Når en kommunaldirektør bliver skiftet ud, medfølger der sjældent en forklaring. Tidligere er der blevet forsket i, hvorvidt det handler om politik. Det er der dog ikke noget, der tyder på, fortæller forsker ved Institut for Statskundskab ved SDU Niels Opstrup. Det handler oftest i stedet om personlig kemi mellem først og fremmest borgmester og kommunaldirektør, forklarer han. 

Men hvad dækker kemi over? Ud fra grundtanken om, at man swinger bedst med dem, som ligner én selv, har forskere fra Aarhus- og Syddansk Universitet undersøgt, hvorvidt kommunaldirektør og borgmester ligner hinanden på en række grundlæggende parametre, som kunne have betydning for den personlige kemi som fx alder, uddannelse og køn. 

- Personlig kemi er selvfølgelig meget mere kompliceret, end hvorvidt man er mand eller kvinde eller ung eller gammel, siger Niels Opstrup. 

Undersøgelsen viser blandt andet, at hvis kommunaldirektør og borgmester har omtrent samme alder, er risikoen for, at samarbejdet ender med en afskedigelse, lavere. Det samme gælder, hvis kommunaldirektøren og borgmesteren er af samme køn, noterer forskerne. 

Omvendt er der, hvis der er tale om en mandlig borgmester og en kvindelig kommunaldirektør, en større risiko for, at kemien går galt. Risikoen for en fyring er ifølge studiet 70 pct. større, end hvis der er to mænd i spidsen for kommunen. 

- Overordnet spiller køn ikke en rolle for udskiftningen på nær denne ene kombination, hvor der er markant øget risiko for udskiftning, siger Niels Opstrup, som kalder resultatet “noget overraskende”. 

Søger nogen som sig selv 

Niels Opstrup og kollegerne inkluderede økonomisk mismanagement i undersøgelsen for at se, hvorvidt en mangelfuld økonomistyring kunne være en del af forklaringen, men det er der ikke noget, der peger på. 

Selvom hver udskiftning har sin egen forhistorie og forklaring, ligesom nogle fyringer skyldes helt ekstraordinære omstændigheder, er der alligevel bemærkelsesværdige tendenser på tværs af forskernes gennemgang af fyringer fra 2007 og frem til 2019. 

Forskerne undersøgte også, hvem der blev ansat efterfølgende. Her spillede køn, uddannelse og alder tilsyneladende ikke nogen signifikant rolle på nær én kombination, nemlig at jo ældre borgmesteren er, desto mindre er sandsynligheden for, at borgmesteren vil ansætte en kvinde – uanset borgmesterens køn.  

- Det er svært at sige, hvad der ligger under. Vi tror, det skyldes, at man oftest søger og arbejder bedst sammen med nogen, som ligner en selv. Det er helt grundlæggende mekanismer hos mennesker, siger Niels Opstrup, som ikke vil kalde tendenserne for diskrimination:

- Det er mønstre på tværs af en masse jobskifter, men hvis man skal kalde det diskrimination, kræver det, at man kender de bagvedliggende årsager mere præcist, end vi gør.

Stor udskiftning

Undersøgelsen påviser en højere risiko for udskiftning, hvis borgmesteren sidder med et absolut flertal. 

- Det er klart, at hvis borgmesteren har et absolut flertal, kan vedkommende sidde tungere på embedsværket end i en kommune, hvor man skal skaffe et flertal for sådan en beslutning, vurderer Niels Opstrup.

Der er samlet en relativt høj udskiftning på den øverste post i kommunerne. Omkring 10-15 pct. af kommunaldirektørerne bliver hvert år udskiftet. Niels Opstrup påpeger, at der kan være gode grunde til og fordele ved at skifte ud blandt ledelsen, og at det selvsagt også kan hænge sammen med, hvor godt vedkommende trives i lederrollen. 

- Der er utvivlsomt nogle, der mister jobbet på enkeltsager, mens andre mister jobbet, fordi det er en svær rolle at navigere i, eller at der bare skal sættes en ny retning, hvor man vil have en ny kommunaldirektør, der kan og vil noget andet. 

- Hver enkelt udskiftning har sin egen forklaring. Der er en væsentlig jobusikkerhed, og der bliver skiftet meget ud. Men bare fordi man mister jobbet i den ene kommune, betyder det ikke, at man er dømt ude. Mange af dem, der bliver skiftet ud, vender tilbage i en ny kommune, påpeger Niels Opstrup.