Den brændende platform kommer tættere og tættere på, konstaterer chefanalytiker i Vive Stinne Aaløkke Ballegaard.

Dødens gab, også kendt som den dobbelte demografiske udfordring eller slet og ret, at antallet af ældre stiger kraftigt mens antallet af erhvervsaktive falder, kalder tiltagende skingert på handling.

Derfor er det ikke et øjeblik for tidligt, at anbefalingerne fra partnerskabet for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen udkom tidligere på måneden.

Flere af anbefalingerne tager livgreb med velkendte udfordringer: 

• At implementering kræver ledelsesfokus, uddannelse og ressourcer.
• At kommunerne har det med at opfinde hver sin dybe tallerken.
• At usikkerhed om juridiske spørgsmål stopper nye initiativer.

Men én ting overraskede alligevel Stinne Aaløkke Ballegaard, der er ekspert i velfærdsteknologi. 

- Hele fokuset på civilsamfundet og pårørende er relativt nyt og spændende og vigtigt at få tænkt med, siger hun.

Civilsamfund og pårørende skal i spil

Hidtil har det ikke fyldt så meget, at de kan spille en vigtig birolle i at få velfærdsteknologien derud, hvor den gør gavn. Derfor er det heller ikke noget, man ved så meget om.

Man har tænkt, at implementering mest ligger hos kommunerne i samarbejde med borgere, ledere og medarbejdere, forklarer Stinne Aaløkke Ballegaard. 

Derfor betragter hun anbefalingen om, at civilsamfund og pårørende skal være “hjælperyttere til velfærdsteknologisk tryghed” som en ny og bredere måde at tænke understøttelse på.

Vive har lavet flere undersøgelser om, hvilke omsorgsopgaver pårørende i forvejen påtager sig. I det lys er det vigtigt at finde ud af, hvordan man kan inddrage dem på en god måde og støtte dem i arbejdet, påpeger hun. 

Det samme gælder for civilsamfundet. 

- Det spændende bliver at se, hvordan man kan få det gjort på en måde, så det giver mening for pårørende og for civilsamfundet, for det er nogle andre roller, man får, siger Stinne Aaløkke Ballegaard. 

Borgerens behov i centrum

Grundlæggende mener hun, at partnerskabets anbefalinger både er vigtige og relevante. Især hæfter hun sig ved den første. 

- Det er enormt glædeligt, at partnerskabets anbefaling nummer et handler om borgerens behov – at det er der, man starter. Det er helt centralt for, at det bliver meningsfuldt, siger hun. 

Med det som udgangspunkt, bliver opgaven, hvordan man kan klæde medarbejdere og ledelse på til at møde behovene, og hvordan man som ledelse kan organisere arbejdet hensigtsmæssigt omkring dem. 

Men selvom anbefalingerne er med til at sætte en retning og pege på, hvad der er vigtigt, afgør udmøntningen, om de kommer til at gøre en forskel.

- Vi må vente og se, hvad der kommer til at ske på sigt, siger Stinne Aaløkke Ballegaard.

Partnerskabet har dog gjort sit for at gøre det så nemt som muligt at tage de næste skridt. Hver af de i alt syv anbefalinger er udstyret med bud på, hvordan de kan realiseres i praksis. 

Eksempelvis foreslås det, at kommuner, private leverandører af ældrepleje og andre relevante aktører mødes og udveksler erfaringer i strukturerede samarbejder for at styrke vidensgrundlaget på tværs.

En samlet retning

I forvejen har en række forskellige partnerskaber og netværk på tværs af kommuner, regioner, virksomheder og faglige organisationer gennem flere år arbejdet på at udvikle og udveksle viden og løsninger. F.eks. via Fremfærd, Center for Offentlig-Privat Innovation, Danish Life Science Cluster, KL og Carenet. 

Den viden, der allerede findes, og som er opsamlet i evalueringer, guides, rapporter og værktøjer, bliver altså allerede delt.  

Alligevel bidrager partnerskabet med noget nyt, mener Stinne Aaløkke Ballegaard.

- Nu er det blevet samlet og aktørerne har kigget hinanden i øjnene og er blevet enige om, at det her er det vigtige at gøre, siger hun.