Det var lidt af et chok for økonomiprofessor Nina Smith, da hun som formand for Reformkommissionen rejste rundt i landets kommuner og fik indsigt i, hvordan velfærden udfolder sig i praksis. 

- Jeg vidste godt, at der er mange steder, hvor tingene ikke fungerer så godt, men jeg var alligevel temmelig overrasket over, hvor mange udfordringer vi stadigvæk står med i vores velfærdssamfund, siger hun. 

Alligevel efterlod de mange møder hende med stor respekt for kommunernes arbejde. Ikke så meget på grund af den service, der blev leveret, men på grund af de vilkår, den blev leveret under. 

Under reformarbejdet indså Nina Smith nemlig, hvordan de rammer, kommunerne arbejder under, kan gøre det noget nær umuligt for dem at løse deres velfærdsopgaver. Ifølge hende er det ved at være sidste udkald for at rette op, hvis ikke følgerne af den skrantende velfærd skal gøre varig skade på opbakningen til velfærdsmodellen.

- Vi er kommet til et sted, hvor der er risiko for, at vores velfærdssamfund tipper over, siger hun.

“Ødelæggende” rammer

Selvfølgelig er alle kommuner ikke lige dygtige eller lige godt ledet, men at samtlige 98 gør det, så godt de kan, er Nina Smith ikke i tvivl om. 

- Men deres rammer er virkelig svære i forhold til at løse den opgave, de er sat til, siger hun. 

Blandt andet mødet med beskæftigelsesområdet, som det var svært overhovedet at få et overblik over, gjorde indtryk.

- Der blev jeg faktisk chokeret over, hvor kompliceret systemet er, siger hun.

Særligt i forhold til de udsatte borgere, for hvem arbejdsløshed ikke er det eneste, men måske det mindste problem, er antallet af målgrupper og cirkulærer overvældende. Det stod efterhånden klart, at lag på lag af regler og krav på lange stræk forhindrer kommunerne i at administrere området på en fornuftig måde. 

Som konsekvens har de fleste måttet halse afsted bare for at overholde regelgrundlaget og undgå at blive sat under skærpet tilsyn eller få en påtale fra revisionen for at glemme en lille detalje.

- Vi så, hvordan sagsbehandlere nærmest skulle sidde og læse op af paragraffer for udsatte borgere, som måske har psykiske angstproblemer eller andet, siger Nina Smith. 

- Det er simpelthen ødelæggende for dem, der skal sørge for, at udsatte borgere kommer videre i uddannelse eller i job - eller bare hen imod et bedre liv - hvis man skal sidde og bruge tiden på sådan nogle ting. Det fremmer ikke noget overhovedet.

Tværtimod efterlader det utilstrækkelig tid og ressourcer til de ting, som faktisk kan gøre en forskel i forhold til f.eks. at få udsatte borgere i småjob.

Større frihed, flere besparelser

Med den kommende beskæftigelsesreform kan kommunerne da også se frem til at få friere rammer på området, men en aftale lader vente på sig. Senest har regeringens forhandlingsoplæg ført til kritik fra både partier til venstre og højre for regeringen såvel som fra KL.

Ifølge DR har regeringen nemlig lagt op til, at 800 mio. kr. af de i alt tre mia. kr., der skal spares på beskæftigelsesområdet, skal findes ved at skære ned på bl.a. vejledning, opkvalificering og mentorordninger - noget der netop vil ramme dem, der er længst fra at komme i job.

- Det er meget skuffende, at det er de allersvageste på arbejdsmarkedet, som skal betale en pris for det her, sagde formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg og borgmester i Albertslund, Steen Christiansen (S) søndag til DR.

Risikerer at tabe formål og borgere på gulvet

Allerede først på måneden advarede han i en pressemeddelelse fra KL om, at store besparelser risikerer at sætte hele formålet med den aktive beskæftigelsesindsats over styr: at flere kommer i arbejde og bliver en del af fællesskabet, og at virksomhederne har den arbejdskraft, de skal bruge. 

Nu frygter han, at man decideret kommer til at tabe borgere på gulvet.

- Man flytter besparelserne fra nogle af de stærke i beskæftigelsessystemet: dem, som med stor sandsynlighed kommer i arbejde - og over på de borgere, som er lang tid i systemet, og som har brug for en længerevarende indsats, sagde han til DR.

Som den formentlig næste frisættelsesaftale i rækken, håber Nina Smith, at beskæftigelsesreformen ender med “noget fornuftigt”, for som hun ser det, er frisættelsen kommunernes store mulighed. 

Det er dog ikke uden bekymring, at hun imødeser aftalen. 

- Jeg kan godt være lidt bekymret i forhold til beskæftigelsesreformen, for jeg er ikke sikker på, at dem, der sidder med det, faktisk kender virkeligheden, siger hun.