Kilometer lange sandstrande, vindmøller der snurrer dovent i vinden og marker, der er klar til at blive høstet. 

Umiddelbart rimer Naturens Rige på fred og idyl. Igen-igen er det lykkedes borgmester Hans Østergaard (V) at lande et budget i Ringkøbing-Skjern med alle byrådets partier bag sig – og i øvrigt som første kommune i år til at blive enige om næste års budget. 

Samarbejdet er godt og tæt og gælder ikke blot for budgettet, men også når det kommer til samarbejdet om vedvarende energianlæg. Her har der været bred konsensus om retningen for VE, som skulle være til gavn for kommunens borgere. 

Men den brede konsensus er udfordret, freden er ovre. 

Først blev borgmester Hans Østergaard forsøgt kuppet af Venstre-medlemmer i baglandet og siden har folketingsmedlem Mads Fuglede annonceret et frontalangreb på energipolitikken i kommunen. 

Uroen har tilsyneladende ulmet i noget tid. Før Hans Østergaard annoncerede sit exit, bryggede flere personer i Venstres bagland på, at Mads Fuglede skulle være ny Venstre-borgmester. Utilfredsheden bundede blandt andet i tilgangen til VE-politiken. 

Kupforsøget materialiserede sig dog aldrig, og kort efter forlod Mads Fuglede Venstre. Nu stiller han i stedet op som borgmesterkandidat for Danmarksdemokraterne i et frontalangreb mod energipolitikken. 

Mads Fuglede har én mission: at bryde konsensus. 

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at vi ændrer den kurs, som det nuværende byråd har sat, siger han.

Nedtur for Venstre

Det har nærmest været ved naturlov, at Venstre har siddet for bordenden i Ringkøbing-Skjern. Tendensen de senere par år har dog været bekymrende for partiet, og ved de seneste mange kommunalvalg er tilslutningen kun gået én vej. 

I KV09 fik partiet 52,5 pct. af stemmerne, men siden er det faldet valg efter valg til henholdsvis 44,9 pct., 36,9 pct. og senest 34 pct. af stemmerne. Skæver man til EP-valget i år ser tendens ud til at fortsætte, da Venstre gik tilbage med 17,2 procentpoint i kommunen. 

- Der har da helt sikkert været perioder, hvor det har været nemmere at være Venstre-mand i kommunen, fortæller gruppeformand Erik Viborg. 

Han var den første til at melde sig på banen som ny spidskandidat, efter Hans Østergaard annoncerede, at han ikke ønskede at genopstille. 

- Selvfølgelig er der en bekymring for, at vi kan miste borgmesterposten, og det har da også spillet ind i mine egne overvejelser i forhold til at spille mig på banen. Men hvis man ser på det lokalt, så er det på mange måder gået rigtig godt de sidste syv år med Hans Østergaard som borgmester, fortæller Erik Viborg. 

Han lægger ikke skjul på, at Venstre som parti har gennemgået mange udfordringer det seneste års tid, og at det ikke kun gælder partiet på landsplan. 

- Det har været et hårdt år, som startede med det her kupforsøg, og dernæst at Mads meldte sig ud af Venstre. Det er ikke nogen hemmelighed, at man i baglandet og i byrådsgruppen ikke altid har været enige om retningen i forhold til VE, fortæller Erik Viborg. 

Han understreger dog, at der nu er enighed i gruppen efter en række åbne møder mellem byrådsgruppen og baglandet. 

- Jeg vil sige, at stemningen er god nu, siger Erik Viborg. 

Debatten har dog fyldt både i byrådet og blandt borgerne og har til tider også spidset til.  

- VE har fyldt meget, og det skal det også. Debatten har efterhånden kørt i en del tid i flere medier, og jeg kan sagtens forstå, at folk reagerer, når det er deres lokalområde, der bliver berørt, men debatten har særligt på sociale medier kørt helt af sporet til tider. 

Og mens byrådsgruppen har stået skulder ved skulder for at forklare kommunens prioriteringer og beslutninger, er der ét parti, der har givet luft under frustrationen. 

- Det er det, DanmarksDemokraterne har slået sig op på her i kommunen. Det er nærmest det eneste, vi har hørt om fra deres side. Og det medvirker jo til, at situationen er spidset til. 

Protest og kupforsøg

I 2021 flyttede Mads Fuglede fra København til Hvingel nord for Ringkøbing. Siden har han mødt mange borgere, der har været frustrerede over udviklingen i deres lokalområde. 

Det har ikke kun været borgere, der henvendte sig til Mads Fuglede. Også medlemmer i Venstres henvendte sig, og som gerne så ham som ny Venstre-borgmester. 

- Der var mange i Venstre, der gerne ville have en anden borgmester, og det skyldes blandt andet den energipolitik, som der er blevet ført. Det var jeg meget enig i, men det lykkedes mig ikke at overbevise partiet om at ændre kurs, siger Mads Fuglede. 

Senere skiftede han som bekendt til Danmarksdemokraterne og er nu på barsel. Det lå derfor ikke nødvendigvis i kortene, at Mads Fuglede skulle melde sig på banen som borgmesterkandidat, men han har følt sig tvunget til at gøre oprør mod sit gamle partis kurs. 

- Jeg er sådan set glad for min post i Folketinget, men jeg har ikke kunne se bort fra, at der er nogle meget store projekter på vej til kommunen, og at man risikerer at plaste store dele af kommunen til med solceller, siger han. 

