Selvom efterårsblæsten efterhånden har fået godt tag i Danmark, snurrer  kun en enkelt vindmølle på Læsø. Det kan dog snart se noget anderledes ud. Firmaet Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har fremlagt en plan for en ny havvindmøllepark øst for Læsø på Bøchers Banke. 

CIP har ansøgt om tilladelse hos Energistyrelsen til at lave en forundersøgelse for projektet gennem den såkaldte åben dør-ordning. CIP vil opstille 63 havvindmøller med hver en kapacitet på 17,5 MW, som altså kommer til at være større end den seneste Vestas-model, der har en kapacitet på 15 MW og et vingefang på 236 meter. 

Læsø kan således stå foran voldsomme forandringer: 

- Vi er positivt indstillet over for grøn energi, men vi kommer til at blive udfordret i forhold til fiskeri, siger Tobias Birch Johansen (V), borgmester på Læsø. 

Hvis ikke projektet tilpasses øens aktiviteter, risikerer det  at ende i afvikling snarere end udvikling af øen, frygter han. 

- I dag er hummerfiskeri vores største erhverv. Vi ved, hvad vi har, og hvad det fylder. Det vil vi gerne holde fast i. Vi ved ikke, hvad vi får ellers, siger borgmesteren. 

Læsø er ikke den eneste, som de seneste par måneder har måttet overveje, hvad store kystnære vindprojekter indebærer af konsekvenser og muligheder for kommunen. 

Energistyrelsen har i første halvår af 2022 modtaget 27 ansøgninger til nye havvindmølleparker. En række af disse projekter overlapper med statslige reservationer eller ligger ude på havet, mens 11 projekter ligger ud for kommunernes kyst – heriblandt Læsø.

Tobias Birch Johansen understreger, at kommunen har haft en god dialog med CIP, men derfor står borgmesteren stadig med en række bekymringer for øens fremtid. 

- Det er på mange måder en træls situation, men det er også en god situation. Hvis det kan forenes med fiskeriet, så ser jeg et stort udviklingspotentiale. Så stort et projekt vil skabe arbejdspladser og aktivitet lokalt. 

Derfor havde borgmesteren ønsket, at de kunne have haft mere tid og mere indflydelse i processen. Og var CIP’s ansøgning hos Energistyrelsen ankommet bare et par dage senere, havde situationen set markant anderledes ud på Læsø. 

Ny regel kan bremse udbygning

I juli trådte nemlig en reform af åben dør-ordningen i kraft. Dermed bliver den kommunale indsigelsesret til en vetoret. Den store interesse i åben dør-ordningen i første halvår er ikke tilfældig. Energistyrelsen modtog eksempelvis ansøgningen om havvindmølleparken ved Læsø d. 28. juni, som dermed gælder under den gamle ordning.  

- Der har været ekstrem stor interesse i at søge, før ordningen trådte i kraft. Det siger noget om, at mange har været bekymrede for den nye ordning, herunder vetoretten, siger Kristine van het Erve Grunnet, afdelingschef i Green Power Denmark, der er en sammenlægning af blandt andet Dansk Energi og Wind Denmark. 

Hun understreger, at det selvfølgelig er i branchens interesse at have en god dialog med kommunerne. 

Udfordringen har dog været, at udviklerne først og fremmest søger godkendelse til at foretage forundersøgelser til et muligt projekt ud fra et først til mølle-princip. Når selskaberne derfor sender en ansøgning til Energistyrelsen, ved de endnu ikke, om projektet overhovedet kan lade sig gøre. 

Det er derfor svært at vurdere, hvornår man lige skal involvere kommunen i projektet, når det ikke er givet, at man overhovedet får lov af de statslige myndigheder til at gå i gang med forundersøgelserne, forklarer Kristine van het Erve Grunnet.

Fortalerne for reformen mener, at reformen sikrer, at de lokale bliver hørt tidligere i processen, fordi kommunen nu står med mere magt. Kristine van het Erve Grunnet tror, at der også kan være andre faktorer i spil for staten: 

- Staten kan ikke lide at miste kontrollen, men det skal den vænne sig til, hvis branchen skal kunne levere den nødvendige mængde grøn strøm. 

Fordelen ved åben dør-ordningen er nemlig, at den er markedsdrevet. Dermed kommer udbygning af grøn energi i både et privat og et statsligt spor. 

- Vi er bekymrede for vetoretten både i forhold til at sikre en hurtig omstilling, fordi det kan vi på de her arealer, og også den måde, man problematiserer den grønne omstilling, som er helt forkert. 

