Skævt, uretfærdigt, kørt af sporet. Udligningssystemet har været skydeskive for de fleste borgmestres harme i årevis, og før arbejdet med endnu en reform, ulmer utilfredsheden fortsat.

Billige boliger, asfalt, integration, vækst, selskabsskat, gigant-firmaer, forskellige rammevilkår og serviceniveauer og uforudsigelighed.

Når Robin Hood tog fra de rige og gav til de fattige, var det en del nemmere at dissekere, hvem der tilhørte hvilken økonomiske klasse, end det i dag er at placere de 98 kommuner i det Robin Hoodske tilskuds- og udligningssystem. Noget der er “bimlende uretfærdigt”, mener Gentoftes borgmester, Michael Fenger (K).

Efter mere end 50 år på bagen har systemet, der omfordeler store summer mellem kommunerne, haft brug for løbende justeringer og reparationer. Senest i 2020, hvor en lang række særordninger blev indført for fortsat at opretholde hele meningen med udligningssystemet: kommunernes mulighed for et nogenlunde ens serviceniveau med nogenlunde samme skatteprocent. 

Men i de seneste år er systemet - hvis man lytter til både eksperter og borgmestre omkring i landet - kørt af sporet. 

Derfor inviterede Folketingets Indenrigsudvalg i denne uge til åben høring om den fremtidige kommunale økonomi. Her var indspark fra eksperter om, hvorfor systemet ikke længere opfattes som legitimt og retfærdigt, samt fra borgmestre, der hver kom med deres bud på, hvad i udligningssystemet, der har afsporet finansieringen i lige præcis deres kommune.

Sidst, men ikke mindst, udlagde fire borgmestre fra Gentofte, Ishøj, Tønder og Hedensted, hvad der er vigtigt at have for øje, når regeringen midt på året nedsætter et kommissorium, der skal kigge udligningssystemet efter i sømmene. 

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har allerede modtaget ni bærende principper fra KL, som alle 98 kommuner er enige om. Enigheden er historisk, for der er almindeligvis konkurrence og splid om, hvem der skal betale, hvor meget, og på hvilke parametre. 

Men udenom de ni løst formulerede principper, er der - når man lytter til de fire kommuner i panelet - stadig uenighed om, hvad der i et fremtidigt system må rokkes ved, og hvad der er helligt. 

Gentofte: Kommuner elsker at bruge deres serviceramme

Blandt borgmestrene i høringen fastslog Gentoftes Michael Fenger (K), at udligningen for længst er holdt op med at være retfærdig. 

- Der er kommuner, der ikke har mulighed for at bruge de penge, der ligger i deres serviceramme. Faktisk har 26 kommuner flere gange inden for de sidste fire år været i den situation. Kommuner elsker ellers at bruge deres serviceramme i deres budgetter, sagde han til salen. 

- Der ender de, fordi de ikke har likviditet til det, eller fordi der er alt for stor usikkerhed om deres økonomi. Det er rent ud sagt bimlende uretfærdigt, når andre har et stort overskud af penge, sagde Michael Fenger. 

Han nævnte også skævheder i selskabsskatten, hvor nogle kommuner straffes, når det går godt for andre, og at løsningen på problemet ikke er at skovle flere penge ind i systemet, men derimod at fordele pengene anderledes. 

- Der skal være rimelighed i tingene, og også gerne lidt mere forudsigelighed, sagde borgmesteren fra Danmarks rigeste kommune, der i 2025 betaler en femtedel af den samlede udligning, cirka 4,6 mia. kr. 

Ishøj: Udelad selskabsskat og tilgodese de sociale opgaver

Flankeret på scenen på Christiansborg sad Ishøjs borgmester, Merete Amdisen (S), der var enig i forholdet om, at selskabsskatten skabte ubalance i systemet. Hun mente, at det var bedst, hvis selskabsskatten helt blev taget ud af den fremtidige udligningsopgave. 

- Virksomheder med overskud er ulige fordelt i landet, og er med til at skabe ubalancer i vores udligningssystem. Mange kommuner kommer til at stå med et gevaldigt økonomisk problem, fordi store virksomheder som f.eks. Lego eller Novo, genererer gigantiske skatteindtægter til enkelte kommuner. Indtægter som landets øvrige kommuner efterfølgende skal betale for gennem balanceprincippet. Det er uhensigtsmæssigt, sagde hun. 

Udligningssystemet er for Ishøjs borgmester et kompensationssystem. En ordning, der skal kompensere kommuner, hvor rammevilkår adskiller sig væsentligt fra landsgennemsnittet. 

