Også i 1960 diskuterede man, hvor meget offentlige myndigheder skulle have lov at snage i folks privatliv, fremgår det af denne artikel fra arkivet:

Hvorfor spørge om husfaderens køn?

Arbejdsbesparelse i Statistisk Departement og helgardering overfor vanskeligt læselige fornavne.

Den netop afsluttede folketælling, hvis resultater nu ligger til behandling i folkeregistrene landet over, var usædvanlig, alene af den grund, at man med denne folketælling efterkom et ønske fra FN, som ønskede hele verden skrevet i mandtal. Danmark havde dog særlig let ved at efterkomme FNs ønske, for tidspunktet faldt godt ind i den normale rytme, idet der som sædvanligt er gået fem år siden sidste folketælling.

En ny ting ved tællingen var, at man overlod til den enkelte husfader at udfylde sit skema og aflevere det i lukket kuvert enten til sin husvært eller direkte til kommunen. I spørgsmålenes udformning havde man taget hensyn til den stærke kritik af tidligere folketællingers nærgående snagen i folks privatliv, og kritikken over dette års folketælling har da også været usædvanlig stilfærdig.

Helt har man dog - vi havde nær sagt naturligvis - ikke kunnet undgå kritik, og en af de ting, man især har moret sig højlydt over landet rundt, er, at der i skemaerne spørges for eksempel om husfaderens køn.

Borgerne koder selv
På Statistisk Departement beklager man over for KOMMUNEN, at man ikke forud har orienteret borgerne om grunden til disse mærkelige spørgsmål, der synes besvaret på forhånd.

Den væsentligste årsag er, oplyser man, at man har ønsket at lade borgerne selv foretage kodningen af skemaerne til hulkortmaskinerne. Man har på Statistisk Departement foretaget prøver, der viser, at det giver en stor arbejdsbesparelse, når skemaerne rummer en kolonne med direkte opgivelse af de folketaltes køn. Desuden har man tilstræbt en helgardering for det tilfælde, at fornavnet skulle være vanskeligt at læse eller være brugt både som mands- og kvindenavn.

De interessante erhvervsforskydninger
Forrige folketælling viste en meget bemærkelsesværdig forskydning i befolkningens erhverv.

Antallet af funktionærer og tjenestemænd var således fra 1950 til 1955 steget med ikke mindre end 14 pct., medens antallet af arbejdsmænd kun var steget med 4 pct. Disse erhvervsforskydninger har man ved denne folketælling søgt at kortlægge så præcist som muligt. Man har forud for folketællingen og på selve skemaet ført en udstrakt propaganda for, at borgerne opgiver arten af deres erhverv så nøjagtigt som muligt, men da folkeregisterloven ikke giver hjemmel til direkte at spørge om arbejdspladsen, har man måttet nøjes med at give borgerne adgang til at påføre skemaet oplysning herom for nærmere at præcisere deres stilling.

Enkelte kommuner - deriblandt Aarhus - har benyttet lejligheden til også at holde mandtal over kommunens hunde. Det er sket af hensyn til hundeskattens inddrivelse, men det må vist siges at være en lidt dyr form for opkrævning.

De udfyldte skemaer ligger nu som nævnt på folkeregistrene, der skal bearbejde dem og kontrollere hvert eneste kort inden 10. december. Derefter skal skemaerne til Statistisk Departement, som foretager den videre bearbejdelse af materialet.