Kommunen.dk
MENU

Christiansborg skal blande sig udenom

Sæt kommunerne fri og giv dem det udstrakte selvstyre, som Grundloven lægger op til, lyder opfordring fra Alternativets kommunalordfører.

Christiansborg skal blande sig udenom

Sæt kommunerne fri og giv dem det udstrakte selvstyre, som Grundloven lægger op til, lyder opfordring fra Alternativets kommunalordfører.
Christiansborgpolitikerne presser velfærden og det kommunale selvstyre med politiske markeringer, påpeger Torsten Gejl i septembers ordførerklumme. Han nævner tonsvis af regler om ressourceafklaringsforløb i jobcentrene, som et eksempel herpå.
Christiansborgpolitikerne presser velfærden og det kommunale selvstyre med politiske markeringer, påpeger Torsten Gejl i septembers ordførerklumme. Han nævner "tonsvis af regler om ressourceafklaringsforløb i jobcentrene," som et eksempel herpå.
Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Vi står nu foran et regions- og kommunalvalg, hvor kortene blandes igen, og de lokale politikere skiftes ud, men hvor systemet med al sandsynlighed  bare vil rulle videre. Og selvom magten på Christiansborg en dag skulle skifte fra det ene parti til det andet, vil vi formentlig ikke opleve den store forskel. Mere af det samme. Centralisering af magten og kontrol fra Christiansborg,

En hverdag hvor den nære offentlige pleje til stadighed udsultes af mangel på faglærte pædagoger, og hvor lærerne stadig husker konflikten i 2013 og Lov 409. 

For få uger siden så vi, hvordan Folketinget reelt afsluttede sygeplejerskernes strejke. Selvom partierne altid hylder den danske model, hvor politikere holder sig udenfor og lader arbejdsmarkedets parter ordne sagerne, griber Christiansborg ind, når strejken begynder at gøre ondt, hvilket jo lige præcis er pointen med strejken.

Sæt kommunerne fri

Christiansborg bør have format og is nok i maven til at blande sig udenom. Det gælder, når en lovlig konflikt gør ondt, og det gælder i særdeleshed på  kommunernes og regionernes kerneområder, nemlig den borgernære velfærd. 

Når Christiansborgpolitikere markedsfører sig med papirnormeringer i daginstitutioner, krav om nye fag i folkeskolen eller tonsvis af regler om ressourceafklaringsforløb i jobcentrene, er intentionerne er uden tvivl gode. Men en gang imellem skal politikere tænke over, at jo flere regler des mere energi skal der bruges på styring og juristeri fremfor god borgerpleje.

 Det kunne være eksperimenter, hvor en del af kommunens områder varetages af non-profit-organisationer eller eksperimenter med kontanthjælp uden modkrav.

I Alternativet ønsker vi at sætte kommunerne fri. At understøtte det udstrakte selvstyre som Grundloven faktisk giver kommunerne. De er tættest på udfordringen og dermed som udgangspunkt også bedst til at løse opgaven i offentligt og/eller privat regi. Giv kommunerne frihed og økonomisk rum til at eksperimentere med de løsninger, som giver mening lokalt. Det kunne være borgerbudgetter, hvor kommunen øremærker en sum penge til borgernes ideer og projekter. Det kunne være eksperimenter, hvor en del af kommunens områder varetages af non-profit-organisationer eller eksperimenter med kontanthjælp uden modkrav.

Brug for nye tanker

Mulighederne er mange, men de kræver, at folketinget lader de mange nye byråd og kommunalbestyrelser udøve deres politiske embede på en nysgerrig og nyskabende måde i deres respektive lokalmiljøer. Imens kan Christiansborg tænke over, om kommunalreformen fra 2007 egentlig giver mening i 2021.

I Alternativet mener vi, at tiden er inde til nye tanker. Den digitale udvikling siden 2007 gør, at mange argumenter for reformen ikke længere er til stede. I dag bruges digitalisering og automatisering til at gøre borger og offentlig institution fremmede overfor hinanden. Hvorfor ikke bruge digitalisering og automatisering til at at skabe bæredygtige administrative enheder? Og hvorfor ikke lægge flere opgaver fra kommunalt regi til frivillige organisationer? Med kommunen som ansvarlig men med cilvilsamfundet som den udøvende kraft.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR