- Nu kender kommunerne rammerne på beskæftigelsesområdet, så kan vi gå i gang med at forvandle dem til virkelighed, konkluderer Steen Christiansen (S), formand for KLs Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

Reaktionen kommer ovenpå aftalen mellem KL og regeringen om, hvordan beskæftigelsesreformen skal udmøntes. 

Den medfører en langsommere indfasning af besparelserne. Det “giver kommunerne bedre tid til at omstille deres beskæftigelsesindsats”, står der i aftalen. Og det er fornuftigt, siger formanden for KLs Arbejdsmarkedsudvalg.

- Det gør, at vi får lidt mere tid til at tilrettelægge indsatserne med den mindre økonomi, der er til rådighed. Det er også derfor, at vi opfatter aftalen med regeringen som en lille forbedring trods alt, siger Steen Christiansen. 

Ifølge aftalen indfases besparelserne på drift først fra 2027 - i stedet for 2026 - mens den generelle besparelse på øvrig vejledning og opkvalificering er sænket til 200 mio. kr. i 2026. 

Også Per Møller (K), formand for Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget i Hjørring Kommune samt medlem af KLs Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, hilser den længere implementeringsperiode og det mindre beløb velkommen.

- Oprindeligt skulle vi finde i omegnen af 35-37 mio. kr. i Hjørring Kommune. Med de nye tal er det et langt mindre beløb, og det er ganske fornuftigt. 

- Men selvom implementeringsfasen frem mod 2027 er længere end oprindeligt, så er det stadigvæk 30 stillinger, vi skal fjerne, og der skal vi løse opgaven på nogle andre måder, siger han.

Næste skridt for kommunerne er at komme i gang, siger Steen Christiansen, der tror, at det er tilfældet i langt de fleste kommuner allerede. 

Endelig klarhed?

Selvom aftalen skaber mere klarhed på nogle områder, indrømmer Steen Christiansen, at der fortsat er noget, der ikke er redegjort for. 

- Hele spørgsmålet omkring de øvrige opgaver, er stadig uafklaret, og det skal stadigvæk specificeres i de videre drøftelser med regeringen, siger han.

Også Per Møller finder på sin vis mere afklaring i aftalen, men gør opmærksom på, at der fortsat er nogle "unøjagtigheder". 

- Regelforenkling og færre samtaler lyder på mange måder rigtig fint, men der er besparelser på 500 mio. kr., der ikke er anviste. Det er lidt luftkasteller, siger han.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) sagde ellers henvendt til kommunerne på Jobcamp 2024 i november, at “hvis vi fjerner penge, så gør vi det på en måde, så der er noget I ikke skal mere”. 

Men det må man konstatere, ikke er tilfældet her, siger Steen Christiansen. 

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i KL har svært ved de uspecificerede besparelser. Hvis man skal spare, er det kun rimeligt, at der også er opgavebortfald. 

- Derfor er KL også meget klar på at sige, at de samlede besparelser er besluttet af et flertal i Folketinget, og så må de stå på mål for det, siger han. 

Også Per Møller har ytret sin bekymring over for beskæftigelsesministeren. 

- Man skal passe på, at man i iveren for at spare penge på den aktive beskæftigelsesindsats ikke lige pludselig øger udgifterne, som vi har til de passive eller midlertidige overførsler. Det flag har vi hejst i Hjørring Kommune, og der kan vi se os selv i øjnene på at have leveret. 

Den omvendte rækkefølge

Årsagen til, at man bestemte hvor meget, der skulle spares, allerede da man nedsatte ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, var ifølge Ane Halsboe-Jørgensen, at man “nogle gange er nødt til politisk at spænde ben for at være ambitiøse nok”. 

Men at den “omvendte rækkefølge”, som beskæftigelsesministeren kaldte det, ikke har vist vejen til hele besparelsen, bekræfter KL i, at det er grebet forkert an fra starten, siger Steen Christiansen. 

- Man har fastlagt et mål på tre mia. kr. i besparelser, og desværre ligger der nu en række uspecificerede besparelser, som kommunerne må slås med.

- Men det valgte regeringen, og så er vi her, hvor vi er nu, siger han. 

For selvom KL hele vejen har været enige i, at det ikke skal være dyrere end nødvendigt at drive beskæftigelsesområdet for skatteborgerne, så vil det have været klogere at have et “helt andet udgangspunkt end det, som man valgte fra regeringens side”, siger Steen Christiansen.

- Et andet udgangspunkt ville være at tage fat i den ekspertgruppe, som man rent faktisk havde nedsat, og så se på, hvad den nåede frem til af konklusioner og forslag, og hvad det kunne kaste af sig af besparelser.

Vil fastholde samme indsats

I Hjørring Kommune er de i gang. De har bedt forvaltningen om at komme med oplæg. Ikke på hvordan de kan ændre tilgangen, men hvordan de kan fastholde den samme indsats, som de har i dag. 

- Den køreplan som vi har arbejdet med gennem mange år, den tror vi på, og den skal vi fastholde, siger Per Møller. 

Som en socioøkonomisk udfordret kommune, der får 50 pct. flere ældre og en 15 pct. mindre arbejdsstyrke frem mod 2035, har Hjørring simpelthen ikke råd til at miste nogen, siger han.

- Vi vil gerne fastholde trykket, foden på speederen og hånden på rette. Vi vil fortsat have ambitioner for, at dem på kanten af arbejdsmarkedet, og unge, der har det lidt sværere, kan finde en positiv destination. 

- Det koster penge, og det koster ressourcer. Uagtet, at vi skal finde de her besparelser, så vil vi gøre vores ypperste for, at vi kan fortsætte arbejdet, siger Per Møller. 

Derfor vil Arbejdsmarkedsudvalget i kommunen komme med en anbefaling til byrådet om at sikre et fundament for kommune og medarbejdere uanset hvordan kommunalvalget i efteråret falder ud. 

Både ny og gammel lovgivning

Udover den langsommere implementering af besparelserne, indeholder aftalen om udmøntningen af reformen også andre tiltag, bl.a. en lidt større pulje til opkvalificering af medarbejderne.

En opkvalificering, der skal hjælpe, når beskæftigelsesindsatsen ændres, målgrupperne reduceres og proceskrav afskaffes. 

Men der er fortsat et stort men, siger Per Møller. 

- Det kan godt ske, at man går ned til færre ydelsesgrupper, og at ting bliver enklere, men det er jo på den fremadrettede bane. 

- Der er nogle borgere, der har været i systemet de sidste 30 år. De er stadigvæk under det gamle lovgrundlag. Det vil sige, at vores socialrådgivere og sagsbehandlere skal have en endnu større spændvidde nu, end de havde før beskæftigelsesreformen, siger han. 

Han mener derfor ikke, at man bare kan implementere nogle snuptagsløsninger ude i kommunerne. Det skal man tage med et markant forbehold, synes han.

- Det er vigtigt at få med, at der stadigvæk er bagudrettet lovgivning, som fortsat er et vilkår, og som beskæftigelsesudvalgene, byrådene og selvfølgelig medarbejderne skal kunne håndtere, siger Per Møller.