Reformen af udligningssystemet handler ikke bare om udligning - meget andet skal inkluderes. Det siger to medlemmer af Indenrigsudvalget, der det seneste år har holdt en række åbne høringer om kommunernes fremtidige økonomi. 

- Det er også en reform, der ajourfører lovgivningen, siger formand for Indenrigsudvalget, Karsten Filsø (SF). 

- Dertil kommer ny lovgivning, som skal tages højde for, og der er skævheder i både grundskyld, selskabsskat, førtidspension osv., siger han. 

Også Liberal Alliances’ Indenrigsordfører, Carl Andersen, mener, at det er godt, at man fra regeringens side har åbnet op for at analysere kommunernes finansieringsgrundlag dybere.

- Udligningen er en relativ lille del af kommunernes samlede finansiering, siger han og remser en række indtægtskilder op, som han mener, det er relevant at kigge på:

 - Hvordan beregner vi bloktilskud; hvorfor har man 23 forskellige tilskud, og er de effektive; er det generelt fornuftigt den måde, hvorpå kommunerne beskatter med dækningsafgifter osv., og den måde man bliver sanktioneret, hvis man hæver skatten, siger Carl Andersen (LA).

- Vi vil gerne have, at man kommer bredt omkring og dykker ned i, hvordan vi finansierer det kommunale Danmark, og om man kan gøre det smartere. 

Det, de har hørt under høringerne fra en række af landets borgmestre, er nemlig, at der er behov for noget større end en lille rettelse i udligningen.

- De efterspørger et mere simpelt og strømlinet system, der er mindre politiseret end det, som der er i dag, siger Carl Andersen.

- Det er ikke bare et lille serviceeftersyn, der skal til. En borgmester sagde, at det heller ikke var en hovedreparation, men et helt nyt system, der skal til. Jeg tror, at de fleste hælder til, at det skal være en af de to, siger Karsten Filsø.

Sammenlignelige udgifter

Udover kommunernes finansiering og indtægter, er en af de vigtigste dele af et fungerede udligningssystem metoden til at opgøre kommunernes udgiftsbehov.

Flere forskere har sagt, at roden til de mange reparationer og særtilskud, der er blevet lavet over årene, er, at de “objektive” kriterier og beregningerne for en kommunes udgiftsbehov har været låst fast, mens virkeligheden i mellemtiden har flyttet sig. 

Socialdemokratiets indenrigs- og kommunalordfører, Anne Paulin, siger, at kommunerne ikke længere minder lige så meget om hinanden. 

- Tidligere lignede demografien hinanden i kommunerne på tværs af landet. Der er kommet større forskelle på, hvordan kommunerne demografisk er sammensat, siger hun, hvorfor der er behov for noget nyt, nu hvor “systemet har nogle år på bagen”. 

På den seneste åbne høring i Indenrigsudvalget fremhævede tidligere analysechef ved Vive, Peter Holdt-Olesen, nogle af årsagerne til, at udligningen er røget i en skæv retning: en række socioøkonomiske kriterier, der ikke stemmer overens med de udgiftsbehov, som kommunerne har, og at andre hensyn end præcision har trumfet data.

- Der er en svært gennemskuelig blanding af teknik og politik. Der er rimelig overensstemmelse mellem det socioøkonomiske indeks og faktiske sociale udgifter, men enkelte indekser har ikke nogen empirisk sammenhæng, sagde han og henviste til kriterierne for almene boliger samt indvandrere og efterkommere i det nuværende system.

Netop at systemet stemmer overens med virkeligheden, er ifølge Carl Andersen afgørende for, at man kan beregne udligningen.

- Hele forudsætningen for udligning er, at vi gerne vil have løst nogle ting ude i kommunerne. Det koster penge. Nogle steder har de ikke så rige borgere, andre steder har de meget rige borgere, og så laver vi en omfordeling. Men for at vi overhovedet kan gøre det fornuftigt, skal vi finde ud af, hvad det egentlig koster at levere gennemsnitlig og effektiv velfærd, siger han.

