Hun er afdelingslæge på Blodprøver og Biokemi på Odense Universitetshospital (OUH), hvor man servicerer andre læger og specialer med blodprøvetagning. På teknologifestivalen Vilde Teknologier i Aarhus fortæller hun om en banebrydende nyhed inden for automatisering af blodprøvetagning, som kan være med til at løse manglen på bioanalytikere: 

En hollandsk robot, der er så ny, at den end ikke var CE-godkendt, da hospitalet tidligere på året afgav bestilling på tre styk - med forbehold for, at den blev godkendt. 

Det er den netop blevet, og testresultaterne burde feje enhver skepsis af vejen. 

Robottens succesrate på 95 pct. svarer nogenlunde til en bioanalytikers. 90 pct. af de 600 personer, den er testet på, oplever ingen eller mild smerte, og 85 pct. mener endda, at den er mindre eller svarer til smerten ved en manuel blodprøve.

Personligt har Charlotte Gils ingen betænkeligheder ved at lade robotten finde en egnet vene, stikke en nål i hende og sætte plaster på, selvom hun faktisk ikke har set den endnu. Men hun lader også studerende øve sig i at tage blodprøver på hende uden skrupler, fortæller hun, mens hun blotter begge arme.

Om tilhørerne har det lige så afslappet ved tanken om at lade en robot bore en skarp nål i deres kød og trække blod ud af dem, skal snart vise sig, for Charlotte Gils har forberedt en meningsmåling. Resultatet af den, vender vi tilbage til. 

Muliggør skalering

Når kombinationen af robotter og kunstig intelligens kan bidrage til at løse manglen på hænder i sundhedsvæsenet, skyldes det, at den kunstige intelligens gør det muligt at automatisere opgaver, som hidtil ikke har ladet sig automatisere, fordi ingen krop, arm eller hånd er ens. 

- Det er det, som kunstig intelligens kan. Den kan gøre det mere fleksibelt, så emner ikke behøver at være fuldstændig ens, siger professor ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet Thiusius Rajeeth Savarimuthu.

Han forsker i robotteknologi til sundhedsvæsenet og er på festivalen for at fortælle om verdens første fuldautomatiske robot, der kan scanne for og finde leddegigt i hænderne.

- Når man først kan automatisere, så kan man skalere, understreger han. 

Robotten har han udviklet sammen med ledende overlæge på gigtambulatoriet på Odense Universitetshospital Søren Andreas Just, og lige nu, fortæller han, kører en af deres robotter rundt i en bus i Tyskland. Hensigten er, at folk, der mistænker, at de har gigt i deres hænder, kan komme og blive undersøgt, og det benytter de sig i den grad af. 

- Forestil jer, at folk tager stole med og sætter sig udenfor på et bytorv klokken lidt i otte for at vente på at blive scannet for leddegigt, siger han. 

Forinden har han på sin telefon vist Kommunen.dk’s udsendte en video fra samme morgen, hvor lange køer former sig uden for bussen.

Det er scenariet i en lille tysk by, hvor der er langt til gigt-læger, og hvor ventetiden på at komme ind til storbyen for at blive scannet er over et halvt år. Ifølge Thiusius Rajeeth Savarimuthu bevæger situationen sig i samme retning i Danmark.

- Vi har opbygget et sundhedsvæsen, der ikke er skalerbart, siger han. 

Indtil nu.

Begyndte på et forældremøde

Det hele begyndte på et forældremøde en torsdag aften, fortæller han. Han faldt i snak med sidemanden, som hed Søren, og spurgte, hvad han lavede. 

“Jeg er gigtlæge,” svarede Søren Andreas Just, “hvad laver du?”

“Jeg laver robotter til sundhedsvæsenet,” svarede Thiusius Rajeeth Savarimuthu.

Til at begynde med var idéen bare at lave en robot, der kunne holde proben - den lille håndholdte dims, der bruges ved ultralydsscanning - så lægen havde begge hænder fri. Efter et par runder frem og tilbage endte det med en robot, der selv scanner, fortolker billederne og spytter en rapport ud med resultaterne. Alt sammen uden at der i princippet behøver være en læge til stede. Patienten scanner selv sit sundhedskort og følger så instruktionerne på en skærm.

Patienter og læger vil gerne have teknologi, men der mangler incitamenter til at gøre tingene på en anden måde, så man fx bliver belønnet for at nedbringe ventetiden eller behandle flere patienter, mener Thiusius Rajeeth Savarimuthu. 

Samtidig kræver ny teknologi tilvænning og træning af personale, og ifølge ham er man dårlige til at omfavne teknologi, som ændrer på arbejdsgange.

- Når det kræver, at man skal tænke anderledes, tager det lang tid at massere ind i sundhedsvæsenet, siger han.

Grøn eller rød hætte

Tilbage ved blodprøverobot-oplægget beder Charlotte Gils publikum om at tilkendegive, om de tør tiltro robotten at tage deres blodprøve. Til formålet har hun medbragt små blodprøveglas med henholdsvis grønne og røde hætter. Grøn betyder ja, rød betyder nej. 

