Rundt om i landet sveder elever i 9. klasse i disse uger over eksaminerne, hvor de skriftlige prøver i dansk og matematik nu er afholdt.

Tilbage er kun at krydse fingre for, at det er gået godt. Men hvis sidste års billede gentager sig, bliver en del unge nok skuffede.

Andelen af afgangselever fra folkeskolernes 9. klasser, der ikke består dansk og matematik, er nemlig steget, viser en ny analyse.

Sidste år gjaldt det for 11,5 pct. - eller hver niende - ifølge tallene, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har analyseret.

Det er 2,9 procentpoint mere end i årene 2016-2019 før corona.

Andelen svinger meget fra kommune til kommune, bemærker Troels Lund Jensen, der er chefanalytiker og står bag analysen.

- Tallene i vores analyse afslører, at der er meget store geografiske uligheder i folkeskolen, og at de også er blevet større efter nedlukningerne.

At forskellen er blevet så forstærket, overrasker ham.

Det var i alle landsdele, at flere folkeskoleelever i 9. klasse sidste år fik en lavere karakter end 02 i dansk og/eller matematik. 02 er den lavest beståede karakter, og et gennemsnit på mindst det i hver af de to fag er et adgangskrav til eksempelvis en erhvervsuddannelse.

Der er dog store geografiske forskelle.

Nord for København var det sidste år 2-5 pct. af eleverne i 9. klasse, der ikke fik mindst 02 i karaktergennemsnit i begge de to fag.

Værst stod det til i Lolland Kommune, hvor 34 pct. ikke bestod. Langt flere end i 2016-2019, hvor det gjaldt 18,6 pct.

Kommunen peger i et skriftligt svar på vegne af borgmester Holger Schou Rasmussen (S) på, at Lolland ligger blandt de mest belastede kommuner på det socioøkonomiske indeks. Det ser på socioøkonomiske faktorer som antal arbejdsløse og bruges til at fordele penge mellem kommunerne. Det er en "stor del af forklaringen".

- På trods af det er 34 pct., der ikke lykkes med at opnå karakteren 2+2 (at bestå begge fag, red.), alt får højt, lyder det.

Kommunen har lavet en femårig handleplan for at løfte folkeskolerne.

Forældre flytter gerne for den rette skole

Den geografiske forskel kommer ikke bag på Rasmus Landersø, chef for forskning i uddannelse og familie ved Rockwool Fonden.

Han fortæller, at det hænger sammen med, at der er stor forskel på, hvor folk bosætter sig - både på tværs af landet og inden for byerne.

- Forældre flytter i høj grad efter den skole, deres børn kan gå på.

- Man kan lidt poppet sige, at de, der har flest ressourcer, kan vælge på alle hylder - og så vælger de oftest på den øverste hylde.

- Og så fortsætter vi, indtil vi til sidst kun har den nederste hylde tilbage, som de med færrest ressourcer kan vælge, siger han.

Ifølge professoren ender det med at gå igen på tværs af generationer:

- Hvis vi tager Lolland som eksempel, så flytter de, der klarer sig godt i skolen og andre sammenhænge, væk fra området, hvorimod de, der bliver boende, i høj grad er dem der ikke har klaret sig så godt.

Ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) kan vi ikke leve med så store geografiske forskelle.

- Skoleelever på Lolland har også krav på kvalitetsundervisning, og at hver tredje ikke består dansk og matematik, er totalt utilfredsstillende.

Han fortæller, at ministeriet er i tæt dialog med kommunen. Ministeren fremhæver den folkeskoleaftale, der blev indgået i marts.

Her blev der blandt andet udmøntet 500 mio. kr. til de elever, der har det sværest i dansk og matematik. For eksempel skal de kunne trækkes midlertidigt ud af klassen til undervisning i små hold.

- Det er noget, der er gode erfaringer med, hvor det viser sig, at med lidt ekstra støtte er mange elever i stand til at få de grundlæggende kundskaber med hjem i rygsækken, siger han.

Ifølge Rasmus Landersø fra Rockwool Fonden er det svært at komme karakterforskellene til livs.

- Inden for en kommune kan man for eksempel gentegne skoledistrikterne, så man blander et ressourcestærkt og et mere udsat område.

- Men så sker der en sortering, hvor de ressourcestærke familier flytter deres børn i andre folkeskoler eller privatskoler, siger han.