2.279 gange måtte fogeden sidste år låse døren efter en lejer.

- Vi kan godt mærke, at det har været nogle hårde år for lejere, med først covid og så inflationskrise, siger chefjurist ved Lejernes Landsorganisation (LLO) Anders Svendsen. 

Det kan også aflæses i kommunernes regnskaber. 

Siden 2019 er deres samlede udgifter til midlertidig huslejehjælp til udsættelsestruede lejere mere end fordoblet til over 7,7 mio. kr. sidste år.

Spørgsmålet er, om det er symptom på et større problem: At flere får sværere ved at få råd til noget så basalt som et sted at bo. 

Spørger man Anders Svendsen, skal man ikke regne med, at behovet er gået i sig selv, for som han siger, er smørret ikke blevet billigere.

Priserne ligger generelt stadig over niveauet, fra før Rusland invaderede Ukraine, og manglen på betalelige boliger gør det vanskeligere for nogle at holde fast i en bolig.

- Vi kan håbe på, at lønudviklingen, sociale ydelser og pensionen indhenter det, men det tager tid. Alle har kunnet mærke et dyk i rådighedsbeløbet, og det gør særligt ondt, hvis ikke man havde så meget til at starte med, siger han.

Reagerer på samfundstendenser

I 59 kommuner er udgiften til lejerne steget i perioden 2019 til 2024. 

Blandt dem er København, som samtidig har den største udgift til huslejehjælp. I alt fik 115 personer sidste år bevilget hjælp efter Aktivlovens § 81 a. 

Det kostede kommunen over en million kr. 

I 2019 udgjorde posten 475.000 kr.

Ifølge Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skyldes stigningen, at et større antal borgere bevilges hjælp.

I et skriftligt svar til Kommunen.dk oplyser forvaltningen, at man ikke ser en generel tendens, men løbende forholder sig til udviklingen og tilpasser indsatserne efter “de gældende rammer”.

Artiklen fortsætter under kortet...

I Sønderborg Kommune, der har den næsthøjeste procentvise stigning i udgiften, skal en del af forklaringen findes i, at man siden 2019 har øget sit fokus på at undgå udsættelser.

Sidste år modtog 39 lejere midlertidig huslejehjælp for i alt 233.000 kr., mens udgiften i 2019 blot lød på 3.000 kr. 

- 230-240.000 kr. er mange penge, men samlet set bruger vi over en mia. kr. på overførsler i Sønderborg Kommune, så det er givet godt ud, siger arbejdsmarkedschef Lasse Kamp og understreger, at det har ført til et fald i udsættelser i de boligsociale områder.

Hvorvidt udgiften, som kommunerne selv finansierer fuldt ud, vil fortsætte opad, tør han ikke spå om.

- Vi forventer ikke at bruge flere penge, men det kommer an på behovet. Meget af det er nogle samfundstendenser, vi skal reagere på, siger han og nævner øget inflation og høj efterspørgsel på betalelige boliger, der paradoksalt nok skyldes en positiv udvikling:

Kommunen får flere studerende, og det giver rift om de billige boliger.

Lavere ydelser fra juli

I Aarhus Kommune er centerchef ved Job, Sundhed og Ydelse Niels Munksgaard spændt på, hvad der kommer til at ske, efter det nye kontanthjælpssystem træder i kraft 1. juli. 

For nogle vil det nemlig betyde lavere ydelser. 

- Jeg kan godt se et pres, når vi kommer på den anden side af sommerferien, jeg er lidt spændt på, hvordan det ender. Det er i hvert fald noget, vi skal have opmærksomhed på, specielt for dem, der er langt væk fra arbejdsmarkedet, siger han.

I sig selv bekymrer tidoblingen fra 56.000 kr. i 2019 til 520.000 kr. i 2024 ham ikke. 

Med tanke på hvor mange mennesker, der bor i kommunen, og hvor mange, der løbende kommer til, mener han, at niveauet er forventeligt. 

