Kommuner må ikke tillade private underleverandører at sælge tilkøbsydelser til ældre borgere.

Så hvis ældre, der modtager praktisk hjælp, gerne vil have støvsuget en ekstra gang, have hjælp til større indkøb eller ledsages til en konfirmation, må de se sig om efter en anden leverandør end den, de i forvejen modtager hjælp fra via kommunen.

Det undrer flere kommunale chefer, for ældreloven skulle netop sikre færre mennesker i de ældres hjem.

Underleverandører må ikke tilbyde tillægsydelser

Med den nye ældrelov kan borgere blive tvunget til at udskifte en leverandør, som de er glade og tilfredse med, og som måske er kommet hos dem gennem flere år.

I mange kommuner kan de leverandører, der hidtil har fungeret som fritvalgsleverandør af f.eks. praktisk hjælp, nemlig ikke leve op til de krav, som loven stiller om levering af helhedspleje. 

Af hensyn til deres borgere har flere kommuner søgt at løse problemet ved at gøre en tidligere fritvalgsleverandør til underleverandør i stedet for, så de kan fortsætte med at levere deres ydelser til de ældre. 

I den forbindelse spurgte Tønder Kommune 4. marts Ældreministeriet, om private leverandører må sælge deres ydelser som tillægsydelser, hvis de godkendes som underleverandører til kommunen. 

25. august lød svaret, at det er ministeriets opfattelse, “at det ikke er muligt for private underleverandører til kommunen at tilbyde tilkøbsydelser efter kommunalfuldmagtsreglerne, og at det kan medføre en konkurrenceforvridning jf. konkurrenceloven.” 

Spørgsmålet vil dog endegyldigt bero på en konkret vurdering, hedder det i brevet. 

Problemet er, at det vil gøre det lettere for den private underleverandør at sælge tilkøbsydelser, end for andre private leverandører, lyder det, ligesom der ikke vurderes at være hjemmel til det i ældreloven. 

Dårligere løsning for de ældre

For de ældre i Tønder Kommune bliver resultatet en forringelse. 

Kommunen har gennem flere år haft et godt samarbejde med private aktører om praktisk hjælp, og det vil man gerne holde fast i. 

Sagen er bare den, at virksomhedernes forretningsmodel er afhængig af, at de kan sælge tillægsydelser. 

Muligheden for at øge deres omsætning ved at tilbyde ekstra rengøring, indkøb, gåture eller andet, når de alligevel er hos borgeren for at tage sig af visiterede opgaver, er afgørende for deres indtjening.

- Hvis de skal køre ud for at levere hjælp i en halv time og så køre igen, er det dyrere, end hvis borgeren ønsker, at du bliver en halv time ekstra, når du i forvejen er der, siger fagchef for Pleje og Omsorg Torben Lindbæk-Larsen. 

Det kan faktisk slet ikke hænge sammen på andre måder, har kommunens største leverandør fortalt. Og ender virksomheden med helt at måtte trække sig fra samarbejdet, risikerer det at ramme de ældre dobbelt. 

Det kan nemlig betyde, at kommunen ikke kan levere selv basisydelserne.  

- Hvis de trækker stikket, kan kommunen få meget svært ved at levere den praktiske hjælp, der er brug for, fordi kommunen ikke kan tiltrække nok medarbejdere, siger Torben Lindbæk-Larsen.

Han forstår hensigten i ældreloven, men savner forståelse for, at det for nogle kommuner er en udfordring at skaffe leverandører. 

I Tønder vrimler det ikke ligefrem med dem, og man har fortsat til gode at finde en privat helhedsplejeleverandør. 

- Selvom vi er et lille land, har vi forskellige udfordringer. Jeg kunne godt tænke mig, at man lovgivningsmæssigt havde en mere fleksibel tænkning. Den vigtigste indikator må være, hvad borgerne i bund og grund ønsker – ikke lovgivning, siger Torben Lindbæk-Larsen. 

Og borgerne vil gerne kunne tilkøbe ekstra ydelser.

- Hensigten med loven var færre leverandører. Nu bliver det en dårligere løsning for borgerne, siger han.

Har indgået kontrakt 

I Vejen Kommune er det heller ikke lykkedes at finde en privat helhedsplejeleverandør. 