- Selvom Danmark er et lille land, så er der kæmpestore befolkningsmæssige forskelle i landets kommuner, og der er også forskel på de økonomiske muligheder og udfordringer, der findes inden for ganske få kilometer, sagde hun med henvisning til sin egen kommune, Ishøj, og Gentofte Kommune, der ligger kun 22 km. væk.

Derfor havde hun en opfordring til Indenrigsudvalget og det kommende kommissorium. 

- Lad være med at ændre for meget på de kriterier, der tilgodeser kommuner, der løser vigtige, sociale opgaver, som f.eks. at sikre billige boliger til borgere med et lavt uddannelsesniveau, lave indkomster og høj risiko for ledighed, samt de store integrationsopgaver, der løses på vegne af alle landets kommuner, sagde Merete Amdisen. 

Hun medbragte data til at illustrere sin pointe: Et skema, der viste, hvordan Ishøj og Vestegnen på nogle områder adskiller sig fra gennemsnittet: 48 pct. af Ishøjs borgere er indvandrere eller efterkommere, og næsten 40 pct. af boligerne på Vestegnen er almene. 

Tønder: “Vi aner ikke, om vi er købt eller solgt”

Tønders Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti) fremhævede vilkårerne i sin kommune, hvor 10 pct. af befolkningen er flyttet væk de sidste 10 år, og man har lukket otte folkeskoler pga. lavt børnetal. 

- Vi er den tyndest befolket landbaserede kommune. Vi har den højeste udgift til asfalt pr. borger, kæmpe Natura 2000-områder og stort vandløbsvedligeholdelse. Men det fanger sammenligninger og statistik slet ikke. 

- Der kommer tit udsagn om, at man bare skal gøre som de dygtigste kommuner, men det er strukturelle forudsætninger, man slet ikke kan sammenligne, sagde han. 

Han fortalte, at erkendelsen af behovet for en ny reform nok kom i sommers, hvor man gik på ferie med en “historisk god økonomiaftale”, men to dage før sommerferien sluttede, så det helt anderledes ud. 

- Det vidner jo om, at der er noget galt i systemet. Vi har brug for langsigtede politiker, og gerne flerårige budgetter. Vi aner ikke, om vi er købt eller solgt. Vi skal have en model, hvor man kan arbejde med mere tryghed, sagde Jørgen Popp Petersen. 

Han håber, at finansieringsudvalget, som skal kigge systemet efter, får kompetencer udefra, som kan se kritisk på, hvordan det fremadrettet kan skrues sammen. 

- Der er voldsom forskel på forudsætningen i de forskellige kommuner, og det håber jeg, at man har mod til at kigge alvorligt ind i, så vi kan beholde sammenhængskraften og sørge for, at vi har en sund udvikling overalt i landet, sagde han. 

Hedensted: Hele det kommunale pengekilder skal med

Ole Vind (V), borgmester i Hedensted Kommune, rundede borgmesterrækken af. Han har flere gange før fortalt om sin undren over, hvad der er gået galt i hans kommune. 

Hedensted både vækster, er billig drevet, har en rekordhøj beskæftigelse og den laveste ledighed i Østjylland, men er kun blevet fattigere og fattigere. 

- Vi undrer os altid over, at vi ikke kan nå op på den serviceramme og anlægsramme, som vi nu engang får udmeldt. Vi har utrolig lav likviditet, der gør, at vi ikke bare kan tage af kassen, sagde han. 

Han drager samme konklusion som Tønders borgmester: At når man fører 3,5 mia. kr. ekstra ud til kommunerne efter en historisk økonomiaftale, men 44 kommuner stadig går i minus, “så er der nok et eller andet helt galt”. 

- Det gik op for os, at vi har brug for et helt nyt kommunalt finansieringssystem med blik for de forbundne økonomiske kar og ikke blot en udligningsreform, sagde Ole Vind. 

Han så derfor gerne, at finansieringsudvalget - og allerhelst en uvildig ekspertkommission - fik mandat til at se på det samlede kommunale finansieringssystem under ét. Alt skal med. Alle pengekilder, alle nye reformer. 

- Vi har brug for, at faglighed, saglighed, transparens og økonomiske incitamenter skal være fundamentet for den udligningsreform, der skal laves. 

- Vi har meget høje forventninger til det videre arbejde, og vi har forventning om en ambitiøs reform af det samlede kommunale finansieringssystem, sagde Ole Vind fra talerstolen i Folketinget. 

Efter der i år nedsættes et kommissorium, fortsætter arbejdet indtil 2027, hvor analysen præsenteres. Herefter er der politiske forhandlinger indtil det nye system efter planen implementeres i 2029.