Den hvide røg fra de tre regeringspartier lader vente på sig i en ideologisk og politisk "strid" om international arbejdskraft.

Det er en cocktail bestående at lønninger, udlændingepolitik og vækst. Og selv om de fleste er enige om, at Danmark har brug for mere udenlandsk arbejdskraft, så er spørgsmålet hvor meget og hvordan?

Lige nu foregår der interne forhandlinger i SVM-regeringen, som snart vil komme med et udspil på området. Ritzau forsøger her at besvare to centrale spørgsmål:

Hvad består uenighederne i regeringen i?

Ifølge politisk kommentator hos Altinget Erik Holstein har hvert af de tre regeringspartier deres egen position.

- Moderaterne er de mest ivrige for at få mere udenlandsk arbejdskraft, og de har de færreste betænkeligheder ved det. Venstre vil også gerne have mere udenlandsk arbejdskraft, men er opmærksom på hvilke lande, den kommer fra.

- Socialdemokratiet er de mest restriktive. Der er noget frygt for social dumping, og partiet har samme betænkeligheder som Venstre i forhold til integrationsproblemer, siger han.

Betænkeligheder ved Menapt-lande

Moderaterne foreslog i 2023, at danske virksomheder, der havde tegnet overenskomst med en dansk fagforening, skulle kunne hente udenlandsk arbejdskraft, uden at de udenlandske arbejdstagere skulle tjene et minimumsbeløb.

Ifølge den nuværende beløbsgrænse skal udlændinge tjene mindst 514.000 kroner årligt for at få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.

Erik Holstein fortæller, at Socialdemokratiet og Venstre har betænkeligheder ved de såkaldte Menapt-lande.

Disse lande består af de overvejende muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika samt Pakistan og Tyrkiet.

- Partierne har kigget på alle statistikker om beskæftigelse og kriminalitet og set, at der erfaringsmæssigt er nogle lande, hvor der er problemer med beskæftigelsesgrad og kriminalitet.

- Man vil gerne have løst problemet om udenlandsk arbejdskraft, men man vil gøre det på en måde, så man ikke gentager nogle af de problemer, der opstod efter indvandringen i 1960'erne og 1970'erne, siger Erik Holstein.

Hvad betyder international arbejdskraft for Danmarks økonomi?

Meget, ikke mindst hvis man spørger erhvervslivet anført af Dansk Industri (DI), som presser på for at få regeringen op i gear i forhold til at sikre international arbejdskraft.

DI fik sidste år udarbejdet en analyse, der viste, at antallet af udenlandske lønmodtagere opgjort i fuldtidspersoner blev mere end fordoblet fra 147.000 til 309.000 fra 2013 til 2023.

Nødvendige kompromisser

følge DI skabte international arbejdskraft i 2023 værdi for 282 milliarder kroner i Danmark.

Ifølge Erik Holstein står Socialdemokratiet og Moderaterne som yderpunkterne i regeringen, og det bliver formentlig de to partier, der kommer til at gå mest på kompromis, når en aftale skal landes.

- Socialdemokratiet skal nok acceptere mere ikkevestlig indvandring, end de synes om, og Moderaterne er måske nødt til at acceptere, at der kommer til at være flere restriktioner, end de ønsker.

Mens Moderaterne og Venstre er pressede af deres respektive erhvervsbagland i forhold til at sikre mere international arbejdskraft, har Socialdemokratiet hensynet til fagbevægelsen at tænke på.

Fagbevægelsen klapper ikke i hænderne over mere international arbejdskraft, som fagbevægelsen frygter, vil betyde dårligere arbejdsvilkår og dumping af løn.

- Socialdemokratiet er også nødt til at stå vagt om en stram udlændingepolitik, som Mette Frederiksen (statsminister, (S), red.) har slået sig op på, siger Erik Holstein.