Jan E. Jørgensen fortæller:
“Når der er møde i kommunalbestyrelsen, synes jeg et eller andet sted, at jakkesættet hører til. Altså der må være en vis højtidelighed og respekt over for
embedet, hvor man kan se forskel på, om jeg skal ud og lave havearbejde, eller om jeg skal sidde i byens råd og træffe vigtige beslutninger

Til daglig er jeg advokat, og derfor har jeg også jakkesæt på på arbejde: Jeg skifter ikke, når jeg skal fra arbejde til kommunalbestyrelsen. Det spiller selvfølgelig ind. For hvis jeg bare er på rådhuset og ikke har møder, har jeg ikke nødvendigvis jakkesæt på."

"Dresscode er meget politisk bestemt, og der er også en del af de konservative, der er ret afslappede i tøjet. Går du over på venstrefløjen, så er vores enhedslistemand Thyge Enevoldsen en flittig ornitolog, og der kan du ikke se, om han er på vej ud for at kigge på fugle eller om han er på vej på talerstolen.

Tøj signalerer nok forskellige ting overfor vælgerne. Men jakkesættet viser, at jeg tager opgaven alvorligt. Dermed ikke sagt, at mine kolleger ikke gør det, fordi selvfølgelig gør de det.

Når jeg er ude at møde vælgerne, afhænger min påklædning af situationen og tidspunktet på dagen. Jeg har været til en morgen-besigtigelse i løbetøj, fordi det passede godt, at jeg kunne løbe derhen og hjem igen.

Jeg har ikke slips på lige nu, og jeg sover heller ikke med slips. Men jeg synes, slipset fuldender jakkesættet. Det gør, at du kan sætte et individuelt præg på din påklædning. Du kan jo fodre svin med mandlige politikere i lyseblå åbentstående skjorte og mørkeblå jakke.

Det er en dansk ting, det med at dresse sig ned. Rigtig mange har kun jakkesæt på, når de skal giftes. Tager du til udlandet, bare til Tyskland eller lidt sydpå, er det utænkeligt at møde en mandlig politiker, uden at han har jakkesæt på. Folk må selv om det. Men jeg forstår det ikke.”