En anekdote, der ofte gengives om det kommunale udligningssystem, er, at kun tre mennesker forstår det: den fuldmægtige, der indførte det i 1969, men han er død. En økonomiprofessor, der siden er blevet skør, og en tidligere departementschef, der bliver rasende, hvis man spørger ind til det.

Hvis man dog skulle pege på én, der kender systemet, er det Niels Jørgen Mau Pedersen.

Han har beskæftiget sig med systemet siden 1991. Først i ca. 20 år som kontor- og afdelingschef i Indenrigsministeriet og sidst som projektchef ved Vive. 

I den tid kan han ikke huske, at der på noget tidspunkt har været stor tilfredshed med systemet i sin helhed. Faktisk har det næsten været et kvalitetsstempel, hvis alle var lidt utilfredse, da man i så fald nok havde fundet en ligeværdig fordeling. 

Men det er stadig ikke det samme, som at systemet fungerer godt. 

Selvom systemet altid har været noget man har betragtet som komplekst, så er det de seneste år blevet værre, siger han. 

- Efter udligningsreformen i 2020 er systemet blevet en tand mere uigennemskueligt. Man har indført nogle ordninger, der virker som politiske beslutninger, og som ikke er dokumenteret via beregninger, siger Niels Jørgen Mau Pedersen. 

Han fortæller, at systemet trænger til en samlet overhaling bl.a. med en gennemgang af udgiftskriterierne, men at der også er nogle akutte problemer, der bør efterses først.

Selskabsskatten skaber ubalance

Ét af de akutte problemer er selskabsskatten. 

Noget som flere borgmestre også pegede på for nylig i en høring i Folketingets Indenrigsudvalg om kommunernes fremtidige økonomi. 

I det generelle udligningssystem udlignes der mellem 75 og 95 pct. af forskellene. Med selskabsskatten udlignes der kun 50 pct. 

- Selskabsskat bliver udlignet forholdsvis beskedent, og det fylder mere og mere i den kommunale økonomi, så det bliver efterhånden skævt, siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

Siden 2007, hvor det blev besluttet, at selskabsskatten skulle udlignes med 50 pct., er der sket store ændringer i kommunernes selskabsskatteindtægter. 

Overordnet er indtægterne steget med cirka 80 pct., men forskellene er også blevet større. 

I 2024 havde Billund den største indtægt på 24.027 kr. pr. borger fra selskabsskat, mens Læsø havde en indtægt på 278 kr. pr. borger fra selskabsskat. 

Udover at indtægterne kun udlignes med 50 pct., bliver uligheden forstærket gennem balanceprincippet, der modregner kommunernes samlede indtægter fra selskabsskatter i bloktilskuddet. Når enkelte kommuner derfor får flere penge i selskabsskatter, får alle kommuner samlet færre penge i bloktilskud.

- Balanceprincippet er sikkert meget sundt, men med de større indtægter, så bliver det meget skævt fordelt. Andre, som ikke har ret mange eller store selskaber, må føle, at det er uretfærdigt, når de alligevel får en regning, siger Niels Jørgen Mau Pedersen. 

Forskeren sætter spørgsmålstegn ved, om selskabsskat overhovedet er en god lokal skat. Det er den i hvert fald ikke, hvis man spørger lærebøgerne, da den netop er skævt fordelt og svinger for meget fra år til år. 

- Man vil selvfølgelig gerne have, at kommunerne er interesserede i erhvervsudvikling. Det er et legitimt hensyn, hvorfor man nok godt kan beholde den, men jeg synes, at der er noget der taler for, at man udligner det mere, siger han. 

Selskabsskatten er formentlig én af de ting, der skal undersøges, når regeringen nedsætter et kommissorium for udligningssystemet senere i år. De forventes at være klar med en analyse til 2027, hvorefter det nye system skal implementeres i 2029. 

Men så lang tid behøver man altså ikke at vente med selskabsskatten, siger Niels Jørgen Mau Pedersen. 

- Det er en særlig ordning, og kører ikke sammen med det generelle system, så der er ikke noget teknisk til hinder for, at man tog det ud eller i hvert fald udlignede det mere, og altså ikke venter til 2029, siger han. 

