Det er normalt, at skoleelever har en smule fravær - måske har man en sygedag, eller måske skal man deltage i sin bedstemors begravelse.

Men for tusindvis af børn og unge bliver fraværspct.en stor, uden at det blot skyldes uforudset influenza eller trangen til en enkelt pjækkedag.

Nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at det i skoleåret 2023-2024 var 21,6 pct. af eleverne, som havde over 10 pct. fravær.

Børns Vilkår har omregnet pct.delen til antal. Det drejer sig om 110.966 folkeskoleelever ud af i alt 513.857, en stigning på lidt over 7500 elever fra året før.

Direktør Rasmus Kjeldahl kalder det "rystende".

- Det er helt vildt bekymrende. Det er højere end sidste år, og allerede sidste år syntes jeg, at det var forfærdeligt at se, siger han.

For skoleåret 2022-2023 var tallet 103.439 elever med over 10 pct. fravær, og det tal var noget lavere end 2021-2022 - et år med coronanedlukninger - hvor det var over 130.000.

Nu er det altså steget igen.

En folkeskole i problemer

Ifølge Rasmus Kjeldahl fortæller det historien om en folkeskole i problemer.

Han kritiserer regeringen, som ifølge ham helt uforståeligt ikke prioriterer fraværsproblemerne særlig højt.

- Det er jo, fordi skolen har svært ved at rumme børnene. De har svært ved at leve op til de behov, børnene har. Og på et tidspunkt smider børnene håndklædet i ringen og bliver hjemme, siger direktøren.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er skuffet over at se tallene.

- Jeg troede, vi var på vej i den rigtige retning, siger han.

Han hæfter sig ved, at det blandt andet er det langvarige fravær som følge af længerevarende sygdom, der stiger.

Han vil ikke gøre sig til dommer over årsagerne. Men han hæfter sig ved, at forskere i disse år beskriver en udbredt mistrivsel blandt unge.

- Det her er ikke et udtryk for pjæk og slendrian. Det her er børn, der er sygemeldt i langvarige perioder, og det er enormt hårdt og frustrerende for familien.

Skoler er forpligtede til at kontakte forældrene, hvis pct.en for ulovligt fravær rammer ti pct..

Men allerhelst skal der skabes en dialog, lang tid inden tallet når så højt op, dog med det forbehold, at der kan være legitime årsager til en høj fraværspct..

Hvis fraværet når 15 pct., skal skoleledelsen underrette kommunen.

Kan ikke længere give corona skylden

Forsker på Aarhus Universitet Frederikke Skaaning Knage, der har skrevet ph.d. om skolevægring, finder umiddelbart det nye tal foruroligende.

Hun siger, at man i de forgangne år har tilskrevet corona og efterdønningerne af pandemien de høje fraværspct.er.

Men det bliver sværere nu, hvor coronatiden ligger et stykke tilbage.

Formentlig hænger problemet sammen med den stigende mistrivsel blandt unge, som mange fagpersoner og organisationer, der arbejder med børn og trivsel, beskriver.

- Og det er jo bare rigtig ærgerligt. En ting er selve fraværet - at børnene ikke har deres kroppe henne i skolen - men fra mit forskningsperspektiv er det udtryk for, at nogle børn ser ud til ikke at trives, siger Frederikke Skaaning Knage.

Der er tale om skolebørn, så der er også forældre involveret. Men forældrene står i et kæmpe dilemma, siger hun. De ønsker det bedste for deres børn, og de ønsker, at de kommer i skole, men mange står med børn, der udtrykker stor mistrivsel.

- Den balance er svær, siger hun.

Hun peger på, at det for eleverne kan handle om både mobning, ensomhed, diagnoser og mange andre faktorer. Og de kan havne i en fastlåst situation, jo længere tid de er hjemme.

Mattias Tesfaye tror dog på, at coronaen kan spille ind.

- Det er underbelyst, hvor stor en pris børn og unge betalte for nedlukningerne de år, siger han.