Udkantskommuner får flere læger med ny aftale
Udkantskommuner får flere læger med ny aftale
I de områder af Danmark, hvor der er flest udsatte og syge borgere, er der oftest færrest praktiserende læger. Det skal den nye sundhedsreform ændre på, så alle kan få en fast læge, uanset hvor i landet de bor.
Som de første med dårlig lægedækning er kommuner i Region Nordjylland og Region Sjælland siden januar blevet tilgodeset af en aftale mellem regeringen og Danske Regioner.
Med få undtagelser er det kun i 17 kommuner i de to regioner, at en nyuddannet speciallæge i almen medicin har kunnet få et ydernummer og blive selvstændig læge.
I de øvrige 81 kommuner har det kun kunnet lade sig gøre, hvis en læge er gået på pension.
De seks af kommunerne ligger i Region Nordjylland, hvor det siden januar er lykkedes at få cirka 30 flere læger.
Ifølge regionsrådsformand Mads Duedahl (V) er regionen hjulpet af, at der på Aalborg Universitet er en lægeuddannelse.
- Når det så krydres med en aftale, der sikrer, at det kun er få steder i Danmark, man kan få nye ydernumre, skaber det en rigtig gunstig position for os.
- Til et opslag i Sæby, som har været et af de steder, hvor det har været svært at rekruttere, fik vi flere ansøgere, end vi havde regnet med. Det betyder, at vi kan oprette ekstra ydernumre, siger Mads Duedahl.
Regionsklinikker på vej
I områder, hvor der ikke er nok læger til at dække behovet, oprettes regionsklinikker. De ejes og drives af regionen.
- Vores førsteprioritet er praktiserende læger, som man kender det i klassisk forstand. Er det umuligt, laver vi regionsklinikker, hvor vi ansætter læger, som synes, det er et stort spring med egen klinik.
- Med tiden lærer de patienterne at kende og bliver trygge i det, og så er der mulighed for at overtage klinikken.
I Region Sjælland er det sværere at skaffe praktiserende læger, primært fordi regionen er i konkurrence med hovedstaden, hvor mange læger gerne vil arbejde.
Alligevel er regionen godt på vej, siger regionsrådsformand Trine Birk Andersen (S). Blandt andet åbner fire regionsklinikker i løbet af juli, og yderligere fem er på trapperne.
Samlet er forventningen 16 flere praktiserende læger den kommende tid.
- Jeg synes, at vi er nået langt på kort tid. På få måneder har vi truffet politiske beslutninger, fundet, købt eller lejet og indrettet lokaler, skaffet de nødvendige tilladelser, slået stillinger op og ansat personale.
- Vi vil lykkes med at skabe en mere fair lægefordeling, så borgere med størst behov får lige så god mulighed for at komme til læge, som alle andre, udtaler hun i en skriftlig kommentar.
Aftalen for de to regioner udløber 1. juli. Herefter skal der over hele landet i fordelingen af praktiserende læger tages udgangspunkt i, hvor de mest syge patienter bo.
Det er en del af den nye sundhedsreform, som blev vedtaget i Folketinget i 2024.
Vil gerne arbejde - men ikke bo i yderområder
Skal flere læger ud i landet, skal der tænkes kreativt, for nyuddannede speciallæger i almen medicin vil gerne arbejde i områder med lægemangel.
De vil imidlertid helst ikke bo der. Det viser en ny undersøgelse, som 675 yngre almenmedicinere medvirker i.
16 procent ønsker i høj grad eller nogen grad at flytte til lægedækningstruet område. Til gengæld svarer cirka hver anden, at de i høj grad eller i nogen grad godt kunne tænke sig at arbejde der.
- Som læge vil du gerne gøre en forskel. Derfor er der mange af os, der rigtig gerne vil tage derhen, hvor patienterne er mest syge, siger Malene Nepper, der er formand for Forum for Yngre Almenmedicinere (FYAM).
Når lysten til at flytte er lille, skyldes det, at nyuddannede i almen medicin typisk er i slutningen af trediverne, hvor de har etableret sig med partner, børn og ejerbolig.
- I tidligere generationer var en familie mere tilbøjelig til at flytte efter lægens job. Sådan er det ikke mere. 80 procent af vores medlemmer er kvinder, som typisk har en partner, der er forankret i eget job.
En løsning kan ifølge FYAM være busser fra bolig til praksis, hvor lægerne undervejs kan arbejde - for eksempel klare det administrative.
Det tilbud eksisterer allerede for læger, der bor i København og arbejder på sygehuse uden for hovedstaden.
Sundhedsreform skal sikre mere ligelig fordeling af læger
- Fra 1. juli implementeres en ny national model for fordeling af ydernumre til praktiserende læger.
- Målet er, at der skal være forholdsvist flest praktiserende læger i de områder af landet, hvor der er mange ældre og mange syge patienter.
- Praktiserende læger i de områder skal have færre patienter for at få mere tid til den enkelte.
- 1. januar 2025 tog regeringen og Danske Regioner det første skridt mod den nye model med en aftale, der indtil 1. juli er gældende i 17 kommuner i Region Sjælland og Region Nordjylland.
- Med enkelte undtagelser har det betydet, at nyuddannede speciallæger i almen medicin kun har haft mulighed for at blive praktiserende læge i de 17 kommuner.
- I de 17 kommuner var der, da aftalen blev indgået, 80 praktiserende læger for lidt i forhold til landsgennemsnittet.
- Lægemanglen i de 17 kommuner er ikke løst med aftalen, men den har skaffet flere læger, som enten har åbnet egen praksis eller er blevet ansat på en klinik drevet af regionen.
- Aftalen betyder samtidig, at de store universitetshospitaler de kommende to år ikke må ansætte speciallæger i almen medicin, hvis det modvirker ambitionen om at få flere praktiserende læger.
Kilder: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, DR og Ritzau.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
