Kommunen.dk
MENU

Ville Tommy Ahlers stille op i din kommune? 

Maria Steno gør sig strategiske overvejelser vedrørende en afgående folketingspolitikers fremtidige karriere som kommunalpolitiker i fritiden.

Ville Tommy Ahlers stille op i din kommune? 

Maria Steno gør sig strategiske overvejelser vedrørende en afgående folketingspolitikers fremtidige karriere som kommunalpolitiker i fritiden.
Tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) har fået nok af Folketingets magtspil og skinmanøvrer. Er han mon på vej ud for at søge reel politisk i en kommune, funderer Maria Steno.
Tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) har fået nok af Folketingets magtspil og skinmanøvrer. Er han mon på vej ud for at søge reel politisk i en kommune, funderer Maria Steno.
Foto: Emil Helms, Ritzau Scanpix
5. sep. 2021
Maria Steno
MARIA STENO
KOMMUNIKATIONSDIREKTØR, TIDLIGERE KOMMUNALPOLITIKER I RUDERSDAL SAMT BESTYRELSESMEDLEM I
KOMPONENT
Email

“Politik er bedre end sit rygte,” udtalte iværksætter, erhvervsløve og Venstremand Tommy Ahlers efter sit første år som minister i den forrige regering.

Tilsyneladende har den karakteristik nu vist sig ikke at holde stik alligevel. Tidligere Uddannelses- og Forskningsminister Tommy Ahlers stopper i Folketinget med den begrundelse, at der er for få visioner, for lidt fremdrift og for meget proces, taktik og spin på Christiansborg. 

Denne analyse er efterhånden banal hverdagskost ved middagsbordet hjemme hos familien Danmark. Kommunalpolitikere over en bred kam deler samme opfattelse; ofte bruges forundringen eller ligefrem foragten for det politiske liv på Christiansborg som et modbillede til det mere konstruktive politiske miljø i kommunerne. 

  Den konstruktive politiske kultur i kommunerne er under pres i en tid, hvor tempoet og tonen på sociale medier fortsætter med at fordreje debatten, og hvor unoderne fra Christiansborg spreder sig.

I kommunerne er visioner, løsninger og samarbejde udgangspunktet for det politiske arbejde, og borgeren er altid i centrum, lyder den kommunale kernefortælling. 

København er ikke meget bedre

Ahlers mener åbenbart også, at han kan skabe større forandringer og flere resultater udenfor Christiansborg end som klimaordfører for Venstre. Lignende overvejelser har fået andre Folketingspolitikere og tidligere ministre til at søge valg som borgmester. De opfatter borgmesterposten som mere betydningsfuld end rollen som ordfører i et oppositionsparti, og medierne spekulerede da også flittigt i mulighederne for Tommy Ahlers som overborgmester i København, da Frank Jensen trak sig i efteråret 2020. 

Det blev dog som bekendt ikke aktuelt.

At Tommy Ahlers nu vil tilbage til erhvervslivet og være grøn iværksætter, åbner mulighed for, at han kan blive fritidspolitiker i sin kommune, men det kommer desværre nok ikke til at ske. 

For hånden på hjertet, så er det politiske miljø i København, hvor Tommy Ahlers bor, også inficeret af taktisk spil og mediespin ikke ulig miljøet på Christiansborg. København er ikke repræsentativ for det politiske klima i kommunerne. 

Så lad os for tankeeksperimentets skyld flytte Tommy Ahlers hjem til Sønderjylland og fødebyen Agerskov i Tønder kommune, for der må tonen da være konstruktiv. Nå nej, der væltede Venstre-politikerne deres egen borgmester som spidskandidat, og partiet blev sprængt i to.

Værn om al konstruktiv politisk kultur

Så hvor finder vi et politisk miljø, hvor iværksættere som Tommy Ahlers ideer og energi kan trives? Er det i jeres kommune, at visioner, løsninger, handlekraft og samarbejde danner udgangspunkt for det politiske liv, sådan som I siger til hinanden, når kommunerne besynger det kommunale selvstyre og demokrati? Bruger I hinandens kompetencer og udvikler I nye ideer og løsninger sammen politisk?

 At Tommy Ahlers nu vil tilbage til erhvervslivet og være grøn iværksætter, åbner mulighed for, at han kan blive fritidspolitiker i sin kommune, men det kommer desværre nok ikke til at ske. 

Det håber jeg, og jeg håber, I kan holde fast gennem valgkampen og ind i en ny valgperiode. Den konstruktive politiske kultur i kommunerne er under pres i en tid, hvor tempoet og tonen på sociale medier fortsætter med at fordreje debatten, og hvor unoderne fra Christiansborg spreder sig. 

Derfor er det mit håb, at kommunalpolitikerne bruger Tommy Ahlers afskedssalut til Folketinget som en anledning til at evaluere og udvikle den politiske kultur i kommunerne. Ikke af hensyn til Tommy Ahlers og andre erhvervsfolk med politiske ambitioner, men af hensyn til vores demokrati. 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR