Det kan virke oplagt, men betaler sig ikke i det lange løb at sætte psykologer ind som midlertidigt frontpersonale i daginstitutioner, advarer psykologforeningens formand, Eva Secher Mathiasen.

- I en samfundskrise som coronakrisen vil der være en vækst i psykologiske problemstillinger, der potentielt kan vokse sig større, hvis ikke der både forebygges og sættes tidligt ind. Så selvom det kan virke besnærende at sende psykologerne ud som medhjælp i daginstitutioner, er det langt mere hensigtsmæssigt at bruge psykologerne til netop det, de kan. 

Uprofessionel sammenblanding
- Man kan sagtens være kreativ og oprette nye, midlertidige funktioner med rådgivning, telefonsamtaler og behandling til for eksempel forældre eller frontpersonale under pres, siger hun.

Ifølge psykologformanden udfordrer det samtidig etikken og professionalismen, hvis man bruger psykologer som ekstra ressource i netop daginstitutioner.

- Det er uprofessionelt, at man den ene dag har passet et barn, som man næste dag skal udrede for en problemstilling, siger Eva Secher Mathiasen. Hun er bekymret for, om den daglige forældrekontakt og opgaverne i dagtilbud glider sammen med en senere rådgivningssamtale om barnets udfordringer.

Problemfrit i Viborg
I praksis har det dog ikke været svært at holde opgaverne adskilt, oplever PPL-leder i Viborg Lars Bossow. 

Når psykologerne er ude og gå til hånde i institutionerne, lægger de selvfølgelig deres psykologkasket så længe. De er ikke ude for at observere eller vurdere børn, forklarer han.
Det har ifølge Claus Bossow hverken givet anledning til utilfredshed eller interesse-konflikter, at Syv-otte af Viborgs 23 hjemsendte PPL-psykologer (i andre kommuner kaldet PPR) har været sat ind i forbindelse med genåbningen af skoler og dagtilbud.

Legetøjet skal vaskes
Direktionen har besluttet, at vi som første prioritet skal sikre tilstrækkelige ressourcer til børnene ved at trække på kommunens ressourcebank, så ja, kolleger fra både Trafik og Veje, jobcentre og PPL har været ude i dagtilbud for at vaske legetøj og fungere som ekstra hænder eller på anden måde være en del af den pædagogiske praksis, siger han. 
Men selv om situationen er usædvanlig og selv om udstationeringen kun er for kort tid, er Eva Secher Mathiasen betænkelig.

- Det bliver for uklart for forældrene, hvornår de har talt med en psykolog og hvornår de har talt med en medhjælper, fordi det er samme person, siger hun.