Kommunen.dk
MENU

Tre vindmøller ved Broholm Gods kan afgøre valget i Svendborg

I Svendborg er tre vindmøller endt som et af valgkampens hovedtemaer. En stemme på mig er en stemme for vindmøllerne, siger borgmester Bo Hansen (S).

Tre vindmøller ved Broholm Gods kan afgøre valget i Svendborg

I Svendborg er tre vindmøller endt som et af valgkampens hovedtemaer. En stemme på mig er en stemme for vindmøllerne, siger borgmester Bo Hansen (S).
I 2040 træder det såkaldte vindmølleloft i kraft, hvor der kun må være 1.850 vindmøller på land. Det er mindre en halvt så mange vindmøller, som er opstillet i dag. Til gengæld bliver vindmøllerne både større og mere effektfulde. Vindmølleloftet skulle være trådt i kraft i 2030, men loftet blev udskudt ved klimaaftalen sidste år.
I 2040 træder det såkaldte vindmølleloft i kraft, hvor der kun må være 1.850 vindmøller på land. Det er mindre en halvt så mange vindmøller, som er opstillet i dag. Til gengæld bliver vindmøllerne både større og mere effektfulde. Vindmølleloftet skulle være trådt i kraft i 2030, men loftet blev udskudt ved klimaaftalen sidste år.
Foto: Jens Christian Top, Ritzau Scanpix

Der er landlig idyl for alle pengene over Broholm Gods ved Gudme i Svendborg Kommune. I de seneste par år har kommunen haft en positiv tilflytning. Man er tilmed begyndt at få flere tilflyttere fra København, end der flytter den anden vej. En del af årsagen er nok den dejlige natur, og det er måske en del af grunden til, at den mulige opførelse af tre vindmøller har antændt en større diskussion i byrådet. I hver sit hjørne står de to borgmesterkandidater, den siddende borgmester Bo Hansen (S) og udfordreren Mette Kristensen (V).

- Jeg forstår godt, at borgerne bliver vrede. Man er måske flyttet på landet, nyder kornmarkerne, og så kommer sådan et projekt her. Jeg forstår frustrationerne, men jeg mener, at vi har en forpligtigelse. Vi skal alle yde vores indsats i den grønne omstilling, siger Bo Hansen.

- Det bliver for ideologisk, når Socialdemokratiet fortæller, at nu skal Svendborg være med til at løse den globale klimaudfordring. Borgere føler sig tromlet i den her sag. Jeg er valgt af borgerne og for borgerne i Svendborg, og det er det, der optager mig, siger Mette Kristensen.

Bo Hansen havde i efteråret 2020 politisk flertal til at sige ja til vindmøllerne, men besluttede alligevel at udskyde beslutningen til efter kommunalvalget. Dermed blev kommunalvalget et valg for eller imod de tre vindmøller.

Rent politisk ville det være meget nemmere at lade være. Men hvis man opgiver det, man synes er den rette beslutning, er man så det rette sted? Hvis man ikke ønsker landvindmøller, så skal man stemme på en anden

Vejen til klimamål

Ifølge Energinet havde Svendborg 53 landvindmøller sidste år. Mange af dem er dog mindre husstandsvindmøller, mens de tre foreslåede vindmøller hver vil få en højde på 150 meter. De større vindmøller har en større effekt, og de tre vindmøller vil samlet have en effekt på ca 10 MW. Det vil kunne dække strømforbruget for en sjettedel af kommunens husstande.

Det er dog uklart, hvilken rolle vindmøller på land generelt skal spille for kommunerne. Men efter uenighed spurgte byrådet energi og klimaminister Dan Jørgensen (S), hvilke forventninger man havde til kommunerne.

Hertil svarede ministeren, at der ikke var “konkrete forventninger til den fremadrettede elproduktion i Svendborg”. Beslutningen om vindmøllerne er altså helt lokal.

- Jeg køber ikke præmissen om, at det er os, der skal bidrage med vindmøller, hvis vi ikke har et egnet landskab. Nogle kommuner er bedre egnet til landvind. Vi bidrager med andre ting, har en ambitiøs klimaplan og har afsat 34 mio. kr. til den plan, siger Mette Kristensen.


DSC_1080
Mette Kristensen (V) mener, at det er vigtigt, at man husker at passe på borgerne i den grønne omstilling. Hun ønsker derfor ikke, at opstille de tre vindmøller ved Broholm Gods af hensyn til de lokale. Foto: Emil Staulund Larsen.

