Alt for mange kommuner risikerer lige nu at bruge alt for mange kræfter på kunstig intelligens.  

Nogle ledere mangler at tage stilling til, hvad deres organisation skal med den, vurderer professor i markedsstrategi og forretningsudvikling på CBS Thomas Ritter, der i mere end et årti har arbejdet med digital transformation.

- Lige nu bliver alt lakeret i kunstig intelligens, selvom det måske hverken er kunstigt eller intelligent. Det er et kæmpe problem, siger han.

Gennem årene har han været optaget af, hvordan organisationer får værdi ud af først ‘big data’, siden brugerdata og nu kunstig intelligens, som alle for tiden sværmer for.

Og historien gentager sig. 

- Vi har en kæmpe hype om, hvad teknologien kan, men vi oplever slet ikke samme hype om nytteværdi. Nu skal vi ind i nytteværdien, hvis det her skal give mening, siger han. 

Husk værdien

I en ny bog med titlen “Gunstig intelligens”, vil han og medforfatter, lektor ved IT-Universitet Carsten Lund Pedersen, bringe flere refleksioner ind i snakken om potentialerne ved kunstig intelligens-projekter.

Man kan spørge sig selv, hvorfor det overhovedet er nødvendigt at skrive en bog om nytteværdien i forbindelse med kunstig intelligens. For hvordan adskiller den sig fra alle andre teknologier, der som udgangspunkt også kun bør indføres for at skabe værdi? 

Svaret er, at det gør den sådan set heller ikke. 

- Det er samme logik, du kan bruge med al teknologi. Hvis der kommer noget nyt, skal du se, hvordan det passer ind i din strategi og forretningsmodel. Det er meget basic, siger han. 

Det er der tilsyneladende bare nogen, der glemmer.

- Fornuften bliver efterladt på perronen, fordi tempoet er så højt. Vi vil være de kedelige, der siger: ‘Skal vi ikke lige skabe værdi’.

Undgå faldgruber

Èn af de hyppigste faldgruber er ifølge forfatterne, at organisationer af frygt for at blive sat af kunstig intelligens-toget, kaster sig ud i noget uetisk og uigennemtænkt.

Det skal bogens centrale G.U.N.S.T.I.G-model blandt andet være en hjælp til at undgå. 

Følger man den, får man kvalificeret sin vurdering af, hvorvidt et konkret kunstig intelligens-projekt er, ja, gunstigt. 

Om man er for tidligt eller for sent ude, og om man bruger for meget eller for lidt tid på kunstig intelligens-projekter, beror i virkeligheden på en strategisk beslutning om, hvor man ønsker at placere sig.

Vil man f.eks. være en ‘maker’, der laver egne modeller fra bunden, en ‘taker’, der tager en færdig model ned fra hylden, eller en ‘shaper’, der tilpasser hyldemodellen til egne behov? 

Eller vil man hellere være en ‘waiter’, der lige afventer, hvordan markedet udvikler sig? 

Der kan være fordele og ulemper ved alle tilgange, og der er mange muligheder for at ramme forkert, men det er vigtigt, at man reflekterer over, hvor man vælger at placere sig. 

Og det er ikke alle, der har opdaget, at den beslutning er deres ansvar.

- Nogle har ikke overvejet, at det reelt set er deres job at træffe en beslutning. Vi vil gerne være turistguiden, der fører rundt og siger: ‘Har I kigget på det her?’, ‘Prøv at udfylde det og diskutér, og få en fælles forståelse for, hvad vi vil og kan, og hvad der er meningsfuldt’, siger han om de rammer og diskussionsværktøjer, som bogen stiller til rådighed.

Prioriter

Mange er allerede i fuld gang med forskellige projekter, og selvom man er begyndt, kan det ifølge Thomas Ritter være en god ide at stoppe op og vurdere, hvad nytteværdien af dem egentlig er. 

Den systematiske tilgang kan også gøre det nemmere at prioritere mellem projekter. Har man ikke ressourcer til dem alle, bør man vælge dem, der har den største værdiskabelse.

Spørger man Thomas Ritter, hvilke eksempler på implementeret gunstig intelligens, forfatterne er stødt på rundt om i organisationer, er svaret: Alt for få.

- Problemet med hype er, at potentialet bliver pustet så stort op, at du ikke høster de lavthængende frugter, siger han.

Ting, der måske ikke er nogen videre prestige i, men som skaber værdi.

Han nævner som eksempel en kommunal chatbot, der døgnet rundt kan give meningsfulde svar.

- Det er banalt, men hvis det banale skaber værdi, er det fedt, siger han.

Også ting som at udfylde formularer og få oplysninger overført fra ét format til et andet, fra én sagsmappe til en anden og fra ét system til et andet kan oplagt gøres hurtigere og med færre fejl, end når en sagsbehandler manuelt skal gøre det. 

Man skal ikke overlade det hele til kunstig intelligens, understreger han, sagsbehandleren skal selvfølgelig tjekke det igennem, og det er okay.

- Min bil gør heller ikke det hele, men selvom den ikke kører selv, er den alligevel et værdifuldt redskab.

Tænk værdi i stedet for teknologi

Ifølge forfatterne bør ledere være mere optaget af gunstig intelligens, end af kunstig intelligens. 

Det gør det også meget nemmere at tale om, for der er ikke nogen god definition af kunstig intelligens, så begrebsforvirringen er stor.

- Det er grotesk, at det er nemmere at definere og arbejde med gunstig intelligens end kunstig intelligens, siger Thomas Ritter. 

Så skal organisationer  hellere undlade at tale så meget om kunstig intelligens og bare tale om systemer og løsninger?

- Det kunne man godt, så undgår man lidt hype-problematikken, siger han. 

Det er langt fra kun it-folk og -leverandører, der er med til at blæse luft i ballonen. Det gælder også politikerne. 

Når Thomas Ritter f.eks. hører udtalelser fra regeringen, har retorikken ofte et populistisk anstrøg.

- Det er, som om, man føler, man skal sige noget, siger han.

Og i stedet for at blive et middel til at nå konkrete mål, bliver kunstig intelligens et mål i sig selv. 

Fatamorgana 

Tidligere på året afslørerede statsminister Mette Frederiksen (S) eksempelvis sin ambition om at gøre Danmark verdensførende i at anvende kunstig intelligens.

- Inden sommer ønsker jeg, at vi har fundet frem til tre store kunstig intelligens-storskalaprojekter, som det fremover er muligt at rulle ud i den offentlige sektor, proklamerede hun.

Thomas Ritter medgiver, at det er fint at have en overordnet ambition, men som han siger:

- Det er ikke statsministeren, der vil lave de projekter. Hun er alt for langt væk fra det operative. 

Udmeldingen ville falde i bedre jord hos ham, hvis det havde været en kommunal forvaltning, der meldte ud, at de har tre projekter, som de ved, skaber værdi.

I øvrigt bemærker han, at intet tyder på, at regeringen vil afsætte midler, der står i forhold til målsætningen.

Ledere kan godt sende signaler om, at de ønsker, at der sker noget, fortæller Thomas Ritter, men hvis man så bare håber, at nogen griber bolden, risikerer man at stå tilbage med et fatamorgana.

Som da ledere for ti år siden i hobetal tog på inspirationsture til Silicon Valley.

- Hold kæft, hvor var de var inspirerede, da de kom tilbage, og de holdt taler om det, og så gik de tilbage til deres arbejde, siger Thomas Ritter.

- Det var et fatamorgana.