I øjeblikket er 3.099 nye sygeplejerskestuderende ved at finde sig til rette på professionshøjskolerne rundt omkring i Danmark.

Optaget er otte procent lavere end sidste år, og det er kritisk.

Det har jeg understreget rigtig mange gange, siden optagstallet blev opgjort i slutningen af juli.

Det er åbenlyst et problem for sundhedsvæsenet og dermed også for vores velfærdssamfund på sigt, at færre vælger at blive sygeplejerske.

Og problemet bliver ikke mindre af, at sundhedsvæsenet står over for store udfordringer, som kræver, at der i hvert fald ikke bliver uddannet færre sygeplejersker.

Der kommer flere ældre, kompleksiteten i sygdomsforløbene stiger, og vi har en sundhedsreform, der skal implementeres. Fælles for de udfordringer er, at sygeplejersker spiller en vigtig rolle. Derfor er det kritisk, når antallet af ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen falder.

Bedre uddannelse og tydelige karriereveje

 Fødekæden til den kommunale sygepleje skal forstærkes, og det sker kun, hvis sygeplejerskeuddannelsen og sygeplejefaget i det hele taget bliver et mere attraktivt valg for de unge.

Vi har i Dansk Sygeplejeråd i mange år argumenteret for, at sygeplejersker er mere værd. Og ja, der er stadig plads til forbedring på lønsedlen.

Men det drejer sig i lige så høj grad om øget fleksibilitet, mere indflydelse på egne opgaver og arbejdstid og tydeligere karriereveje, hvorfor flere muligheder for efteruddannelse og en national plan for sygeplejerskers specialuddannelser er afgørende.

Sygeplejefaget rummer utallige udviklingsmuligheder gennem et helt arbejdsliv. Det skal tydeliggøres, hvis unge skal vælge faget til. Akkurat ligesom at uddannelsen skal forbedres. Med uddannelsesreformen har regeringen taget de første skridt til at løfte sygeplejerskeuddannelsen, men den kommer ikke hele vejen rundt.

Hvis unge skal opleve sygeplejerskeuddannelsen som et ambitiøst og attraktivt valg, skal vi have styrket brobygningen fra ungdomsuddannelserne, sikret en markant investering i bedre praktik og mere klinisk vejledning.

Alt for mange sygeplejerskestuderende falder fra under praktikken, og det har vi simpelthen ikke råd til, hvis vi også i fremtiden skal have et stærkt sundhedsvæsen.   I hvert fald ikke, hvis der skal være sygeplejersker nok til at løfte de politiske ambitioner.

Central rolle i sundhedsreformen

Når regeringen med sundhedsreformen sætter en ambition om at nedbringe antallet af indlæggelser med over 70.000 om året, så sender det samtidig et klart signal:

Kommunerne skal løfte en langt større opgave i fremtidens sundhedsvæsen.

I den tidlige opsporing. I den forebyggende indsats. Og i den rehabilitering, der skal få borgerne på benene igen. Det kræver både kapacitet og i særdeleshed kompetencer.

Her spiller sygeplejersker en helt central rolle. For sygeplejerskers faglighed, overblik og koordinering er essentiel, når borgerens samlede helhedstilstand skal vurderes, mens der samarbejdes på tværs af fagligheder og strukturer.

Flere sygeplejersker - færre indlæggelser

En analyse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed viser endda, at kommuner med flere sygeplejersker har færre akutte og forebyggelige indlæggelser.

Så min klare opfordring er, at vi skal handle ud fra den viden og gøre det mere attraktivt at være sygeplejerske i kommunerne.

For skal kommunerne være i stand til at løse og løfte den opgave, som sundhedsreformen lægger op til, så er det helt afgørende, at vi sikrer en ordentlig rekruttering og forankring af sygeplejersker i kommunerne.

Derfor er det et problem, når søgningen til sygeplejerskeuddannelsen igen i år er alt for lavt.

Og derfor er det nødvendigt, at vi ikke kun taler om at løfte sundhedsvæsenet med sundhedsreformen – men at der også bliver investeret i det fundament, som sundhedsvæsenet står på:

En stærk uddannelse, gode praktikforløb og attraktive arbejdsvilkår og karrieremuligheder i blandt andet kommunerne.