Mens privatforbruget siden 2012 er steget, har det offentlige forbrug stort set ligget stille. Det er ifølge økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Nina Smith en af de væsentligste forklaringer på, hvorfor den danske velfærdsmodel er truet på livet.

Og det bærer statens stramme styring af kommunernes økonomi en stor del af skylden for.

For nylig udkom debatbogen Overskudskvinder, som Nina Smith har skrevet sammen med økonom og journalist Anne-Mette Barfod. I den gør forfatterne det klart, at fastholdelse af den offentlige velfærdsstandard kræver, at det offentlige forbrug stiger forholdsmæssigt mere end den generelle økonomiske vækst i samfundet. 

At præcis det modsatte er sket, sørgede den daværende regering (S-R-SF) for, da den i 2012 med budgetloven indførte en stram ramme for kommunernes og regionernes økonomi, som satte en effektiv stopper for foregående års systematiske budgetoverskridelser. 

Invester i fremtiden

Men alt imens folk bliver rigere og får flere og bedre forbrugsgoder, kan det opleves decideret mærkeligt at sende sine børn i en skole, hvor mange ting forfalder.

- Der er et desperat behov for investeringer i folkeskolen, hvis vi skal undgå, at vi i fremtiden får endnu flere børn, der mistrives, og endnu flere børn, der skal sendes i specialtilbud, fordi der ikke er råd til at sørge for at undgå, at små problemer bliver til store problemer, siger Nina Smith.

Der er bare ikke penge til det. I mange kommuner er folkeskolen tværtimod et af de områder, der tages midler fra, når budgetterne må revideres, fordi andre udgifter vokser, fortæller hun.

Investeres der ikke i offentlig velfærd, bliver konsekvensen, at flere søger private alternativer. Det sker allerede i stigende omfang, påpeger hun. 

Antallet af privatskoleelever vokser, og næsten tre millioner danskere har nu en privat sundhedsforsikring. 

Fortsætter udviklingen, kan det ende med at svække opbakningen til det offentlige velfærdssystem i alvorlig grad. 

- Vi er godt på vej ind i et langt mere forsikringsbaseret velfærdssamfund. Nogle siger: ‘Det er ingenting endnu’, det er jeg uenig i, siger hun.

For nok er tendensen i sin spæde vorden, men får den først fat, kan den blive noget nær umulig at vende, advarer hun.

Budgetloven har bremset velfærden

Nina Smith mener ikke, at budgetloven som sådan var en fejl; det var godt, at den kom, for der var brug for at bremse det offentlige forbrug. Men i bedste fald har den udspillet sin rolle og i værste fald har den knækket kommunernes ryg.

- Sådan som budgetloven er udformet i dag, tror jeg ikke, at den kan holde i flere årtier, hvis vi også ønsker et velfærdssamfund, der udvikler sig, og som der bliver investeret i, siger hun.

Et af hendes kritikpunkter er, at økonomiske beslutninger helt overordnet træffes på et skævt grundlag. Mens Finansministeriets regnemodeller tager højde for de negative effekter af at hæve skatterne, indregnes de positive effekter af investeringer i velfærd ikke. 

- Vi indregner meget nidkært konsekvenserne af at opkræve skatter, men man indregner slet ikke gevinsterne ved at investere i folkeskolen, siger hun.

Det gør det sværere at argumentere for langsigtede investeringer, selv når de på sigt kan give samfundsøkonomiske gevinster. Det gælder på Christiansborg, men måske i særlig grad i kommunerne, og Nina Smith kan sagtens forstå, at det er svært.

- Mange kommuner hopper fra tue til tue og tænker kun et år frem, fordi de ofte er så klemte, at de bare lige skal få det til at hænge sammen, siger hun.

Må tænke langsigtet

En del af forklaringen på, at kommunerne tænker i kortsigtede budgetter frem for flerårige investeringer, kan også være, at byrådsmedlemmer er gået ind i kommunalpolitik, for at sikre f.eks. daginstitutioner i deres eget område, mener Nina Smith - og så at de i højere grad møder ‘deres borgere’ henne i Brugsen. 

Som mor til fire har hun selv været “en af de virkelig irriterende forældre”, der gik på barrikaderne for at få bedre børnepasning - noget som hun også i dag ville slås for.

- Men jeg har fået et lidt bredere billede af, at der er mange andre ting, kommunerne er nødt til at gøre i forhold til at sikre de langsigtede muligheder for hver enkelt kommune. Det havde jeg ikke dengang, siger hun.

Og det helikopterblik er kommunalpolitikerne også nødt til at have. For nok er det åbenlyst vigtigt, at der er ordentlige daginstitutioner her og nu, men de er også nødt til at tænke længere frem, så de kan sørge for, at deres kommune står et godt sted om ti år. 

Derfor kan det ikke nytte noget, hvis man sidder og slås med hinanden i kommunalbestyrelsen om at prioritere de helt kortsigtede ting, i stedet for at prioritere mere langsigtet, påpeger Nina Smith.

- Jeg tror, at vi kan komme til at se nogle meget store udgifter i fremtiden, hvis ikke vi sadler om, siger hun.