Skridtet fra København til landsbylivet kan forekomme langt for mange, men Lolland Kommune har haft succes med at udbrede kendskabet til flexbolig-ordningen, hvor det er muligt at købe helårshuse i hele eller dele af kommunen og søge om at bruge dem som sommerhuse eller fritidshuse, hvilket har været med til at skabe vækst lokalt. 

På kort sigt har det betydet vedligeholdelse frem for nedrivning af boliger, som ellers ville stå tomme med risiko for at ende på nedrivningslisten med både kommunale og statslige udgifter til følge. 

Det glæder Birgitte Rønnow, der er chef for Strategi og Politik i Lolland Kommune.

- På kort sigt har det betydet, at gode huse på Lolland nu vedligeholdes og bebos en stor del af året. Huse, som ellers ville stå tomme, og som på sigt risikerer at forfalde og ende på nedrivningslisten med både kommunale og statslige udgifter til følge, siger hun.

- En anden fordel er, at flexboligejerne bruger de lokale butikker og supermarkeder. De benytter lokale håndværkere til at renovere husene, og de benytter lokale tilbud og aktiviteter. Det giver liv, og det giver omsætning, siger hun. 

Efter kommunerne fik tilladelse til at udstede flexbolig-tilladelser i 2013, blev der frem mod 2019 givet årligt mellem 60 og 80 flexbolig-tilladelser i Lolland Kommune. Det antal steg under pandemien til 95 i 2020 og 166 i 2021, og efter pandemien lå tallet fortsat højt på 116 tilladelser i 2022. 

- Jeg tror, ordningen er blevet populær, fordi du som flexboligkøber får en fritidsbolig, der er væsentligt billigere end et klassisk sommerhus. Husene er bygget som helårsboliger, og det betyder, at du både får et bedre og billigere produkt, end hvis du valgte et mere klassisk sommerhus. Og med de gunstige priser er flexboligmarkedet langt mere tilgængeligt for flere danskere, siger Birgitte Rønnow.

Flere flytter permanent

Gevinsterne for Lolland er belyst i Realdanias nye undersøgelse, som kortlægger, hvordan pandemien har påvirket danskernes boligvaner. 

Undersøgelsen viser blandt andet, at flexboligen for flertallet har været et attraktivt alternativ til køb af sommerhus, men også at 32 pct. af de adspurgte flexboligejere oplyser, at de har købt flexboligen som en test på en mulig senere tilflytning til området.

Flexboligejerne i kommune er også blevet spurgt, om de i dag har planer om permanent bosætning i flexboligen. Her svarer 14 pct. af ‘ja’, mens 53 pct. svarer ‘måske’ på sigt. 

Jesper Ole Jensen fremhæver desuden, at flexboligejerne lægger vægt på andre ting end den typiske sommerhuskøber. 

- De køber ikke udelukkende for rekreation og afslapning væk fra byen. De ønsker i høj grad også at opleve den lokale landsbystemning, hvor man er en del af et lille lokalområde, og hvor man er med til at sætte ting i gang. Mange flexboliger ligger i de små byer og ikke ved kyst og strand som de fleste klassiske sommerhuse. Og det tiltrækker et særligt segment, som netop gerne vil være en del af det lokale, siger han. 

Det kommer blandt andet til udtryk ved, at flere flexboligejerne er gået aktivt ind i lokalsamfundet som frivillige, meldt sig ind i lokalbestyrelser, holdt foredrag eller har rykket fritidsaktiviteter og virksomheder til området. 

- Den typiske flexboligejer er derfor ofte en anden type, end den typiske sommerhusejer, og dem som ellers flytter til Lolland, som fx er gået på pension og søger en billig bolig.  

Flexboligordningen har dermed gjort området mere attraktivt at bo i. I dag er der ifølge Lolland Kommune 711 flexboliger med tilsammen 1.084 ejere. Og 27 pct. er nu overgået til helårsstatus.

- Det tyder på, at flexboligejerne er glade for deres bolig og for deres liv her. Og det er en rigtig positiv udvikling for en kommune som Lolland, fordi det bidrager til at skabe mere liv og udvikling i et område, der virkelig har brug for det, siger Birgitte Rønnow.

