Til Socialdemokratiets kongres i sidste weekend fremlagde partitoppen et forslag om at tillade dobbeltmandater. Det er typisk de røde partier, som ikke tillader dobbeltmandater, og blå partier som tillader det - S-ledelsen ville sløjfe en over 50 år gammel regel.

Det blev et ‘nej’ fra baglandet, hvor 253 stemte for og 225 imod. Der skal være to tredjedele for et forslag, før det stemmes igennem. 

Men det er ikke ensbetydende med, at et oprør er på vej i partiet, mener Roger Buch, der er forskningslektor og centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 

Det er ikke en stor krise for partitoppen, og den mest åbenlyse begrundelse for forslaget om dobbeltmandater var én ting, mener Roger Buch:

Dårlige landsdækkende meningsmålinger. 

Socialdemokratiet og generelt regeringen har længe kæmpet med sløje opinionstal, og frygten for et dårligt kommunalvalg var også den store årsag til, at partitoppen ville tillade dobbeltmandater. 

- Hvis meningsmålinger vender, så kommer det her forslag heller ikke op igen, siger Roger Buch og tilføjer:

- Og hvis jeg skal være lidt konspiratorisk, så virker forslaget fra topledelsen også ret provokerende.

Ikke et oprør i partiet

Køges borgmester Marie Stærke (S) har til DR fortalt, at hun ikke ser afslaget som et nederlag. Ifølge Roger Buch vil det heller ikke signalere kamp mellem bagland og ledelse.

- Det er ikke et tegn på et ulmende oprør i partiet. Det er måske et symbolsk nederlag, men ikke et udtryk for en stor eller dyb krise. Jeg kunne heller ikke forestille mig, at Mette Frederiksen er dybt skuffet, siger han. 

Og i det store billede får det næppe den store betydning for Socialdemokratiet.

- Fordi partier typisk er topstyret, kommer det ikke til at have den store betydning, men det er da fedt med et eksempel på, at topstyringen ikke altid fungerer, eller kun gør det 99 pct. af tiden, siger han.

Ifølge Roger Buch bunder forslaget mest af alt ud i, at Socialdemokratiet står dårligt i de landsdækkende meningsmålinger.

- Problemerne i Socialdemokratiet skyldes ikke dårlige kommunalpolitikere. Det er Christiansborg-problemer, der kommer fra regeringsdannelsen og de efterfølgende problemer deraf, siger han.

- Nu kommer vi, der har skabt problemerne og hjælper jer, og det kan da virke provokerende. Baglandet har så spillet bolden tilbage og siger, at de (folketingspolitikere red.) bare skal få orden i egen butik, så tager vi kommunalvalget.

Udover forslaget om dobbeltmandater fremlagde partitoppen også et forslag om kønskvoter i forskellige led af partiets organisation. Forslaget lød på, at hverken mænd eller kvinder skulle udgøre mere end 60 pct. af pladserne i bestyrelser i partiet.

Det forslag blev også nedstemt og omskrevet til, at man i stedet stræber efter, at kvinder eller mænd ikke besætter mere end 60 pct. af pladserne.

Tvivlsom effekt

Der har været forskellige argumenter for og imod dobbeltmandater i Socialdemokratiet. Partitoppen, som fremlagde forslaget, mener, at det vil blive en styrke til KV25.

Men Roger Buch er ikke nødvendigvis enig i analysen. Der er klare fordele ved at sende en kendt og trænet folketingspolitiker til kommunalvalg, men et godt kommunalvalg for én enkelt politiker er ikke ensbetydende med et godt valg for hele partiet, mener han.

- Det kan godt være, at en borgmester støvsuger alle stemmerne, men det betyder ikke, at de stemmer kommer til at blive i partiet. Jeg tvivler på, om dobbeltmandater vil betyde noget, siger han og påpeger, at der aldrig er lavet studier om, hvorvidt folketingspolitikere klarer sig bedre til kommunalvalg end andre.

Baglandet mener, at arbejdsbyrden bliver for stor, hvis man både skal sidde i et byråd og i fx Folketinget. Men det kan være svært at måle på.

- Fordi man har lavt fremmøde til møder i byrådet, betyder det ikke, at man ikke passer sit job. Der er klart forskel på, om møderne er vigtige – man fravælger måske byrådsmødet, fordi der er et vigtigt møde på Christiansborg, som vedrører ens kommune, fortæller Roger Buch.

S har altid haft stærkt bagland

Den store  modstand mod dobbeltmandater i Socialdemokratiet, går ifølge Roger Buch helt tilbage til partiets spæde start i 1870'erne.

Dengang hed partierne i Folketinget Venstre og Højre. Socialdemokratiet blev dannet uden for Folketinget med et stærkt bagland.

- Socialdemokratiet har altid haft et mere styrende bagland, der har haft mere indflydelse end hos de borgerlige partier, siger Roger Buch.

De store blå partier har ikke altid haft den samme tradition med et stærkere bagland, og det er typisk op til den enkelte politiker at afgøre, hvorvidt de kan varetage begge poster. Partiet skal ikke blande sig, og det bliver den enkeltes fri valg.