Hvor mange jobs skaber en energipark eller et VE-anlæg egentlig? 

Det har længe været et centralt spørgsmål i debatten for eller imod opstillingen af vindmøller og solceller i kommunerne, og det var også temaet for et åbent samråd med ministeren for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V) og minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S), som begge var indkaldt af Susie Jessen, landdistriktsordfører for Danmarksdemokraterne. 

Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne har ikke lagt skjul på deres generelle holdning til fx solceller, hvor de har gjort sig bemærket med sloganet “nej tak til jernmarker”. Samtidig har partiet sat sig i spidsen for at udflytte flere statslige arbejdspladser fra de større byer og ud i resten af landet. 

Og netop jobskabelsen i landdistrikterne blev omdrejningspunktet, da Susie Jessen bad Morten Dahlin om at redegøre for, hvor mange arbejdspladser, ministeren mener, de statslige udpegede energiparker kommer til at skabe både i etableringsfasen og senere i den permanente drift.  

Det var ikke første gang, at Morten Dahlin er blevet forholdt det spørgsmål. På et tidligere samråd citerede han Mogens Gade (V), borgmester i Jammerbugt, som forventede, at en lokal energipark ville skabe 100 permanente arbejdspladser. 

Jyllands-Posten har efterfølgende kunne fortælle, at det tal kommer fra udvikleren BioCirc selv, som ikke har ønsket at uddybe, hvilken type af arbejdspladser, der er tale om. 

På samrådet fremhævede Susie Jessen, at et lignende antal permanente arbejdspladser er blevet lovet i både Skive, Viborg og Ringsted kommuner, hvor BioCirc ligeledes har ønsket at opføre energiparker. 

Morten Dahlin understregede på samrådet, at han, trods Danmarksdemokraternes opfordring, ikke havde i sinde at gå BioCircs vurderinger i sømmene. 

- Jeg er ofte som minister ude og høre om projekter rundt i landet, og hvor der er vurderinger af, hvor mange arbejdspladser det vil skabe. Der kommer jeg ikke til at sætte et statsligt apparat i gang med at gennemgå de tal, en privat virksomhed kommer med, sagde Morten Dahlin. 

Ikke alle drømme bliver realiseret

Det er langt fra kun VE-virksomheder, som stiller lokale arbejdspladser i udsgit for kommunerne i bytte for grønt lys og tilladelser. 

I september sidste år kom det frem, at datacentre kunne være på vej mod både Holbæk og Varde kommuner. Begge steder vil det betyde et markant antal arbejdspladser oven i hatten. 

I Varde har internationale investorer ambitioner om at koble et datacenter med nærliggende væksthuse, hvilket skal skabe op mod 400 arbejdspladser, lyder forhåbningen. I Holbæk håber kommunalbestyrelsen, at etablering af et hyperscale datacenter vil kunne skabe op mod 200 arbejdspladser. 

Danmark har netop været attraktiv for en række store datacentre på grund af den store mængde grøn strøm. Det er dog ikke altid, at de store datacentre har resulteret i den lovede jobskabelse. 

Da daværende Viborg-borgmester Torsten Nielsen (K) først kunne løfte sløret for, at Apple ville bygge et datacenter i kommunen, forventede han, at datacentret kunne tiltrække så mange som 10.000 nye arbejdspladser til kommunen.

Det viste sig dog at være skudt langt over målet. 

Over for TV Midtvest erkendte Torsten Nielsen i 2021, at det nu var tvivlsomt, om datacenteret ville skabe bare 1.000 jobs. 

- Vi har ikke fået det ud af det, som jeg havde forventet. Det kan jeg lige så godt være ærlig at sige, sagde Torsten Nielsen til TV Midtvest.

Viborg er langt fra alene i den situation. I 2018 opkøbte Esbjerg Kommune en stor grund mellem motorvejen og landsbyen Andrup, da der var interesse i at opføre Danmarks sjette datacenter. 

Senere købte Facebooks moderselskab Meta grunden med henblik på at etablere et datacenter, men sidenhen kunne JydskeVestkysten afsløre, at først nedjusterede Meta sit behov og dermed fik flere lodsejere ophævet deres ejendomshandler. 

Sidste sommer kunne mediet Erhverv+ så fortælle, at Meta også havde forsømt vedligeholdelsen af virksomhedens store grund, hvilket førte til spredning af ukrudt.  

Ny mulighed for kommunerne

Det er derfor en velkendt diskussion. For regeringen og mange lokale borgmestre er energiparkerne en mulighed for at skabe arbejdspladser i landdistrikterne, og energiparkerne er dermed ikke en kilde til afviklingen af landdistrikterne.

Hvor mange arbejdspladser energiparkerne kommer til at bidrage med er dog behæftet med stor usikkerhed. 

Morten Dahlin understregede på samrådet, at det ikke er muligt at komme med et konkret tal for, hvor mange arbejdspladser man lokalt kan forvente, da det først er med loven bag energiparkerne, at kommunerne får mulighed for at planlægge tilhørende erhverv eller Power-to-X-anlæg i forlængelse af energiparkerne. 

- Der er ikke nødvendigvis arbejdspladser i en solcelle. Det er der kun, når man kan tilkoble erhverv og tiltrække virksomheder, power-to-X-anlæg og ad den vej skabe grønne arbejdspladser, sagde han på samrådet. 

- Det er den mulighed, vi nu giver kommunerne. 

I og med at kommunerne ikke har haft de muligheder før, er det derfor ikke muligt at vise, hvor mange arbejdspladser, energiparkerne vil bringe til landdistrikterne, forklarede Morten Dahlin. 

Ministeren henviste ligeledes til, at der lokalt allerede har vist sig stor interesse for at få tilknyttet erhverv og PtX-anlæg til energiparkerne. 

Morten Dahlin understregede selv, at regeringen er meget opmærksom på de gener, det kan medfølge af et energianlæg, og at man ved, at det er nødvendigt med handling. 

- Hvis jeg skal sætte det på spidsen, så kan man sige, at tidligere har man fået alle generne, mens nu kan man også få del i gevinsterne ved et energianlæg. 

Kommunerne har misset gevinsterne

Tidligere har kommunerne kun fået en begrænset del af gevinsten. Det viser eksempelvis en rapport fra Aalborg Universitet fra 2015, hvor han undersøgt landvindmøllernes lokale økonomiske effekter i Billund Kommune. 

Her har to forskere gennemgået de økonomiske gevinster, som kommunens daværende 61 landvindmøller skaber, og det årlige samfundsøkonomiske overskud, som vindmøllerne skabte, var dengang på 14,1 mio. kr. 

Dengang var der et lokalt ejerskab på ca. 26 pct. af vindmøllerne, hvilket gav et lokalt overskud på 3,7 mio. kr. – resten gav et overskud udenfor kommunen, lød det i rapporten.

Det betyder, at 10,4 mio. kr. af vindmøllernes direkte, årlige samfundsøkonomiske overskud sendes ud af Billund Kommune, med en minimal selskabsskattebetaling til kommune, da energiselskaberne, der ejer vindmøllerne, SydEnergi ikke har store afdelinger i kommunen, og HOFOR ingen afdelinger har i kommunen. 

Her er erstatningsordningerne til naboerne ikke indregnet, og regeringen har af flere omgange hævet kompensationerne både til lokalsamfundet og til de nærmeste naboer, ligesom regeringen har lagt op til at belønne de kommuner, der går forrest med opstilling af VE-anlæg med en pulje på 200 mio. kr. 

Stikker blår i øjnene på kommunerne

Der er dog endnu begrænset kendskab til, hvor mange jobs de eksisterende anlæg har bidraget med i kommunerne. På samrådet fastholdte Morten Dahlin, at man ikke kan vurdere effekten ud fra de nye ordninger, men giver ingen oplysninger i forhold til jobskabelsen ud fra tidligere projekter. 

Det fik Kristian Bøgsted, der har en fortid i Ringkøbing-Skjern byråd, til at kritisere ministeren for ikke at kunne finde de tal frem. 

- Jeg har selv været med til at give tilladelse til kystnære vindmøller, hvor vi blev lovet rigtig mange arbejdspladser, og hvor det hvertfald ikke holdt stik. 

- Jeg har en oprigtig bekymring for, at der er virksomheder, som kommer og siger til kommunerne, at hvis vi bare får lov, så skaber vi så og så mange arbejdspladser. Jeg kan godt forstå, at det er attraktivt, men jeg er bange for, at de bliver stukket blår i øjnene med, hvor mange arbejdspladser det generer, sagde Kristian Bøgsted. 

Her opfordrer Morten Dahlin til, at man bruger sin sunde fornuft ude lokalt. 

- Det er altid en god idé, at man gør sig sine egne refleksioner, når man lokalplanlægger. Det gælder uanset om det handler om et nyt supermarked, erhvervsområde eller VE-anlæg. Der er mange aktører, der har interesse i at opføre forskellige ting, ikke bare VE, og der skal man altid være opmærksom på, om det er til gavn for ens kommune, herunder hvor mange arbejdspladser man kan tiltrække. Overvejelserne om fordele og ulemper skal dog ligge lokalt i kommunalbestyrelserne, svarede Morten Dahlin.