Sidste år fik 47 personer hjælp, og hvis alternativet er at flytte i en ny lejlighed, få en plads på et forsorgshjem eller ende på gaden, vil det både økonomisk og menneskeligt blive endnu dyrere.

- Det er ikke noget voldsomt stort beløb, så jeg ser ikke noget alarmerende i tallene. Men selvfølgelig er der nogen, der er pressede, og vi har fået flere, vi hjælper, siger han.

Toppen af isbjerget

Kommunernes bestræbelser til trods lykkes det ikke altid at undgå udsættelser. 

Selvom udgifterne til huslejehjælp er steget betragteligt, blev stort set lige mange personer i 2024 sat ud ved fogedens hjælp som i 2019. 

Samtidig er andelen af sager, som er endt med udsættelse, steget fra 20,1 til 23,7 pct., viser tal fra Domstolsstyrelsen.

  

 

Havde regeringen ikke sat ind med hjælpepakker under energikrisen, ville der formentlig have været endnu flere udsættelser, vurderer Anders Svendsen fra LLO. 

Og i virkeligheden er Domstolsstyrelsens tal kun toppen af isbjerget.

De omfatter ikke tilfælde, hvor en lejer bliver genhuset af kommunen eller frivilligt flytter om natten og efterlader nøglen i postkassen.

Noget der ifølge Anders Svendsen sker i stor stil for at undgå, at fogeden kommer og tager ens ting og traumatiserer børnene. Så vil man hellere rykke hjem til forældre eller venner i en periode, fortæller han.

Betalelige boliger forsvinder

Grundlæggende er problemet ifølge ham, at der er ført en boligpolitik, som får betalelige boliger til at forsvinde. 

- Det, som mangler mange steder, er almene boliger i det hele taget. At få sikret sig betalelige boliger i kommunen er den langsigtede løsning, siger han.

Den velvilje, som de almene boligforeninger udviser i forsøget på at fastholde lejere i deres bolig, er også mindre udbredt blandt private udlejere. 

- Der ser vi typisk ikke den samme samarbejdsvillighed, siger han og forklarer det med, at de kan få en økonomisk gevinst ved at modernisere og hæve huslejen, når en lejer flytter. 

I Danmarks Almene Boliger, BL, forsøger man sammen med kommunerne at finde andre boligløsninger, så folk ikke mister deres bolig uden at stå med noget andet, når økonomien strammer. 

Men ifølge viceadministrerende direktør Solveig Råberg Tingey venter en usikker fremtid. 

Ligesom Niels Munksgaard fra Aarhus Kommune peger hun på, at en større gruppe kontanthjælpsmodtagere til sommer kan se frem til at blive sat ned på den laveste sats. 

- Hvis ens ydelse bliver sat ned, vil det for nogle være en utrolig presset situation, så vi kan være bekymret for, at det får konsekvenser, og at vi ser en stigning i udsættelser, siger hun. 

Ved samme lejlighed afskaffes aktivlovens § 34, som ellers giver kommuner mulighed for at yde særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere med høje boligudgifter.

Den har været et godt virkemiddel i forhold til at få hjemløse i bolig, fortæller Solveig Råberg Tingey, så når den er væk, risikerer det at øge den eksisterende udfordring med at finde boliger, som budgettet kan bære. 

Det kan ifølge hende både få konsekvenser for de tidligere hjemløse, som allerede i dag er i egen bolig og for dem, som skal hjælpes ind i en. 

Da Danmarks Statistik for nylig kom med inflationstal for april måned, var det især højere husleje, der trak forbrugerpriserne op sammenlignet med samme måned sidste år.

- Priserne i samfundet er generelt højere i dag end for tre år siden, og flere lever i dag på et minimum. Samtidig er der pres på at få flere hjemløse i egen bolig, og det bliver sværere at finde billige boliger, som de har råd til at bo i, siger Solveig Råberg Tingey.