Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger indeholder mange gode forslag til, hvordan det nære sundhedsvæsen kan løftes. Men hvis vi går et spadestik dybere end streger på landkortet, så mangler vi fortsat svar på nogle grundlæggende spørgsmål.

Bl.a. på, hvordan sundhed og ældre tænkes sammen i en ny reform, og på hvordan en fremtidig struktur sikrer den gode overlevering og sammenhængende forløb, hvor der er tid til sygepleje og videndeling, og som sikrer borgere og patienter et samlet forløb. 

Sidst men ikke mindst savner vi svar på, hvilken rolle sygeplejersker skal spille, og hvor vi skal placeres i en ny struktur. 

Sygeplejersker kan spille særlig rolle

Med en ny organisering vil uundgåeligt følge nye overgange, og et centralt spørgsmål er, hvordan der kan skabes sammenhæng på tværs. Netop sygeplejersker er uddannet til at varetage klinisk lederskab i et tværfagligt samarbejde og kan derfor spille en særlig rolle i forhold til forløbskoordination på tværs. Det gælder både på plejecentre, akutpladser og i hjemmesygeplejen.

Behovet for bedre sammenhæng vil kun øges i fremtiden, hvor der bliver flere ældre med mere komplekse sygeplejebehov. Men allerede nu oplever sygeplejersker i kommunerne udfordringer med sammenhæng og samarbejde på tværs af sundhedsvæsenets sektorer. 

I en ny undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd har ca. 1.500 kommunale sygeplejersker besvaret spørgsmål om barrierer for fagligt forsvarlig sygepleje i kommunerne og om samarbejdet med almen praksis og hospitaler. 

De vurderer, at samarbejdet overvejende er godt – men hver tredje oplever, at de ikke har nem adgang til relevant viden om borgerne fra almen praksis og hospitaler. De beskriver desuden store forskelle i samarbejdets kvalitet fra en almen praksis til en anden. 

Hele 90 pct. svarer desuden, at de i deres arbejde ofte (41 pct.) eller ind i mellem (49 pct.) møder borgere, som de vurderer, er blevet udskrevet for tidligt fra hospitalet.

Mere sammenhæng et afgørende indsatsområde

Det kan have alvorlige konsekvenser for både patientsikkerhed og sygeplejens kvalitet, at sygeplejersker mangler adgang til data, og at patienter udskrives på tidspunkter, hvor den rette viden og kompetencer ikke altid er til stede. 

Derfor bakker Dansk Sygeplejeråd fuldt op om mere sammenhæng som et afgørende indsatsområde. Anbefalingerne om et øget fokus på digitalisering og datadeling samt en stærkere central styring med almen praksis skal netop understøtte sammenhæng og sikre en mere ensartet kvalitet og større patientsikkerhed. 

Vi mener, det bør kombineres med et gennemgående kompetenceløft. Langt de fleste ældre, som modtager hjemmesygepleje eller bor på plejehjem, er skrøbelige borgere, der ofte lider af flere kroniske sygdomme og har behov for specialiseret sygepleje eller hjemmebehandling. 

Men ofte har kommunerne ikke tilstrækkelige ressourcer eller rammer til at sikre den nødvendige kompetenceudvikling, der skal til for til at løfte de i stigende grad specialiserede opgaver. Samtidig ser vi en bekymrende stigning i antallet af ufaglærte i opgaveløsningen.

Hvis det nære sundhedsvæsen skal styrkes, så skal de rette kompetencer først og fremmest være til stede. Det kan bl.a. understøttes ved, at flere sygeplejersker får mulighed for at uddanne sig til APN-sygeplejersker eller tage specialuddannelsen i borgernær sygepleje. 

Alt dette kræver tilførsel af midler, og vi bakker op om et nationalt blik på fordeling af ressourcer. Men udviklingen af det primære sundhedsvæsen bør ikke ske på bekostning af det specialiserede. Med den kommende strukturreform følger en unik chance for at prioritere og udvikle det nære sundhedsvæsen og skabe mere sammenhæng i sundhed for vores ældre. Det kræver en ny og ambitiøs investering.