Mads Fuglede har gjort det klart, at hvis han bliver valgt som borgmester, vil han også stoppe i Folketinget. Prioriteten er dog en anden: 

- Jeg går ikke efter borgmesterposten. Jeg er helt ligeglad med den. Den er underordnet. Jeg vil være meget villig til at pege på andre end min person. Jeg vil bare have en anden kurs. 

- Jeg ved ikke, om jeg kan samle et flertal, men jeg skylder borgerne at gøre forsøget.

Misforståelser bliver spredt

Senest har der været en vis opstand mod udsigten til nye solceller i kommunen. Modstanden bunder dog i en misforståelse, lyder det fra Kristian Andersen (KD), 2. viceborgmester og som har siddet i byrådet siden 2010.  

- Jeg ved ikke, om der er nogen, der forsøger at skabe splid, men der er nogle meget forskellige udlægninger af, hvilken situation, vi står i, fortæller han. 

Som Kristian Andersen fortæller det, så har kommunen modtaget ansøgninger for solcelleprojekter på 5.000-6.000 hektar, men som han forklarer, er det langt fra ensbetydende med, at man har givet grønt lys til projekterne. 

- Det er ganske enkelt ikke sandt. Vi taler om op til 1.000 hektar solceller, som måske kan være med til at understøtte et PtX-anlæg, men der er ikke besluttet noget. Vi skal først behandle ansøgningerne og gå i dialog med de lokale. Det bliver ikke trukket noget ned over hovedet på nogen, siger han. 

Kristian Andersen peger på, at 28 ud af 29 medlemmer af byrådet i sommers var enige om, hvordan man skulle behandle de seneste ansøgninger til solcelleprojekter: 

- Når der er så bred konsensus om vores seneste aftale, så er det et udtryk for en række samtaler, som er foregået bag linjerne. Der har jeg været med til at trække det i en retning, hvor vi nok har skruet ned for ambitionerne, og det kommer jeg også til fremadrettet. Jeg er meget optaget af, at vi sikrer den lokale opbakning, slår Kristian Andersen. 

Kristian Andersen advarer dog imod at tale konflikten op:

- Det er klart, at i overskrifter ser det ud som om, vi er milevidt fra hinanden, men det tror jeg ikke vi er. Vi er stadig bare ved at undersøge, og vi ved ikke, hvad der bliver til virkelighed, så lad os se, hvor langt vi er fra hinanden, når det egentlig kommer til stykket, siger Kristian Andersen. 

Ansøgninger skal behandles på et byrådsmøde d. 17. september. 

Hånd under velfærd

Også Venstre har rykket sig i spørgsmålet om VE, fortæller Erik Viborg, som støtter op om de nuværende VE-aftaler, men ikke vil stille nogen garantier om nye anlæg. 

- Jeg er tro mod det, der er blevet besluttet før sommeren, men jeg er langt fra sikker på, hvor meget der bliver til noget. Jeg kommer ikke til at trække projekter ned om ørene på nogen, understreger han. 

Det er dog en svær balancegang for selvom VE-projekterne er upopulære i dele af kommunen, så er branchen en vigtig del af kommunen.  

- Vi bor i et område, hvor vi er gode til vind, sol og biogas, og det er vigtigt, for det smitter af på vores industri. 

Et af de projekter, som byrådsmedlemmerne har skulle forholde sig til, er det såkaldte Megaton-projekt, der både skal bestå af solceller, vindmøller og en transformerstation. 

Det vurderes at koste op mod 60 mia. kr., og projektet kan skabe 300-500 permanente arbejdspladser og give en saltvandsindsprøjtning i millionklassen til kommunen – hvilket kan være med til at understøtte andre dele af kommunen.

- Vi står på tre ben i kommunen; turisme, fødevare og industri, og det er det vigtigt, at vi bliver ved med at udvikle på alle tre ben. Det er dét, der gør, at vi kan blive ved med at udvikle på landdistrikterne eller at vi kan opretholde de mindre skoler. Det er ikke nogen selvfølge, at man har skoler med ned til 60 elever, siger Erik Viborg og tilføjer: 

- Vi kommer ikke udenom, at vi bor i et område, hvor vi er gode til vind, sol og biogas, og det er vigtigt, for det smitter af på vores industri. 

Opgør med konsensus?

VE-politikken tegner derfor utvivlsomt til at spille en afgørende rolle, når borgerne i Ringkøbing-Skjern næste år skal vælge ny borgmester og et nyt byråd og potentielt også en ny retning for energipolitikken. 

- Mange af dem, der har ført an for den nuværende energipolitik, genopstiller ikke næste år. Der er mange i det nuværende byråd, der officielt bakker op om linjen, men jeg ved også, at der mange der privat ikke er enige i den kurs, så jeg er meget optimistisk i forhold til, at vi kan rykke på energipolitikken næste år, siger Mads Fuglede.

Erik Viborg håber, at valgkampen også kommer til at handle om andet end vindmøller og solceller. Derudover håber han, at det er muligt at fastholde det gode samarbejde for kommunen, og at byrådet ikke bliver fanget i interne stridigheder. 

 - Det, der kommer til at blive afgørende, er, at nogen formår at samle kommunen. Det er også det, vores borgere kigger på. Jeg tror ikke, at nogen ønsker, at vi skal bruge tiden på at slås, som man gør i andre kommuner. 

- Det handler om, hvem der kan samle og ikke splitte byrådet.