Til trods for uddannelsesreform, lønløft og politisk medvind i det hele taget falder optaget på de store velfærdsuddannelser. Igen.

Optaget på professionsbacheloruddannelser som folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver går ned med fire procent. Udviklingen følger mønstret fra de senere år med en stadig nedadgående kurve.

Værst der det ud for sygeplejerskeuddannelsen, der i år falder med otte procent. Tendensen er bekymrende. Ikke mindst fordi vi i forvejen ser ind i et scenarie, hvor Danmark kommer til at mangle titusindvis af velfærdsmedarbejdere i de kommende år. 

Alene det stærkt stigende antal borgere over 80 år betyder, at der bare i 2030 bliver lagt voldsomt pres på velfærdssamfundets knappeste resurse – arbejdskraft. Udenlandsk arbejdskraft eller ej - vi kommer i høj grad til at mangle sosu’er og i nogen grad sygeplejersker. Men også andre medarbejdere i den nære velfærd vil blive særdeles efterspurgte.

Samtidig har kommuner og regioner sværere og sværere ved at levere velfærd i den kvalitet, borgerne efterspørger. Det skyldes blandt andet, at vi forventer mere af velfærdssamfundet i takt med, at velstanden blandt borgerne stiger.

Lad os gentænke arbejdsdelingen

Situationen kalder på handling og nye løsninger. En oplagt vej frem er at gentænke arbejdsdelingen i den offentlige sektor. Udsigten til mangel på kvalificeret arbejdskraft øger simpelthen behovet for at få optimeret hver enkelt faggruppes potentiale. For det er vigtigt, at vi bruger pengene og medarbejdernes tid klogt.

Lad nu den rette medarbejder med den rette uddannelse og kompetence løse de rette opgaver. I stedet for at lade lærere, pædagoger, sygeplejersker og sosu’er drukne i for dem uvedkommende administrative opgaver, bør vi sikre, at de bruger tiden på deres kerneopgaver. Vi bør overlade de administrative opgaver til de varme hjerner, der kan organisere arbejdet effektivt og smidigt, og som kan sikre kvaliteten og retssikkerheden for borgerne: HK’erne.

Det sunde princip bør eksempelvis efterleves på vores hospitaler og i de kommunale sundhedstilbud. Undersøgelser viser, at sygeplejersker - og læger - bruger alt for meget af deres sparsomme tid på administrative opgaver. Det går ud over tiden med patienterne. Situationen bliver naturligvis ikke bedre af, at der er udsigt til mangel på sygeplejersker.

Men heldigvis er det ikke alle velfærdsuddannelser, der mærker nedgang i optaget. Antallet af nye studerende på uddannelsen som sundhedsadministrativ koordinator (SAK) har nemlig aldrig været højere, end det er tilfældet i år. Dimensioneringen mere end antyder, at man har indset kvaliteten af de sundhedsadministrative kompetencer. Med god grund. 

SAK’erne kan løfte vision om borgernært sundhedsvæsen

De kompetencer er nemlig på mange måder fundamentet for, at vi fremover får et tidssvarende og veldrevet sundhedsvæsen. Med sundhedsreformen og særligt i overgangen til en ny struktur er det helt afgørende at gøre brug af nogle professionelle administrative medarbejdere, der kan bevare overblikket på tværs af aktører, og som kan sikre nogle smidige patientforløb. SAK’erne kan løfte visionen om et mere borgernært sundhedsvæsen og frigøre kostbar patienttid til det behandlende personale.

Princippet om, at opgaverne skal løses af de rette medarbejdere, bør i den grad også gælde i kommunerne. I en veldrevet kommune er alle medarbejdere hinandens forudsætning. Vi skal have gjort op med den falske melodi om, at man nærmest uden konsekvenser kan skære på de administrative medarbejdere. Tværtimod er administration en selvstændig og vigtig faglighed, der får velfærden til at hænge sammen.

Det handler ikke alene om journalføring, it, bogholderi, dokumentation og løn, retssikkerhed og gennemsigtighed. Nej, det handler også om de helt borgernære funktioner, der udspiller sig i for eksempel Borgerservice, på jobcentre og skoler. I lyset af de store udfordringer med rekruttering af velfærdsmedarbejdere handler det i den grad også om, at de administrative HK’ere kan frigøre andre nødvendige hænder til velfærden.

Tiden er inde til, at man i kommuner og regioner gentænker arbejdsdelingen mellem de forskellige faggrupper. Den kloge arbejdsdeling kan frigive tid og resurser til kerneopgaven og styrke kvaliteten af velfærden.