Det ligner et meget alvorligt omsorgssvigt af de unge.

Sådan lyder vurderingen fra organisationen De Anbragtes Vilkår efter, at Kommunen.dk og Politiken i fællesskab har fortalt om en række alvorlige problemer med vold, våben, stoffer og svigt på den kommunale døgninstitution Fensmarkgade i København.

Leika Fuglsang, der er forkvinde for organisationen, mener ikke, at ledelsen har håndteret problemerne rettidigt. 

- Det er dybt kritisabelt, at man ikke forstår sin opgave som døgninstitution. Opgaven ligger i at skabe et nyt og trygt hjem for de her børn og unge mennesker. Ud fra det, der er lagt frem i sagen, virker det ikke til, at de lykkes med den opgave, siger hun. 

Hun mener, at der er brug for en reform af hele anbringelsesområdet, der fokuserer på højere kvalitet på institutioner, så unge ikke skal vokse op i miljøer, som det på Fensmarkgade.

- Hvis vi for alvor skal gøre noget ved forråelsen i systemet, så kræver det en reform, der sikrer højere kvalitet, når kommuner anbringer børn og unge, så vi kan gøre op med de institutioner, som er blevet til det vilde vesten, siger hun.

Vi kan og skal lykkes

Leika Fuglsang er selv tidligere anbragt. Hun har boet i otte forskellige pleje/aflastningsfamilier, på et akutbørnehjem, et behandlingshjem og har haft fem år i efterværn, efter hun blev 18 år. 

Hun understreger, at et godt anbringelsessted er et hjem. Et hjem, der er trygt og kærligt for børnene, og et hjem, hvor der er voksne, der formår at tackle de udfordringer, som de unge kommer med. Uanset om det gælder kriminalitet eller misbrug. 

Både tilsynsrapporter, whistleblowerhenvendelser, beretninger fra tidligere medarbejdere og vurderinger fra eksperter tegner dog langt fra billedet af en tryg institution. 

- Jeg har selv været anbragt, og da jeg var otte år, blev jeg vurderet til at være uden for pædagogisk rækkevidde. Jeg var et meget vredt barn, som ikke havde særlig meget tro på, at livet kunne lykkes, fortæller hun og fortsætter: 

- Men da jeg kom på en døgninstitution, blev jeg mødt af voksne, som kunne se igennem min vrede. Det var pædagoger, som forstod deres faglighed og forstod, at jeg kunne mere,end jeg troede, og at jeg kunne få et godt liv, på trods af at jeg kom fra, det jeg gjorde.

Hun understreger, at det både “kan og skal” lade sig gøre at have institutioner i Danmark, der tilbyder bedre rammer end hvad, de anbragte børn kommer fra. 

- Vi tror ikke, at der er nogen unge, der synes, at det er det fedeste i hele verden at være i et misbrug og lave kriminalitet. Så når institutioner ikke lykkes med den meget vigtige opgave det er at få de unge ud af sådan et liv, så er der noget, der er helt galt, siger hun.

Ikke været sit ansvar voksent

Leika Fuglsang mener, at der tydeligvis ikke har været gode forhold på Fensmarkgade. Ifølge hende burde det have været håndteret hurtigt. 

- Generelt når der sker ting på institutioner og hvor det er så grelt som det, der er lagt frem i denne sag, så er der bestemt nogen, der ikke har været sit ansvar voksent. Der er som regel tale om ledelsessvigt i en eller anden forstand, når en ledelse hverken formår at passe på sit personale eller i særdeleshed de børn og unge som bor på institutionen, siger hun. 

Hun mener, at en del af årsagen kan ligge i, at ledelsen ikke har sørget for et trygt og ordentligt arbejdsmiljø. Og det har måske ført til en magtesløshed over for institutionens børn og unge. 

- Magtesløse voksne avler endnu mere magtesløse børn, siger hun.

Hverken institutionsleder Mark Krüger Hansen eller centerchef Klaus Scheibye har ønsket at lade sig interviewe om forholdene. 

I et skriftligt svar skriver Katrine Ring, der er faglig chef i socialforvaltningen, at Fensmarkgade løfter en vigtig opgave.

“Forvaltningen har tillid til, at ledelsen har de kompetencer, der skal til for at genoprette stabiliteten i personalegruppen, skabe et godt arbejdsmiljø og sikre den nødvendige faglige kvalitet gennem de handleplaner, der er igangsat. 

“Ledelsen understøttes i det arbejde af forvaltningens Borgercenter Børn og Unge og får desuden ekstern konsulentbistand til arbejdet med at styrke arbejdsmiljø og samarbejdskultur, ligesom både ledere og medarbejdere modtager ekstern faglig supervision.”

Derudover hæfter Københavns Kommune sig ved, at der over en periode er rejst “en række bekymringer” i forhold til Fensmarkgade, og at de alle er taget alvorligt og undersøgt vidt muligt. 

“Mange bekymringer er blevet afkræftet, men der har helt klart også været behov for at igangsætte en række tiltag på stedet. Det gælder både i forhold til den faglige kvalitet, medarbejdernes trivsel og opkvalificering af ledelsen. De tiltag er blevet iværksat i sommeren 2023, og der er enighed med Socialtilsynet om dem. 

“Det gør indtryk, at en gruppe medarbejdere vurderer, at nogle af de unge på Fensmarksgade har været udsat for svigt. Det er afgørende, at alle unge oplever trygge rammer, når de er anbragt. Fensmarksgade lægger vægt på en god og åben dialog med de unge, hvor der tales med de unge om, hvordan de har oplevet situationer, og der lyttes til deres oplevelser og laves justeringer i voksenpraksis, hvor det er relevant.”