Reportagen blev bragt under overskriften 'Integrering af fremmedsprogede kun et spørgsmål om bevillinger':

Integrering af fremmedsprogede børn i det danske skolevæsen er for det meste et spørgsmål om bevillinger. Naturligvis kræver en stor gruppe fremmedsprogede børn samarbejde og interesse fra mange sider, men uden bevillinger til ekstra lærertimer og andre foranstaltninger er det umuligt at klare opgaven. På vores skole er vi nået til grænsen for, hvor mange fremmedsprogede elever, vi kan klare. Derfor står vi nu i den situation, at vi må lave om på vores indslusningsordning.

Sådan siger skoleinspektør Leif Nolling, Strandgårdsskolen i Ishøj, der har elever fra 14 forskellige nationer. I alt 174 af skolens 864 elever er fremmedsprogede, og man har måttet gribe indlæringsproblematikken lidt anderledes an end mange andre skoler.

Pakistanere
Pakistanerbørnene udgør den største del af de mange fremmedsprogede elever. De fleste gæstearbejderfamilier bor i Ishøjplanen, hvor skolen er beliggende, og efterhånden har man i Ishøj fundet frem til et mønster for, hvordan gæstearbejdertilflyttere indsluses i det danske samfund.

Det er normalt, at familiefaderen slår sig ned først, og efter et par års forløb sender bud efter hustru og børn. Ofte kan faderen på det tidspunkt enten engelsk eller dansk – moderen er ofte analfabet, og hun vil lægge vægt på at fastholde moderlandets kultur og sprog – mens den danske skole lægger vægt på at indsluse eleverne i et dansk skolemiljø.

Konflikter
Det kan naturligvis give anledning til nogle konflikter, men vi må straks anføre, at vi ikke har en målsætning om at gøre de fremmedsprogede elever til små danskere, siger Leif Nolling.

Vi har grebet situationen sådan an, at vi har oprettet fire modtagerklasser, hvor de fremmedsprogede elever starter. De mindste børn går i denne klasse et år – de lidt større må gå der to år.

Formålet med modtagerklasserne er at undervise børnene i dansk, så de får en basisviden. Når de er udrustet til at kunne følge med i timerne i normalklasserne, sluser vi dem ud på skolens øvrige afsnit, og her tilbydes eleverne så ekstra undervisning på vores fremmedsprogsklinik, der er bygget op efter samme system som læseklinikker m.m.

Modersmålet
Når eleverne har lært et basisdansk, skal de bruge dette værktøj for at komme videre i den almindelige undervisning, fortsætter Leif Nolling. Imidlertid er det nødvendigt at bruge fremmedsprogsklinikker for at udruste eleverne specielt i fagene orientering m.m., og som noget helt specielt skal eleverne også have undervisning i deres modersmål.

Flere af eleverne må sendes til København, fordi vore hold er for små, men vi har ugentlige timer i urdu (for pakistanere) og tyrkisk. Denne undervisning foregår ved hjælp af indfødte lærere, og specielt de tyrkiske lærere har grebet undervisningen godt an. Lærerne udsendes gennem de tyrkiske ambassader – der foreligger specielt tyrkisk undervisningsmateriale osv.

Mætningsgrad
Hvor mange fremmedsprogede elever kan man have på en skole?

Det er svært at svare på, men det er min opfattelse, at vi nu har nået mætningsgraden. Så vidt jeg ved, vil vi om kort tid modtage 20 nye tyrkiske børn. Det er for meget. Derfor overvejer vi, at selve udslusningen ikke sker kun til vores skole, men at børnene kommer rundt i kommunernes andre skoler. Det er nødvendigt for alle. Vi har nu ca. 4 fremmedsprogede elever i hver klasse.

Hvordan er forholdene mellem de danske og de fremmede elever?

Det er svært at svare generelt på. Nogle klarer det fint – andre ikke så fint. På samme måde er forældrekontakten: Lige som danske forældre ofte ikke kommer til møderne på skolen, kniber det også med at få de mange gæstearbejderfamilier til at møde op.

Sendt hjem
At undervise så mange fremmedsprogede børn giver også konflikter med kultur, religion m.m.?

Det er vist ingen hemmelighed, at faderen bestemmer i et muhamedansk hjem, og at der opstår problemer, når muhamedanske piger bliver store og veludviklede. Mange af dem er på forhånd lovet væk til ægteskab i Pakistan, og vi har netop haft et eksempel, hvor en pige blev holdt hjemme fra undervisningen. Faderen ville kun lade hende gå i skole, hvis jeg personligt kunne garantere, at hun ikke kom ud for uartige ord og tilnærmelser i skolen – og på vejen til skolen. Det første kunne jeg garantere – men ikke det andet. Pigen blev sendt hjem til Pakistan igen.

En halv million i ekstra udgifter

Vi har også andre problemer. De større piger holdes ofte hjemme fra skolen, fordi de skal passe deres mindre søskende osv.

Kan skolen med sine nuværende ressourcer klare opgaven?

Det synes jeg nok. Vi er blevet tilkendt lærertimer, der svarer til 5 lærerstillinger i indslusningsklasser samt som støttelærertimer i klasser, hvor der er mange fremmedsprogede elever. Desuden har vi fået adgang til at have undervisning på skolen på lørdage i modersmål, ligesom vores skolesekretær er bevilget flere timer. Alt i alt koster det en halv million kroner at have disse fremmedsprogede elever optaget på skolen. Vi har været heldige at have en forstående kommunalbestyrelse og velfungerende skoleforvaltning. Uden en sådan opbakning var denne opgave helt umulig, slutter Leif Nolling.