For knap halvandet år siden trådte barnets lov i kraft. Formålet med loven er at styrke indsatsen for børn og unge i udsatte positioner, så de får den rette hjælp i tide. Herunder bedre rettigheder og mere inddragelse.

Men flere end hver anden socialrådgiver på børne- og familieområdet oplever, at de ikke kan leve op til kravene i barnets lov. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening.

54 procent af socialrådgiverne vurderer, at deres arbejdsplads mangler ressourcer til at opfylde kravene i loven.

Selv om socialrådgiverne gør deres bedste, er svært at give loven den nødvendige luft under vingerne, når der mangler ressourcer. Det siger forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening Signe Færch.

- Med barnets lov har politikerne bygget en flot flyvemaskine, men de har både glemt at fylde brændstof på motoren og ansætte nok personale, siger hun i en pressemeddelelse.

Ifølge undersøgelsen siger socialrådgiverne, at de har svært ved at overholde loven for eksempel i forhold til de nye krav om, at der skal være to rådgivere på svære sager.

Det er et krav, som blev indført for at sikre større kontinuitet i sagsbehandlingen.

Som at vende en supertanker

Socialdemokratiets socialordfører, Camilla Fabricius, kalder den del "bekymrende".

- Vi er nødt til at følge arbejdet løbende og se, om der skal være justeringer, siger hun.

Intentionen med barnets lov har ifølge Venstres socialordfører, Ken Kristensen, været både "reel" og "kærkommen".

Han medgiver, at der med så "omfattende lovgivning" er en "indfasnings-problematik".

- Det svarer til at vende en supertanker. Man skal lige give den tid til at vende ordentligt, siger han.

Ifølge socialordførerne er et lyspunkt i undersøgelsen, at 70 procent af socialrådgiverne vurderer, at barnets lov har styrket inddragelsen af børn og unge.

- Rigtig mange børn siger også, at de er blevet lyttet mere til. Det er rigtig vigtigt, siger Camilla Fabricius.

KL: Der skal flere ud i kommunerne

Hos Børns Vilkår, der ofte er bisidder, når børnene mødes med kommunen, genkender man socialrådgivernes kritik i forhold til manglende ressourcer.

- Det går ud over de mest udsatte børn. Så det er vigtigt, at man får gjort noget ved det, siger seniorkonsulent i Børns Vilkår Anne Kappelgaard Bové.

Ellers risikerer børnene at miste tilliden til systemet, mener hun.

Får de ikke den hjælp, de har brug for, risikerer de at vokse op i udsathed og mistrivsel, og det kan have konsekvenser for deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

- Der sidder mange rådgivere derude, der gerne vil, men de har ikke tiden til det, siger Anne Kappelgaard Bové.

Hos Børns Vilkår peger man desuden på, at der er behov for en særlig børnefaglig uddannelse til de rådgivere, der sidder med de mest komplekse problemstillinger.

- Formålet med at inddrage barnet er rigtig godt. Men det er ikke så enkelt.

- Børnene skal mange gange være illoyale over for deres familier. Det er en svær opgave at tale med dem. Det kræver tid, og det kræver også viden og uddannelse, understreger Anne Kappelgaard Bové.

Hos KL ved man godt, at rådgiverne er pressede. Blandt andet på grund af økonomi.

Det siger Helle Gade (S), der er næstformand i KL's socialudvalg, til DR.

Hun peger på, at der i økonomiaftalen mellem KL og regeringen både i år og sidste år er afsat flere penge til området.

- Men pengene gør det ikke alene. Der skal flere hænder til ude i den enkelte kommune.

- Det skal der arbejdes med, og det er der blevet arbejdet med sidste år, hvor der er blevet ansat 1000 flere socialrådgivere, siger Helle Gade til DR.