Frygten for “sommerhuskvarterer”

Trods succesen med ordningen valgte klima-, teknik- og miljøudvalget i kommunen sidste år at afvise 18 ud af 19 ansøgninger og forespørgsler om at omdanne en helårsbolig i henholdsvis Maribo og Nakskov fra helårsboliger til flexboliger. 

Det er blandt andet bekymringen om, at byen ender som turistby, snarere end en by, hvor man bor hele året rundt, der lagde grund til beslutningen. 

- Vi ønsker ikke at få "sommerhuskvarterer" indenfor byskiltene i  bymidterne i Nakskov og Maribo. Vi tror på, at boligerne kan sælges som helårsboliger til familier, fortalte udvalgsformand Tine Vinther Clausen (V) dengang til Folketidende.

Og det er et vigtigt aspekt i debatten om flexboligerne, mener Jesper Ole Jensen. 

- Det afhænger helt af de lokale forhold. Er boligmarkedet i balance og er der allerede gang i bolighandlerne, eller er det nødvendigt at give det et skub med fx flexbolig-ordninger? 

Grundlæggende er der tre muligheder for en tom bolig, påpeger Jesper Ole Jensen: Boligen kan blive solgt som en helårsbolig, solgt som flexbolig eller risikere at forfalde og til sidst ende som et udgift for kommune og stat, der må rive boligen ned.  

Lolland Kommune har på nuværende tidspunkt ca. 3.500 tomme og tiloversblevne boliger, der typisk ender som forladte bygninger eller udlejningsboliger til en lav leje måske uden depositum, lyder det på kommunens hjemmeside.

- Det bedste vil selvfølgelig være, hvis der flytter børnefamilier til, men hvis alternativet er, at boligen står og forfalder, så er flexboliger et meget attraktivt værktøj for kommunen til at skabe liv og sørge for, at boligerne bliver vedligeholdt, skriver kommunen.

Ofte er det skæmmende boliger, der påvirker omgivelserne i negativ retning. Det bliver vanskeligere at sælge naboejendomme, og mulige tilflyttere vælger området fra. Derfor arbejder kommunen på at reducere antallet af de dårlige boliger ved blandt andet at give tilbud om frivillig nedrivning eller opkøb til nedrivning. Årligt river man ca 100 boliger ned. 

Klart potentiale for flere kommuner

Jesper Ole Jensen lægger ikke skjul på, at flexboligen grundlæggende er den næstbedste løsning, da ejernes skattekroner ikke ender i kommunen, men ikke desto mindre er det stadig en god løsning, fordi boligen bliver købt af nogle, som gerne vil sætte boligen i stand.  

Realdania-undersøgelsen viser, at langt de fleste flexboligejere på Lolland, 93 pct., har gennemført forbedringer af boligen siden de overtog den. Det er oftest internetforbindelse (59 pct.) og ny varmeforsyning (49 pct.), der er blevet forbedret. 

En betydelig andel af flexboligejerne (ca. 35 pct.) har desuden gennemført udvendig renovering og efterisolering af huset, mens nyt køkken og bad også skiftes ud i ca. 30 pct. af boligerne. 43 pct. har gennemført andre forbedringer, fx sat nye vinduer i, lagt nyt tag (herunder stråtag), repareret kviste, bindingsværk, repareret (eller nedrevet) udhuse og garage eller etableret terrasse.

- Tallene viser tydeligt, at ordningen er med til at skabe lokal aktivitet og vækst, siger Jesper Ole Jensen.

Birgitte Rønnow mener, at andre kommuner også kan lade sig inspirere af undersøgelsen og deres tilgang til ordningen: 

- Der findes masser af skønne byhuse og små landejendomme i vores landdistrikter, som egner sig fint til fritidsbolig, og som ellers risikerer at forfalde over tid. Med flexbolig-ordningen får vi vedligeholdt bygningsmassen, og det må da siges at være mere bæredygtigt, siger Birgitte Rønnow.

Jesper Ole Jensen er enig:

- Kommunen har lagt mange kræfter og ressourcer i markedsføringen af ordningen mod potentielle købere i hovedstadsområdet, og det har uden tvivl gjort en stor forskel. Den indsats kan andre kommuner med flexboliger sagtens lære af og lade sig inspirere af. Det at tiltrække positiv opmærksomhed til et yderområde gennem drømmen om et ’second home’ på landet indeholder et potentiale for især landdistrikter og små øsamfund, der ønsker udvikling og tilflyttere.