KV21 rider på en hyperlokal bølge
KV21 rider på en hyperlokal bølge
Hjemmearbejde, mindre pendling, støtte til den lokale købmand og større interesse for det nære er nogle af de positive følger af coronakrisen. Samtidig lancerer regeringen flere udspil under overskriften ”tættere på”. Det er kun begyndelsen. Jeg tror, den hyperlokale bølge nu vil skylle ind over kommunerne.
At borgerne vil det lokale, er kun blevet mere tydeligt efter coronakrisen. Mere hjemmearbejde og mindre pendling styrker engagementet i det lokale by- og kulturliv.
I Slagelse blev planerne om et nyt centralt rådhus tidligere i valgperioden lagt på hylden, bl.a. for at bevare balancen mellem kommunens købstæder, mens Sønderborg Kommune efter flere års debat måtte begrave tanken om et nyt rådhus i forventning om øget hjemmearbejde efter coronakrisen. Rebilds borgmester, Leon Sebbelin, har forklaret mig, at han efter kommunalreformen nærmest så et nyt centralt rådhus som uundgåeligt, men at det ændrede sig efter den nationale debat om udflytning af arbejdspladser. Han begyndte at se placeringen af de kommunale arbejdspladser i et andet perspektiv, hvor kommunekontorets rolle i de mindre lokalsamfund fik langt større vægt. Rebild valgte efterfølgende at bibeholde lokale satellitter i Terndrup og Nørager som supplement til det nye rådhus, som blev opført i Støvring.
Vælgerne stemmer lokalt
Det lokale perspektiv, Leon Sebbelin beskriver, har klangbund hos vælgerne, hvor rådhusbyggeri sjældent er populært. Men det stikker dybere. At borgerne vil det lokale er kun blevet mere tydeligt efter coronakrisen. Mere hjemmearbejde og mindre pendling styrker engagementet i det lokale by- og kulturliv. Forbrugereksperter taler om en ny hyperlokal tendens, som er blevet hjulpet godt på vej af internethandel. Vælgerne vil ifølge en ny analyse fra Voxmeter på vegne af Momentum især orientere sig om kommunalvalget i de lokale ugeaviser, og der opstår samtidig nye digitale medier, som med frivillige journalister dækker et mindre lokalområde. De helt lokale medier kommer til at nyde godt af lokale kandidaters annoncekroner i valgkampen. For kandidaterne ved godt, at vælgerne gerne vil stemme på en politiker fra deres eget lokalsamfund.
På Facebook, som trods alt stadig får langt de fleste annoncekroner, ser det også ud til, at det især er lokale facebookgrupper med udgangspunkt i det enkelte lokalsamfund, der kan samle borgerne. Og det er let for kandidaten at målrette sine annoncer mod borgere i eget lokalområde. Ifølge valgforskere havde 63 pct. af kandidaterne i deres kampagner ved valget i 2017 fokus på eget lokalområde. Det vil et flertal også have ved dette valg. Godt tilskyndet af partierne, der gennem digital microsegmentering ved mere og mere om, hvad den enkelte vælger går op i. De ved, at vælgerne er hyperlokale, og at mange stemmer på baggrund af en helt konkret mærkesag.
Flere spæde tegn på decentralisering
Skiftende regeringer har for længst taget bestik af vælgernes lokale præference med udflytning af arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner osv. Centraliseringen efter kommunalreformen er stoppet, og ifølge regeringen er der iværksat en decentralisering, som skal skabe en bedre balance mellem land og by.
Stop for centrale rådhusbyggerier er et eksempel. Fastholdelsen af endog meget små lokale skoler i Kalundborg samt opsplitning af sammenlagte skoler i Holbæk og Odsherred er et andet eksempel. Et tredje eksempel er de biblioteksfilialer, kommunerne ikke længere bare nedlægger.
Også i kommunerne ser vi som nævnt de første spæde tegn på decentralisering. Stop for centrale rådhusbyggerier er et eksempel. Fastholdelsen af endog meget små lokale skoler i Kalundborg samt opsplitning af sammenlagte skoler i Holbæk og Odsherred er et andet. Et tredje eksempel er de biblioteksfilialer, kommunerne ikke længere bare nedlægger. I stedet satses i stigende grad på sam-lokalisering med andre lokale kultur- og fritidstilbud for at fastholde og nytænke det lokale filialbibliotek, hvilket Hjørring Kommunes integration af biblioteket i Vrå i Idrætscenter er et eksempel på. Et andet eksempel er det nye “Bibliotek+” i det sociale boligområde Høje Gladsaxe, og et tredje er Odenses 20 kænguru-biblioteker i lokale daginstitutioner. Mere vil følge. Jeg tror kun, vi set begyndelsen af den hyperlokale bølge.
Maria Steno var fra 1998 til 2018 kommunalpolitiker i Birkerød/Rudersdal kommune.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.