Hver dag overdrages vigtig viden fra én medarbejder til en anden, når kommuner løser sundheds- og omsorgsopgaver. Trods frisættelse og faste teams vil der også i fremtiden være et stort dokumentationsbehov, selv om et af målene netop er at minimere formalia. Til gengæld kan det gøres mindre bureaukratisk end hidtil.

- Vi skal have dokumentation, vi skal bare gøre det meget nemmere at løse opgaven. Den måde oplysninger kommer ind og ud af systemerne på, skal ske meget nemmere end i dag, siger Poul Martin Christensen. 

Den udfordring har tre kommuner taget op. 

For godt et år siden indledte Aarhus, Aalborg og København et samarbejde med softwarevirksomheden Systematic om et projekt, der ved hjælp af kunstig intelligens og talegenkendelse skal gøre det nemmere for medarbejdere på sundheds- og ældreområdet at dokumentere, journalisere og få et hurtigt overblik over de informationer, der er nødvendige i forhold til det daglige arbejde. 

Der er bare ét problem. Løsningen er ikke lovlig.

Hurtigt ind - hurtigt ud

Det ville ellers være rart, hvis en sygeplejerske kunne være nærværende sammen med borgeren gennem den halve til hele time, det tager at lave en sygeplejefaglig udredning, frem for at sidde og dokumentere. 

Og det ville være smart, hvis sygeplejersken efter samtalen fik forslag til, hvilke informationer der skulle dokumenteres i journalsystemet og hvor. 

For kompleksiteten i dokumentationskravene er høj, og det er afgørende for borgernes sikkerhed, at opgaverne bliver løst på et solidt fagligt grundlag. Derfor ligger der en stor opgave i at løfte medarbejdernes kompetenceniveau i forhold til at dokumentere og holde en rød tråd i en journal, fortæller Poul Martin Christensen.

Har en borger f.eks. ondt i knæet, er svimmel eller andet, skal det med få ord noteres det rigtige sted - og det er ikke så ligetil, som man måske kunne tro at udlede, strukturere og indplacere de relevante informationer under det korrekte af 12 sygeplejefaglige problemområder, som den nationale standard tilsiger. 

Men ved at optage samtalen kan man ved hjælp af kunstig intelligens bryde den op i små bidder, som automatisk kategoriseres og omdannes til et dokumentationsforslag. 

Så kan medarbejderen efter at have læst forslaget godkende det til journalisering. 

Det vil både reducere den tid, der bruges på dokumentation og øge kvaliteten af den. Det er i hvert fald målet, fortæller Poul Martin Christensen, og de foreløbige afprøvninger viser lovende resultater.  

Kunstig intelligens kan også gøre det nemmere for medarbejdere at få de relevante oplysninger ud af en journal, så de hurtigt kan få et overblik over, hvad det er vigtigt at vide, inden de træder over dørtrinnet hos en borger. 

Ved at definere, hvilke felter det er relevant at trække oplysninger fra, og koble det med informationer, hvor der er sket ændringer inden for eksempelvis de seneste tre døgn, kan der genereres en opsummering, som automatisk kan omdannes fra tekst til tale, så medarbejderen kan lytte og blive opdateret på farten. 

I forvejen forventes det, at medarbejdere tager sig tid til at orientere sig i omsorgsjournalen inden et besøg, men i en travl hverdag kan det ifølge Poul Martin Christensen være en udfordring at få kigget alle de rigtige steder. 

Må bruge uægte data

Projektet, der går under navnet ‘Talt’ har som led i tiårsplanen for ny teknologi og automatisering i den offentlige sektor fået 8,5 mio. kr. til udvikling og afprøvning.

Dets samfundsmæssige nytteværdi vurderes så høj, at det blev udvalgt blandt mere end tyve andre kunstig intelligens-projekter til Datatilsynets første såkaldte regulatoriske sandkasseforløb. 