Lokale fordele er et krav

Kommunernes bekymringer handler generelt om fiskeri og skibsfart, men også turisme og visuelle gener. Et flertal af kommunerne er dog positivt stemt for de potentielle energiprojekter, viser en rundspørge. 

Også borgerne er generelt mere positive over for havvindmøller end for vindmøller på land, viser en ny kortlægning af den grønne tænketank Concito. Således er 49 pct. af borgerne klar til at acceptere store havvindmølleparker nær deres bolig, mens blot 16 pct. er modstandere.

Men selvom kommunerne har stukket tommelfingeren i vejret, understreger de også, at det er helt afgørende, at de får konkrete fordele af at lægge kyst til projekterne.

- Nogle borgere er rigtig trætte af de store energianlæg, biogasanlæg og udviklere, der bare kommer udefra og plastrer landskabet til. Det er derfor afgørende, at man kan se, at der er nogle konkrete fordele for borgerne som fx billigere strøm. Det vil virkelig rykke på denne dagsorden, siger Birgit Hansen (S), borgmester i Frederikshavn. 

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune, er enig: 

- Nye investeringer skal komme Lolland til gavn. Det skal bidrage til at sikre flere virksomheder, arbejdspladser, vækst og udvikling lokalt, siger han. 

Det samme gælder i Norddjurs. 

- Det er centralt, at projekterne har en lokal forankring, og at de nuværende brugere af områderne tænkes ind i løsningerne, siger borgmester Kasper Juncher Bjerregaard (V).

Interesse i at gå langt

Også i Odsherred har man netop givet sit høringssvar til en kystnær havvindmøllepark, som selskabet Andel gerne vil opføre. Andel ønsker at opføre 39 havvindmøller, som skal sættes op 8-18 kilometer nord for Odsherred til en samlet kapacitet på 585 MW. 

Borgmester Karina Vincentz (Nyt Odsherred) fortæller, at man ikke har oplevet stor modstand generelt fra borgerne, selvom der har været “massiv modstand” fra særligt sommerhusejerne i det pågældende område.

- Der er en større bevidsthed, både fra borgere og politikere, om at der er brug for, at vi alle bidrager til at løfte opgaven med at komme i mål med den grønne omstilling, siger hun.

Det er et billede, som Henrik Wej Petersen, udviklingsdirektør i Andel, kan genkende:  

- Kommunerne vil gerne være med og bidrage til omstillingen. Selvfølgelig under fornuftige betingelser, som kommunen kan se sig selv i. 

Det vil Andel gerne hjælpe til med. Andel og kommunen har eksempelvis været i dialog om, hvordan man bedst inddrager borgerne og lavet koordinerede borgermøder. 

Selvom udviklerne i forvejen er forpligtet til at oprette en grøn pulje, som kommunerne har råderet over, vil Henrik Wej Pedersen gerne tale om flere lokale fordele uden at gå i detaljer om, hvor grænsen går. 

Ville have brugt vetoret

På Læsø er det som nævnt tidligere ikke muligt at gøre brug af vetoretten, da den nye ordning først trådte i kraft, efter at ansøgningen landede hos Energistyrelsen. 

Borgmester Tobias Birch Johansen lægger ikke skjul på, at kommunen havde stået stærkere med mulighed for at nedlægge vetoret. 

- Der er stor forskel på, om vi taler om energi på land eller havet. På land er vi myndigheden, og vi har rigtig meget at skulle have sagt. Men havvindmølleparker kan vi næsten ikke have mindre indflydelse på. Det kunne være fint med lidt mere indflydelse, siger han og tilføjer:  

- Vi er jo bare høringsberettiget. I sidste ende er det Energistyrelsen, der tager beslutningen. Men i disse tider, hvor havvindmølleparker er så populære, som de er, så har jeg svært ved at se, hvor meget vores udtalelser vægter.

Mens mange synes, den grønne omstilling går for langsomt, frygter Læsø-borgmesteren, at det i dette tilfælde er gået for stærkt. Derudover har sommerferien spillet uheldigt ind og har presset processen med høringssvar. 

Det gælder også Stevns Kommune, hvor man så sig nødsaget til at søge om en udsættelse af fristen på et høringssvar. 

Tobias Birch Johansen ærgrer sig over, at man ikke fik etableret dialogen med CIP tidligere. 

- Hvis vi havde haft en vetoret, havde vi nok gjort brug af den, fordi det er gået så stærkt, siger han.