Det ramte hele energibranchen som et lyn fra en klar himmel, da den såkaldte åben dør-ordningen for vindmølleprojekter blev sat i bero i februar og dermed sendte fremtiden for 33 havvindprojekter med en samlet effekt på over 20 GW ud i det ukendte. Årsagen var, at man mente, at ordningen var i strid med EUs regler for statsstøtte.

Siden har en række projekter i form af Jammerland Bugt Havvindmøllepark, Lillebælt Syd Havvindmøllepark, Omø Syd Havvindmøllepark, Nordre Flint Havvindmøllepark, Aflandshage Havvindmøllepark og Frederikshavn Havvindmøllepark fået lov til at fortsætte arbejdet med at udvikle projekterne.

Men frem til i dag var fremtiden for 27 andre åben dør-projekter uvis. Nu bliver størstedelen af disse lagt i graven, som følge af den aftale om en havplan, som et bredt flertal i Folketinget onsdag er blevet enige om.

De tre projekter, der får lov til at fortsætte i en "justeret åben dør-ordning" er Vikinge Banke, Kadet Banke og Paludan Flak på i alt ca. 2,4 GW. 

- Situationen i dag er en anden, end da ordningen med rette blev sat i bero. Vi har i sidste uge indgået danmarkshistoriens største aftale om havvindsudbud, og nu udlægger vi ca. 30 pct. af havarealet til vedvarende energi. Hvad angår åben dør, har vi allerede fået seks projekter godkendt til at køre videre – og vi vil arbejde på at justere ordningen, så den kan bruges til de tre åben dør-projekter, der er med i havplanen, siger klima- energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i en pressemeddelelse.

Arbejdspladser og grøn strøm i kommunerne

Som tidligere beskrevet i Kommunen.dk har åben dør-ordningen en hvis betydning hos kommunerne, hvor projekterne kan være med til at hjælpe kystkommunerne i mål med klimamål og skabe arbejdspladser lokalt. 

- Det handler om arbejdspladser, grøn strøm til virksomhederne, lokale investorer, turisme og ikke mindst borgerne, der har en forventning om, at vi også bidrager til den grønne omstilling, har Birgit S. Hansen (S), borgmester i Frederikshavn Kommune og formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, tidligere udtalt til Kommunen.dk. 

Derudover kan projekterne helt konkret kaste store beløb af sig i kommunerne, ligesom kommunerne har haft veto-ret overfor projekterne. 

Ud fra de projekter, som Energistyrelsen modtog i det seneste ansøgningsvindue, kunne de berørte kommuner modtage ca. to mia. kr. gennem den såkaldte Grøn Pulje-ordning. Alt efter størrelsen på de konkrete projekter vil der i mange tilfælde falde 50-100 mio. kr. af til kommunen, som måtte lægge kyst til projekterne.

Samme beløb kan kommunerne dog ikke forvente i det statslige udbud, hvor det er staten, der skal tjene på udbudene, ligesom de fremadrettet også skal have et medejerskab af havvindmølleparkerne.

Ifølge tidligere beregninger fra Green Power Denmark kunne Guldborgsund fx modtage 165 mio. kr. gennem Grøn Pulje-ordningen, hvis de to åben dør-projekter skulle opføres, mens Læsø kunne modtage 181,8 mio. kr. 

- Det er klart, at der vil være færre penge, hvis staten også skal have en bid. Et lokalt afkast ikke må stå i vejen for, at de her projekter realiseres, men der skal være en balance. Det er os i kommunerne, der skal lægge kyst til og leve med vindmøllerne, så vi kommer ikke til dukke nakken, understregede Birgit S. Hansen, da staten satte åben dør-projekterne i bero. 

Frustration fra erhvervsorganisationer

I onsdagens aftale bliver der ellers afsat et dobbelt så stort areal til udnyttelse af energi på havet i forhold til tidligere. Således er der fremover reserveret 30 pct. til formålet, men det har altså ikke været nok til at redde de fleste åben dør-projekter, og det frustrerer Green Power Denmark, der mener, der er tale om "et kæmpe svigt af regeringen."

- Det er helt uhørt. Regeringen bremser et grønt industrieventyr, og den svigter tilliden hos de virksomheder, som skal investere i fremtidens grønne omstilling, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark og fortsætter:

 - Regeringen benytter forhandlingerne om havplanen til at hælde stribevis af havvindmølleparker ned ad brættet. Vi har lyttet til regeringen og været konstruktiv for at få gennemført flest mulige projekter. Men regeringen har valgt at lukke 24 projekter, og vi mister produktionen af mindst 12 GW grøn strøm, siger Kristian Jensen.

Også Dansk Erhverv er uforstående overfor nedlukningen af de mange havvindprojekter.

- Lukning af havvindprojekter er den forkerte vej at gå. Klimaforandringerne venter ikke på nogen, og derfor er vi også stærkt forundrede over dagens beslutning om, at der ikke må opstilles havvindmøller på de arealer, hvor langt hovedparten af åben dør-projekterne var planlagt, siger underdirektør i Dansk Erhverv Ulrich Bang, som ikke forstår den statslige prioritering.

- Samtidig har man vedtaget støtte til en energiø på 17 mia. kr., som også tager lang tid at etablere. Åben dør-ordningen ville have sikret støttefri grøn strøm, der kan sætte mere fart på den grønne omstilling og gøre danskernes strøm billigere. Beslutningen i dag er ganske enkelt dårligt købmandskab, siger han.

DI vil have regeringen til at finde andre løsninger for at skaffe mere strøm.

- Planerne for udvidelse af havarealerne betyder desværre samtidig, at mange ansøgninger i åben-dør-ordningen ikke bliver til virkelighed. Det er vi og de mange virksomheder godt nok ærgerlige over, så nu må regeringen levere på den historisk store udbudsaftale på 9 GW havvind fra i sidste uge, og finde andre måder at få mere vedvarende energi på land gennem vindmøller og solceller, siger Emil Fannikke Kiær, der er politisk direktør i DI.

Beskyttet eller strengt beskyttet

I aftalen vil partierne hæve andelen af "strengt beskyttede" naturområder på havet fra omkring fire pct. af havarealet i den gældende aftale til otte pct. i 2028 og ti pct. i 2030. I alt udpeges 30 pct. af havarealerne til at være i kategorien "beskyttet natur".

Danmarks Naturfredningsforening er glade for den større andel strengt beskyttet havnatur, selvom den gerne havde set, at indsatsen begyndte hurtigere.

- Det er utrolig vigtigt, at partierne udenfor regeringen har presset på for, at 10 pct. af det danske hav nu bliver strengt beskyttet, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, i en pressemeddelelse.

Organisationen er dog svært skuffet over situationen for de resterende 20 pct, der kategoriseres som ’beskyttet natur’. Her frygter Danmarks Naturfredningsforening, at bundtrawl fortsat vil udgøre et miljøproblem.

- Det er hovedrystende, at havplanen tillader fiskeri med bundslæbende redskaber og andre skadelige aktiviteter i de fleste 20 pct. beskyttede havområder. Det bør laves om, så vores havbund og havnatur som minimum får fred for blandt andet ødelæggende bundtrawl og muslingeskrab i det, vi kalder beskyttet hav, lyder det fra Maria Reumert Gjerding i meddelelsen.

Den nye havplan rummer også en fordobling af arealet til havvindmøller og energiø fra 16 pct. i den gældende havplan til 30 pct. i den nye. Dertil kommer blandt andet en pulje på 75 mio. kr. til fiskeriet frem mod 2030, der "skal understøtte en bæredygtig udvikling af det danske fiskerierhverv".