Derfor har man af hensyn til borgerne forsøgsmæssigt indgået kontrakt med en tidligere fritvalgsleverandør af praktisk hjælp og pleje, så virksomheden det kommende halvandet år er underleverandør til kommunen. 

I kontrakten hedder det, at “underleverandøren kan tilbyde borgerne tilkøbsydelser”.

- Hvis vi ikke gjorde det, var der ikke mulighed for tilkøb, og det er vigtigt, siger ældre- og rehabiliteringschef Kirsten Dyrholm Hansen.

Det er det blandt andet, fordi man i kommunen har valgt, at støvsugning, hvor det vurderes at være muligt, alene tilbydes som robotstøvsugning. Borgere, der foretrækker at få et menneske til at føre støvsugeren, må derfor selv tilkøbe det.

Alternativet er, at Vejen Kommunes ældre reelt ikke vil kunne købe sig hjælp til de ekstraopgaver, som en underleverandør ellers i praksis godt vil kunne løse. 

For selv hvis de ældre er parate til at finde en ny leverandør, er det ifølge Kirsten Dyrholm Hansen svært at forestille sig, at det ville lykkes dem.

Hun mener, det vil forudsætte, at de køber hele rengøringen og ikke bare en ekstra støvsugning hos den nye leverandør. For som hun påpeger, er der næppe mange private virksomheder, der vil køre ud til nogen alene for at støvsuge i et kvarter.

- Så reelt vil borgerne ikke kunne tilkøbe den ydelse, så længe vi ikke har en leverandør af helhedspleje, siger hun. 

Hun har vanskeligt ved at se fornuften i, at en borger under 67 år fortsat kan tilkøbe ekstra hjælp fra en privat fritvalgsleverandør efter serviceloven, mens dem over ikke kan. For det er den samme leverandør, der leverer hjælpen – blot på hver sin aftale og efter hver sin lov.

- Når en borger fylder 67 år og skal omvisiteres jf. ældreloven, vil vi kun kunne tilbyde den samme leverandør som underleverandør, og så vil borgeren ikke kunne tilkøbe f.eks. 15 minutters støvsugning eller vinduespudsning, siger hun.

Så hvad gør man nu, hvor Ældreministeriet har oplyst, at kommunens løsning formentlig er ulovlig?

I første omgang ikke noget, fortæller Kirsten Dyrholm Hansen.

- Vi vil undersøge mulighederne, for det giver ikke mening for borgerne, siger hun.

Kan fortsætte indtil kontrakten udløber

Kommunen.dk har forelagt kritikken for ældreministeren og spurgt, hvordan hun forholder sig til, at ældre i tilfælde som ovenfor kan blive nødt til at se sig om efter en ny leverandør, hvis de vil fortsætte med at tilkøbe tillægsydelser. 

Vi har også spurgt, hvordan ministeren forholder sig til, at ældre dermed i stedet for færre leverandører kan ende med flere leverandører som følge af ældreloven, og om ministeren agter at skabe lovhjemmel for, at private underleverandører kan tilbyde tillægsydelser.

Det har ikke været muligt at få et svar fra ældreministeren inden deadline, men Ældreministeriet oplyser, at ”ældreloven indeholder overgangsbestemmelser, som betyder, at borgere, der har valgt en privat leverandør før ældreloven er trådt i kraft, kan fortsætte med denne leverandør, indtil borgerens behov ændrer sig, eller kontrakten udløber.”

Om en privat underleverandør, der leverer hjælp på vegne af kommunen, må tilbyde tilkøbsydelser uden for den kommunale ordning, er et konkurrenceretligt spørgsmål, som hører under Erhvervsministeriets ressort, lyder det yderligere fra ministeriet.

Men ifølge konkurrenceloven, som Erhvervsministeriet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen henviser til i føromtalte brev til Tønder Kommune fra Ældreministeriet, er det op til “vedkommende minister, henholdsvis den pågældende kommunale tilsynsmyndighed” at afgøre, om en underleverandørs salg af tilkøbsydelser kan betragtes som konkurrenceforvridende, ulovlig støtte.

Afgørelsen er således ældreministerens.