Og det er ikke speciel nemt, siger folketingsmedlemmet, da der med 98 kommuner med 98 forskellige forudsætninger også er 98 forskellige måder at gøre tingene på. 

- Der er ikke et ens sammenligningsgrundlag på tværs af kommunerne, og så er det svært reelt at sammenligne, hvad det koster, siger han. 

Han mener derfor, at det ville være interessant og fordelagtigt at lave én ens måde for, hvordan kommunerne “smider udgifterne ind i kasserne”. 

- Så er det lettere at finde ud af, hvor det er, der mangler penge, hvor der er rigeligt, hvor de er meget produktive, og hvor der er fedt at skære, siger Carl Andersen.

Peter Holdt-Olesen sagde på høringen i Indenrigsudvalget, at der er behov for en mere præcis og gennemsigtig opgørelse af udgifter. Noget han foreslår, man kan opgøre områdebestemt og endda helt ned på individniveau.

Målet om ikke at køre skævt hvert femte år

Når regeringen senere i år nedsætter et finansieringsudvalg eller et kommissorium på området, håber to af medlemmerne af Indenrigsudvalget, at regeringen er villige til at inddrage Folketinget. 

- Kommissoriet bliver vigtigt for forhandlingerne. Hvis tingene ikke er med i kommissoriet, så er det ikke noget, der rigtigt kan inddrages, når vi skal forhandle. Det er i hvert fald de erfaringer, der har været fra de andre gange, man har lavet noget på udligning, siger Carl Andersen. 

Også formand Karsten Filsø håber, at det ikke bliver ligesom sidst, systemet var til revision, hvor anbefalingerne blev torpederet fra forskellige politiske hold.

- Så var man nødt til at reparere og supplere systemet med alle mulige forskellige særpuljer og særordninger, og det er jo ikke holdbart. Så er det fordi, at grundskelettet ikke er i orden, siger han. 

Derfor lægges der fra flere sider op til, at “alt” inddrages i en analyse af kommunernes økonomi. Det vil sige alle finansieringskilder samt flere faktorer end i dag, såsom miljø og kystbeskyttelse, asfalt og tilgængelighed, kommunestørrelse mv. 

Selvom det lyder af meget, er der ikke noget til hinder for det, siger Liberal Alliances Carl Andersen.

- Det binder jo ikke nogen til noget, andet end at der kan være et tidsperspektiv i, hvornår analysen kan være færdig - og måske lidt om, hvad den kommer til at koste, siger han.

Målet for et kommende system må i hvert fald være at forsøge at undgå, at det igen kører skævt i fremtiden og vi ender i en lignende situation, siger Anne Paulin.

- Vi kan nok ikke tage det komplicerede ud af det, men kunne man lave noget, der var mere gennemskueligt for dem, der sidder ude i kommunerne, så tænker jeg, at vi kan komme et godt stykke, siger hun.

Håbet om inddragelse

Indenrigsminister Sophie Løhde (V) har meldt ud, at der lægges op til en bred analyse, der vil blive fuldt oplyst, og at et fremtidigt system vil blive baseret på et gennemsigtigt beslutningsgrundlag. 

Derudover har hun sagt, at der også er mulighed for at komme med indspil, også efter at kommissoriet er sat i gang, hvilket Indenrigsudvalget vil følge.

- Vi vil det kommende stykke tid holde øje med, om regeringen bare kører solo, eller om de vælger en inddragende, åben proces. At det ikke bliver ligesom sidst, hun lavede noget på udligningen, Sophie Løhde. Jeg håber, hun har lært noget af det, siger Carl Andersen.

- Det her er så vigtigt for vores samlede økonomi og noget, der forhåbentligt skal holde 20-30 år.

Også Karsten Filsø ønsker en dialog med ministeren om de forventninger, som hun og regeringen har til arbejdet, og han minder om, at det ikke er lige om snart, der lander en reform. 

- Finansieringsudvalget har frem til udgangen af 2027 til at komme med gode input, og så kommer der givetvis en proces med forhandlinger.

- Så er det nye politikere, nye byråd, nyt folketing og en ny regering, der kommer til at sidde med det, siger han.