Forløbene har til hensigt at hjælpe virksomheder og myndigheder med at navigere i de svært gennemskuelige regler for brug af persondata og kunstig intelligens, så færre projekter strander eller helt må opgives.

Meget tidligt stod det klart, at man hverken måtte bruge borgernes data til udvikling eller drift af løsningen, fortæller digitaliseringschef i sundheds- og omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Rikke Saltoft Andersen, og det har været lidt af et benspænd.

- Det har været den allerførste og største udfordring, at vi ikke kunne arbejde med ægte data, siger hun, men det stoppede ikke projektdeltagerne.

Afventer lovhjemmel

I stedet for at bruge rigtige borger- og journaldata, har de måttet træne modellen med såkaldt syntetisk data - selvskabt data, der efterligner virkeligheden.

Og det sætter visse begrænsninger i udviklingen, fordi mængden af data er mindre og ikke nødvendigvis afspejler realiteterne fuldstændig.

Foreløbig er kun modellen til sygeplejefaglig udredning blevet testkørt i flere kommuner, og begrænsningerne til trods har den vist sig så træfsikker, at projektdeltagerne ikke er i tvivl om, at der er gevinster at hente i praksis. 

Men uanset hvor gode modeller og tech-løsninger, man har, er man lige vidt, hvis ikke lovgivningen er med, fortæller Poul Martin Christensen. 

Han er ikke i tvivl om, at man er nødt til at få mulighed for at træne på rigtige data, hvis det potentiale, som afprøvningerne stiller i udsigt, skal indfries.

- Det er sådan AI fungerer. Jo større og jo mere retvisende og realistiske data du har, jo bedre produkt får du, siger Poul Martin Christensen.

Indtil videre har kun Indenrigs- og sundhedsministeriet stillet de tre kommuner en bekendtgørelse i udsigt, der muliggør brug af rigtige data. Men skal barriererne fjernes, er der også brug for at få andre ministerier på banen.

- Det kan ikke nytte, at vi får en lempelse i sundhedsloven, hvis ikke også vi får det på ældre- og serviceloven, siger Poul Martin Christensen. 

Brede perspektiver

I virkeligheden kan perspektiverne i projektet vise sig at række ud over sundheds- og ældreområdet og kommunerne.

- Alt efter, hvordan man går til det, kan det have et bredt potentiale. Det er jo primært sundhedsområdet, vi har fokus på her, men hvis du kan lave opsummeringer via tale-til-tekst her, så er det nok også en mulighed at gøre på andre områder, siger Rikke Saltoft Andersen, også i regionerne og staten.

Hun understreger, at det ikke er en færdig løsning, de kommer til at lægge frem, men et ‘proof of concept’ - et bevis på, at det kan lade sig gøre, som alle kan arbejde videre på.

- Vores styrke er, at vi kommer ud med noget, der har generisk karakter, som vi kan lægge ud til de leverandører, der er i Danmark, siger hun.

Planen er netop, at de fund, projektdeltagerne gør sig, bliver frit tilgængelige for markedet, så der kan skabes konkurrence mellem leverandører, fortæller Poul Martin Christensen.

Han mener også, at det er relevant at åbne posen for flere brugerscenarier, så det ikke kun er et par stykker, men en større pakke af forskellige såkaldte use cases, man ender ud med.

Ifølge ham er projektet udpeget som et “must win battle” af regeringens digitale taskforce for kunstig intelligens, og man oplever da også stor imødekommenhed fra fagministerierne, fortæller Rikke Saltoft Andersen. 

- Der er en meget stor bevidsthed om, at hvis vi skal hjælpe os selv i Danmark med vores velfærdsmodel, så er vi nødt til at kunne arbejde på denne måde, siger hun.

Hun oplever også, at medarbejderne er motiverede.

- For medarbejderne opleves omfanget af dokumentation ofte udfordrende, fordi det kan tage tid fra dialogen og nærværet med borgeren. Så hvis vi kan det her, vil også medarbejderne opleve det som noget, der frigiver mere tid til kerneopgaven.