Undtagelsen er blevet reglen 

Selskabsskatten er dog ikke det eneste, der gør kommunernes økonomi skæv og uforudsigelig. 

Flere kommuner er blevet afhængige af særtilskud, der tildeles efter politisk skøn eller ansøgning. 

Én af de puljer hedder tilskud til vanskeligt stillede kommuner, der sidste år voksede til 800 mio. kr. plus en lånepulje til 200 mio. kr. 

- Det er rigtig meget for noget, der burde være undtagelsen, siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

44 ud af landets 98 kommuner søgte sidste år at få del i puljen, og selvom det fra år til år er flere af de samme kommuner, der får del i tilskuddet, er det svært for dem at vide, om de får andel i det.

- De får først det at vide i slutningen af august, lige før de skal afslutte budgetforhandlingerne. De kan ikke vide, om de er købt eller solgt, siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

Udover tilskuddet til vanskeligt stillede kommuner, er der også andre særlige tilskud, såsom til udsatte ø- og yderkommuner, udsatte hovedstadskommuner og kommuner med vanskelige økonomiske vilkår.

- Det er ret store ordninger, der flytter flere milliarder kroner. I virkeligheden er de afløsere for noget, man havde tidligere, som man afskaffede og kaldte en forenkling. Det var bare ikke så godt, for man indførte noget, der var mere indviklet og mindre fagligt funderet, siger han. 

Selvom han mener, at man burde sanere, nedskalere og indbygge puljerne i det generelle system, så er der noget der taler for, at særtilskuddene bliver større frem mod 2029, før et nyt system kan overtage.

- Kommuner vil blive endnu vanskeligere stillede, og så risikerer man, at særtilskuddene skal hæves. Det vil være lidt en kedelig udvikling, men på den anden side ved jeg godt, at ting tager tid, siger han.

Troværdigheden ligger i aktualiteten

KL har i et brev til indenrigsminister Sophie Løhde (V) foreslået ni bærende principper til det kommende kommissorium, bl.a. at der foretages en bred og grundig analyse samt at alle finansieringskilder inddrages. 

Samtidigt har der fra flere borgmestre lydt et ønske om at gøre det kommende system mere enkelt og gennemsigtigt, men i det ligger der noget modsigende, siger forskeren. 

- Hvis vi har verdens mest decentraliserede offentlige sektor, er vi også nødt til at have verdens bedste udligningssystem. Udligningssystemet har virkelig en stor opgave, og så kan man ikke lave det enkelt.

- Man kan godt bestræbe sig på at få nogle af de særlige ordninger inkorporeret i det generelle system, men det er umuligt at lave meget enkelt. Det kan jeg også se på vores nabolande - deres system er heller ikke specielt enkle, siger han.

Også flere af kriterierne, der ikke har været til eftersyn siden 2012, burde efterses i en kommende analyse. 

Ét af de socioøkonomiske kriterier, der vægter mest, er andelen af 20-59-årige uden beskæftigelse. 

- Da kriteriet blev indført, gik mange på efterløn som 60-årige, så det var en naturlig skillelinje. Men i dag arbejder folk ofte længere, så det er værd at genoverveje, siger Niels Jørgen Mau Pedersen. 

Generelt er systemet kommet ud af trit med virkeligheden, og det er også det, der efter forskerens forståelse, har sat gang i den kommende reform denne gang. 

- Der kommer hele tiden nye opgaver; reformer, ejendomsvurderinger, ukrainere, afskaffelse af kommunal medfinansiering og flytning af sundhedsopgaver. Verden og forudsætningerne for de danske kommuner ændrer sig løbende. 

- Der er ingen troværdighed i systemet, hvis det ikke følger med udviklingen, siger han. 

Derfor er en vigtig opgave for en kommende analyse også at se på, hvordan udligningssystemet kan følge med virkeligheden, som tiden går. 

- Jeg synes godt, at man kunne lave en tilpasning eller en opfølgning f.eks. hvert andet eller fjerde år. Så man ikke lader det køre i så lang tid. Aktualitet er en væsentlig værdi af sådan et system. 

- KL’s brev til regeringen er også et udtryk for, at de godt ved, at udligningssystemet er en forudsætning for, at vi har decentralisering, og så er man også nødt til at kigge på det en gang imellem.