Da missilet ramte en naboejendom, opgav Olga Ivanova sin plan om at blive i Ukraine. Med tungt hjerte efterlod engelsklæreren sin mand og sin 20-årige søn i Kyiv, og med sine to yngre døtre flygtede hun til Silkeborg, hvor familien har venner.

- Jeg venter på et job, og mine døtre glæder sig til at komme i skole. De kan tale i timevis om, hvordan det bliver at komme i dansk skole. Jeg venter bare på et nummer, så jeg kan blive del af samfundet, siger ukraineren mandag på konferencen "partnerskab om ukrainere i job" i København.

Med virksomheder, arbejdsmarkedets parter og fem ministre deler Ivanova sin historie om en hurtig flugt ud af et krigshærget Ukraine. Og et pludseligt skift fra at være lærer i hjemlandet til jobsøgende i et fremmed land. Hun tilhører en gruppe ukrainere, som regeringen ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) gerne vil hjælpe i job så hurtigt som muligt.

Giv os fast-track

Dansk Erhverv mener dog, at det kan gå hurtigere. Erhvervsorganisationen ønsker en fast track-ordning. Ministeren kan ikke sige, om det er muligt, men han vil se på sagen.

- Det er vi nødt til at få vurderet juridisk og teknisk. Men vi kvitterer for forslaget og synes i udgangspunktet ikke, at det lyder tosset, siger Hummelgaard.

Idéen bag ordningen er, at ukrainere skal kunne komme i gang med arbejde, mens myndighederne færdigbehandler arbejdet med tildeling af cpr-nummer og skattekort.

Der er blevet - og bliver - opgraderet i mandskab hos myndighederne. Men ventetiden kan ifølge Hummelgaard ikke elimineres helt. Olga Ivanova har ventet i to uger på tilladelse. Hun har ressourcer og netværk. Men hvis danske virksomheder ser en hurtig løsning på manglen på arbejdskraft, så er der kedeligt nyt fra Rockwool Fonden.

Få i arbejde efter flugt

Forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt henviser til undersøgelser af over 1000 russiske kvinder på flugt de seneste 10-15 år. Af dem er kun 10-15 kommet i job efter to år. Årsagerne skal findes i både krigstraumer, kompetencer og en usikkerhed om, hvorvidt de skal blive i Danmark.

Indtil videre er ukrainerne i Danmark, som Olga, folk med ressourcer, men fremover ventes flere, som står uden netværk, og hvor kulturkløften vil være meget større.

- Det er først og fremmest mennesker, som er på flugt fra noget, mere end at det er mennesker, som søger imod et arbejdsmarked.

- Det er mennesker med et stift fokus rettet imod familier, de har i Ukraine. Vi kan se i de tal, som vi har fundet frem, at det gør, at det er sværere at etablere sig, hvis de bliver i længere tid, siger Jacob Nielsen Arendt.

Der kommer ifølge forskeren altså nu en gruppe med større vanskeligheder og færre ressourcer. Generelt er ukrainerne godt uddannede, og der er relativt høj deltagelse af kvinder på arbejdsmarkedet. Og netop arbejde er ifølge forskningen og erfaringer den bedste vej til hurtigt at finde sig til rette i et nyt land, påpeger psykolog Helle Fonden Dybdahl hos privatklinikken PPClinic.

- Det allerbedste, vi kan gøre, er at hjælpe folk til at få et job, så de kan få et tilhørsforhold og nogle rutiner. Det er ikke nødvendigt med fuld tid. Men at have et lønnet job er noget af det bedste, vi kan gøre, siger hun.

Derimod er det ikke hjælpsomt, hvis man synes, det er synd for ukrainerne. Hun opfordrer til at gemme de gode viljer væk og fokusere på den nødvendige hjælp.