Der er et stort potentiale i udbredelse af velfærdsteknologi, står der i Danmarks digitaliseringsstrategi 2022.

Mere bredt skal nye teknologiske løsninger over 10 år frigive 10.000 årsværk og bidrage til at løse manglen på arbejdskraft i den offentlige sektor, lyder ambitionen. 

- Det er en meget optimistisk målsætning, siger postdoc ved IT Universitet Jon Aaen.

Måske endda lidt for optimistisk. 

Potentialet af ny teknologi er overdrevet, mener professor MSO ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC Annette Kamp, der blandt andet forsker i brug af velfærdsteknologi i ældreplejen.

- Vi har en utrolig teknologioptimisme, men ser ikke alt det arbejde, der følger med for at få det til at fungere, siger hun.

Generelle nationale udmeldinger om, at nye smarte teknologier kan løse problemerne, sender forkerte signaler, mener kommunaldirektør i Ballerup Eik Møller. For det giver langt fra altid et retvisende billede, men kan opfattes, som om problemerne nærmest allerede er løst, mener han.

Det lyder godt, medgiver han. Men det er ren fantasi. 

- Det er “tænk på et tal”, siger han, det kommer ikke nogen steder fra. Til gengæld øger det forventningerne til, hvad man kan.

Det er helt legitimt, at politikerne sætter mål, men fremskrivninger af gevinstpotentialer tager ikke højde for de komplekse miljøer, teknologierne skal fungere i, mener han.

- Skulle vi ikke snakke om at få hele værdikæden gennemgået, inden vi bliver enige om, hvad der er af besparelser i det? 

Senest har Robusthedskommissionen som en del af sine løsninger på at sikre mere tid til kerneopgaven på sundheds- og ældreområdet anbefalet øget anvendelse af velfærdsteknologi. Samme dag kom meldingen om, at regeringen, kommunerne og regionerne som led i den fælles 10-årsplan for ny teknologi vil bruge 33,5 mio. kr. til at udbrede tre eksisterende digitale løsninger i regioner og kommuner. For kommunernes vedkommende gælder det maskinelt dosispakket medicin, der ifølge en rapport på sigt skulle kunne frigive op til 900 årsværk.

Svært at realisere og dokumentere gevinster

Det er ikke første gang, der er sat nationale mål for udbredelse af velfærdsteknologi. Ifølge Fællesoffentlig strategi for digital velfærd fra 2013 skulle udbredelse af fire veldokumenterede velfærdsteknologiske løsninger fra 2017 og frem frigøre mindst 500 mio. kr. årligt i kommunerne. De fire løsninger, der reelt kun udgjorde tre konkrete velfærdsteknologier, var forflytningsteknologi, vasketoiletter og spiserobotter.

I 2017 konkluderede KL’s slutmåling, at kommunerne samlet set havde dokumenteret effektiviseringsgevinster for 521 mio. kr., og at de tre teknologier var implementeret fuldt ud i henholdsvis 51, 24 og 12 kommuner. Dog var det ikke lykkedes alle at opnå en økonomisk gevinst, ligesom flere undervejs måtte nedjustere deres forventninger, fordi implementeringsprocessen tog længere tid end forventet, eller fordi borgerne i målgruppen blev dårligere.

Det kræver en stor arbejdsindsats at finde ud af, hvilke borgere, en teknologi er passende for, og der er meget arbejde omkring teknologien, bemærker Annette Kamp.

- Teknologier er ikke færdige. De skal bringes i anvendelse i specifikke kontekster. Derfor er ideen om en færdig teknologi, som bare skal implementeres, problematisk, siger hun.

Den pointe illustreres af et blik på, hvordan den aktuelle status for de tre teknologier ser ud i Ballerup: Blot én af kommunens borgere anvender en spiserobot. Få borgere i ældreboliger har haft værdi af vasketoilettet, ligesom det på bosteder og plejehjem er vurderet til ikke at være relevant. 

Heller ikke indførelse af forflytningsteknologi som loftlifte, der kan reducere behovet fra to til en medarbejder, er helt så ligetil, som det måske kan lyde. 

- Vi arbejder løbende på, hvordan vi får maksimal effekt ud af det, siger Eik Møller op opremser nogle af de opgaver, der ligger ud over, hvad man måske vil forbinde med implementering:

Hvad er kvaliteten af den bygningsmasse, man har? Er det sikkerhedsmæssigt forsvarligt? Er bygningen dimensioneret til det? Er der noget i arbejdsmiljølovgivningen, der forhindrer installation? 

- Det betyder ikke, at det ikke er en god ide at gøre det, men det bliver noget mere tåget, hvad den egentlige gevinst er, siger han. 

Er det ikke bare, fordi I ikke har implementeret i bund, som KL kalder det?

- En gang imellem er det sikkert. Men der skal mere til end bare at tage en teknologi og implementere den, siger Eik Møller. 

Realisme vs. optimisme

I 2017 kortlagde KL de 12 største udfordringer forbundet med udbredelsen af velfærdsteknologi. På førstepladsen lå udfordringer i forhold til realisering af gevinster og på andenpladsen ressourcetung implementeringsproces.

Et mere realistisk syn på, hvad man kan få ud af velfærdsteknologier, indebærer, at man er i højere grad er kritisk, når man laver en business case-beregning, påpeger Jon Aaen, der skrev ph.d.-afhandling om velfærdsteknologi i sundheds- og ældreplejen. 

Det nytter for eksempel ikke noget at basere en gevinstberegning på en løs antagelse om, at halvdelen af de borgere, der modtager en given service, kan bruge teknologien. 

- Den form for sjussen kommer til at sætte rammen for nogle helt ekstreme og urealistiske forventninger til, hvad man kan få ud af teknologien, inden man har taget den i brug hos en eneste borger, siger han.

Han er enig i, at velfærdsteknologi er en del af løsningen på udfordringerne på ældreområdet, men advarer mod at lade sig forføre af overoptimistiske forventninger til, hvad man kan få ud af den.

I 2030 vil der ifølge Danske Regioner være næsten 40 pct. flere 80+-årige end i dag og mangle 17.000 sosu’er, hvis man skal tro en fremskrivning fra Finansministeriet.

- Situationen indbyder til, at man er optimist, siger Annette Kamp. 

- Hvad skulle man ellers være med den mangel på hænder?

Kommunerne skal lede efter effektiviseringsgevinster og aflaste medarbejderne med velfærdsteknologi, mener Eik Møller. Han er tilhænger af at bruge ny teknologi, men han er ikke begejstret for retorikken. 

- Det er ikke det vidundermiddel, det bliver gjort til, siger han. 

- Vi skal være reflekterede og konstruktivt kritiske overfor, hvad det kan og ikke kan.