Langt størstedelen af de hævede glas bærer en grøn hætte, kun et par stykker er røde. Men selvom teknologien virker, og folk umiddelbart er villige til at lægge krop til, er det ikke givet, at robotterne bliver en succes. 

Meget afhænger af medarbejderne, og implementeringen vil kræve, hvad Charlotte Gils’ chef på afdelingen for Blodprøver og Biokemi, Mads Nybo, kalder “psykologisk onboarding”. 

På teknologifestivalen Vilde Teknologier i Aarhus var der mange blandt publikum, der havde mod på at lade en robot stikke en nål i dem og tappe deres blod. Men om blodprøvetagningsrobotten bliver en succes, afhænger i lige så høj grad af de medarbejdere, der skal betjene den. (Foto: Stina Fink Elsing)

Vil ikke skamfere nogen

Han har selv haft armen i en demomodel, uden at der dog kom nogen blodprøve ud af det. For mens en bioanalytiker godt kan stikke forkert og prøve igen, er robotten programmeret til kun at stikke, hvis den er helt sikker på at have fundet en god vene; og det var den altså ikke i Mads Nybos tilfælde, fortæller han med en snert af ærgrelse i stemmen. 

- De vil være sikre på, at de ikke skamferer nogen, forklarer han.

Reaktionerne på beslutningen om at indføre blodprøve-robotterne på afdelingen har overvejende været positive, men der har også været bekymring for, om de kommer til at tage arbejdet fra nogen.

Det afviser Mads Nybo pure. Tværtimod har man længe manglet op mod 10 pct. af bioanalytikerne på afdelingen. Og mens man før covid-19-pandemien i gennemsnit havde 450 patienter igennem til blodprøvetagning om dagen, er der nu kun personale til mellem 300-330 patienter pr. dag. 

Der er ikke udsigt til, at der kommer flere personaleressourcer i fremtiden, til gengæld forventer man flere patienter. Derfor er det rettidig omhu at bringe robotterne på banen, mener Mads Nybo.

- Vi leder desperat efter hænder, der kan løfte de mange opgaver, vi har, siger han.

Men med robotterne forsvinder der ikke kun opgaver, der kommer også nye til. Medarbejderne skal lære at håndtere teknologien, og det skal man sikre sig, at de er trygge ved.

- Hvis man er nervøs, når man skal op på hesten, bliver man kastet af. Borgerne vil også kunne mærke, hvis personalet er nervøse, siger han.

Succes afhænger af medarbejdere

Spørger man lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Malene Flensborg Damholdt, er det vigtigt, at medarbejderne ikke bare får fortalt, hvad de skal, men at man får talt om, hvilken betydning den nye teknologi får for deres arbejdsgang. Hun forsker i menneske-robot-interaktioner, og bliver det for bøvlet, kan det skabe modstand, fortæller hun.

Der følger nemlig ofte usynligt arbejde med, når man implementerer robotter, som man som medarbejder ikke bliver gjort opmærksom på. Derfor bør man nøje undersøge og klarlægge, hvilke nye opgaver der dukker op, som man ikke havde regnet med. For det er især den slags, der, som hun udtrykker det, knækker kamelens ryg.

- Det kan godt være, at den kan stikke automatisk, men hvis det så fx er ekstremt bøvlet at få glassene ind, og der kommer en usynlig ekstra arbejdsopgave, der tager lang tid, så giver det noget frustration, som de normalt ikke ville have stået med. Og så ser man jo eksempler på folk, der begynder at sabotere ny teknologi, siger hun. 

Får man ikke medarbejderne med, risikerer man med andre ord at tabe det hele på gulvet.

Samtidig bør man være opmærksom på, hvilket arbejdsliv medarbejderne får, når en del af deres opgaver bliver automatiseret. 

- Hvis opgaven pludselig bliver at klargøre folk til, at de skal ind til robotten, og man fjerner den rutineopgave, der plejer at ligge i midten, så bliver det lidt mere samlebåndsarbejde, siger Malene Flensborg Damholdt, og det kan forandre professionen.

- Hvis man tager alle rutineopgaverne ud - eller det, som sælgerne af teknologien kalder “de kedelige opgaver”, så kan man ende med at komprimere kerneopgaverne i en profession til alt det svære, hårde og komplicerede, siger hun. 

Første skridt 

Ifølge Mads Nybo er der heller ikke tale om, at robotterne fuldstændig skal overtage blodprøvetagningen. Personalet skal fortsat tage blodprøver på alle indlagte patienter, ligesom robotten ikke er godkendt til at tage blodprøver på børn. 

- Der vil stadig være diversitet i arbejdsopgaverne, og man vil fortsat tage blodprøver på den gammeldags facon på de patienter, som ikke vil have taget af robotter, og som robotterne ikke kan arbejde med, siger han. 

Han skønner, at robotterne vil overtage 20 pct. af prøvetagningen. Selv er han overbevist om, at blodprøvetagningsrobotten er første skridt i retning af, at mere klinisk arbejde overtages af robotter. 

- Jeg tror, det her er den første isbryder, hvor vi begynder at lade robotter gøre noget på mennesker. Det er banebrydende, siger han.