Energistyrelsens basisfremskrivning viser, at andelen af vedvarende energi kommer til at udgøre 100 pct. fra omkring 2027 i takt med, at de store havvindmølleparker bliver taget i drift.

- Når vi inden for en kort horisont kan se, at vores elforsyning kommer fra havet, skal vi undgå panikbeslutninger. Vi skal huske at beskytte borgerne i klimadagsordenen, siger Mette Kristensen.

Jeg køber ikke præmissen om, at det er os, der skal bidrage med vindmøller, hvis vi ikke har et egnet landskab. Nogle kommuner er bedre egnet til landvind.

Forventer straf fra vælgerne

Siden 2017 har ti kommuner stået for 72 pct. af udbygningen af vindmøller og solceller på land med Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Thisted i spidsen, viser en opgørelse fra Dansk Energi.

Flere kommuner har i de senere år valgt at droppe mulige vindmølleområder eller går ind for, at der ikke længere skal opsættes vindmøller på land. Flere organisationer som Dansk Energi advarer om, at det går for langsomt med at få sat vedvarende energianlæg op på land for at nå de nationale klimamål, ligesom flere af de store havvindmølleparker allerede nu er truet af forsinkelser.

Siden kommunalreformen har ingen borgmester i Svendborg opnået genvalg, og magten har svinget mellem Socialdemokratiet og Venstre. Vindmøllerne ved Broholm Gods kan blive udslagsgivende denne gang i et tæt valg.

- Rent politisk ville det være meget nemmere at lade være. Men hvis man opgiver det, man synes er den rette beslutning, er man så det rette sted? Hvis man ikke ønsker landvindmøller, så skal man stemme på en anden. Jeg er klar til at betale prisen, siger Bo Hansen.


DSC_1072
Hvis man ikke ønsker vindmøller ved Broholm Gods, så skal man lade være med at stemme på mig, siger borgmester Bo Hansen (S). Foto: Emil Staulund Larsen

Det er de færreste, der vil have vindmøllerne i netop deres baghave. Og det gælder ikke bare vindmøller, men solceller, biogasanlæg, højhuse.. Det nytter ikke noget at spille bolden på tværs af kommunerne, mener Bo Hansen. Han er desuden overbevist om, at hvis man opgiver Broholmprojektet, kommer fremtidige projekter også til at vakle.

- Hvis Broholm ikke bliver til noget på grund af protester, så ved man som borger, at man også skal skrive 300 klager mod det næste solcelleprojekt, og så er det også færdigt, siger Bo Hansen.

KL ønsker klare rammer

KL er også bekymret over den stigende modstand mod vindmøller på land. Den danske omstilling til vedvarende energikilder går alt for langsomt i forhold til at opfylde klimamål, lyder det fra KL, som er kommet med fire løsninger. Først og fremmest er det dog nødvendigt, at der er klar rammeaftalte med Folketinget for, hvordan kommunerne skal bidrage til målet for landbaseret vedvarende energi. 

- KL vil meget gerne indgå en rammeaftale med regeringen, hvor kommunerne bidrager til et bindende nationalt 2030-mål for landbaseret vedvarende energi. Det kræver til gengæld, at borgere og kommuner får en række redskaber, der muliggør planlægning og realisering. De nuværende markedsbaserede forretnings- og arealudviklingsmuligheder bør bevares, men der er markant behov for nye måder at skabe fremdrift på for bl.a. at imødekomme borgerne, da de færreste ønsker en 200 meter høj vindmølle som nabo, siger Birgit S. Hansen (S), formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg.

Konkret foreslår KL, at der kommer et arealduspil, der skal få puslespillet til at gå op mellem kommunerne. KL foreslår, at kommunale selskaber skal udvikle områder til vedvarende energiparker. Ved udbud kan projektejere så byde ind dér, og ikke som nu, hvor det er projektejerne, der forhandler, hvor der skal være vedvarende energikilder. På den måde kan kommunerne opkøbe og evt. ekspropriere arealer med henblik på udvikling af energilandskaber, landdistrikter, natur og bosætning. 

Dernæst ønsker KL, at der skal være bedre kompensation til flere naboer og ekspropriere flere ejendomme. Derudover ønsker KL, at der kommer en mere strategisk tilgang til udbygning af elnettet på tværs af kommunerne. Sidst foreslår KL at kombinér natur og vedvarende energi med inspiration fra Sverige og Tyskland. 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR