Trykte medier er pressede på økonomien, og det gælder især de lokale: Annoncekronerne forsvinder til Google og Facebook, mens læsere og abonnenter søger andre steder hen. Derfor bliver der stadigt færre journalister til at skrive om den lokale politik og de kommunale forhold.

Alligevel er danske kommuner overvejende godt tilfredse med de lokale mediers dækning.

Det viser en undersøgelse, kommunen.dk står bag. Her mener 63 pct. af de deltagende kommuner, at lokalpolitikken bliver tilstrækkelig dækket, mens 97 pct. svarer, at de har en lokal redaktion i kommunen.

Af dem er syv kommuner redaktionelt dækket af et lokalt dagblad, 11 kommuner af en ugeavis og 44 kommuner af begge typer medier. Tre kommuner har angivet, at de udelukkende er dækket af en tredje type medie, fx et webmedie.

Og det er overraskende høje tal, i forhold til hvad man kunne have en hypotese om, vurderer Søren Schultz Jørgensen, der er selvstændig medieforsker og ph.d. i mediesociologi.

- Vi ved, at ugeaviser er blevet lukket, og at lokale dagblade har været udsat for nedskæringer, besparelser og fusioner. Der er tale om en enorm koncentration i de her år inden for mediebranchen, hvor flere og flere aviser slår sig sammen for så at sige at spare på den journalistiske drift, siger han.

Søren Schultz Jørgensen hæfter sig ved, at knap 85 pct. af kommunerne angiver, at der er mindst en journalist til stede ved byrådsmøder.

- Det ser ud, som om at der faktisk er pænt og overraskende stor journalistisk tilstedeværelse i den traditionelle del af den kommunale journalistik, nemlig byrådsreferatet. Og det synes jeg sådan set er meget positivt, siger han.

Lokalsamfund er ikke ved at tørre ud
En af de journalister, der altid har været til stede ved Næstved Kommunes byrådsmøder, er Mogens Lorentzen.

Gennem næsten 50 år har han dækket den lokale politik, først som elev og journalist ved Næstved Tidende og siden på Sjællandske, hvor han blev redaktør med ansvaret for dækningen af byrådsmøderne i Næstved.

Derfor er han ene mand stort set altid gået til byrådsmøderne og dækket indholdet, og han mener, at lokalpolitik og kommunale forhold er blevet dækket mere eller mindre i samme omfang i de 50 år, han har beskæftiget sig med det.

- Heldigvis har de fleste politikere virkelig respekt for at komme på forsiden med en kritisk artikel, selvom oplagene er gået ned. Enhver borgmester har det for øje, at han skal sgu ikke på forsiden med en dårlig sag, hvis han kan undgå det, siger Mogens Lorentzen.

Også borgernes interesse for kommunalpolitik er stadig lige god, mener han:

- Som journalist er det jo vores metier at stille de kritiske spørgsmål på borgernes vegne. Og vi er stadig dem, folk går til, når de føler sig magtesløse over for kommunen, og så rykker det.

I modsætning til herhjemme har forskere i USA opgjort, at der er deciderede geografiske områder på det amerikanske landkort, såkaldte nyhedsørkener, hvor der ikke længere er journalistisk dækning. Overhovedet.

Det samme diskuterer man i England og i Sverige, og herhjemme ønsker flere politisk at styrke den regionale og lokale journalistik - væk fra København.

Da den daværende regering og DF sidste år vedtog medieforlig, besluttede de fx at afsætte 25 mio. kr. til lokale dagblade og ugeaviser.

Søren Schultz Jørgensen har i et årti beskæftiget sig med lokaljournalistikkens vilkår i Danmark og udlandet og mener, at ethvert lokalsamfund og kommune har godt af at have journalister til stede. Han peger på, at kommunen.dk's undersøgelse for første gang giver systematiske tal på dækningen set fra kommunernes side.

- De gør det i virkeligheden muligt at få en lidt nuanceret forståelse af, om vi også er i gang med at få nyheds-ørkener i Danmark. Og det tror jeg måske ikke vi er i samme grad, siger han og hæfter sig ved, at tallene først og fremmest bekræfter journalisters tilstedeværelse.

Kommunen gør jobbet
En væsentlig ting, der dog har ændret sig, og som har haft betydning for journalisters dækning, er de voksende kommunale kommunikationsteams.

Gennem årene har Mogens Lorentzen mærket en forskel i kommunikationen mellem kommune og medier, og han husker, at den første informationsmedarbejder i Næstved blev ansat efter megen diskussion i byrådet i starten af 1980'erne.

Informationsmedarbejderen var uddannet journalist og startede med at skrive notitser fra byrådsmøderne, som han sendte ud til distriksbladene og avisen. Siden da er informations- og kommunikationsafdelingerne i flere kommuner vokset voldsomt.

- Det er en udmærket udvikling med den åbenhed, men faren er bare, at det er alt alt for nemt for journalister lige at nappe en pressemeddelelse. Kommunerne er jo blevet gode til at servere det, siger han.

Mogens Lorentzen nævner som eksempel, at kommunen sender en pressemeddelelse om en ny renovationsordning: Den er god at få, og informationen kan gå direkte i avisen, når det er oplysende og ufarligt stof.

Så består meddelelsen måske af en glad og tilfreds udvalgsformand og en forbruger ude på Havevej 8, der glæder sig til den nye renovationsordning, og så har kommunikationsmedarbejderne gjort skrivearbejdet.

- De har jo også været på journalisthøjskole og skriver det, så det kan gå direkte i aviserne. Og det gør det desværre ofte. Alle de kritiske spørgsmål, vi som journalister skal stille på borgernes vegne, dem laver kommunen. Men vores kolleger, der sidder på den anden side som infoarbejdere, er betalt for at skrive den positive historie, siger han.

Positiv vs. grundig
Derfor kan man ifølge Søren Schultz Jørgensen også se kommunernes svar i det lys. Mens medierne har skåret ned på den journalistiske manpower, har både den offentlige og private sektor ansat flere kommunikationsmedarbejdere, og det har ændret styrkeforholdet mellem journalister og institutioner og kommuner.

- Derfor er der heller ingen tvivl om, at kommunerne har lettere 'spil', end de havde før. Jeg vil have en hypotese om, at flere af de historier, der bliver bragt om kommunerne, i virkeligheden er bearbejdet af eller blevet til på initiativ af kommunerne selv, siger han.

Forklaringerne på, at kommunerne er tilfredse med dækningen, kan naturligvis være mange, men Søren Schultz Jørgensen reducerer dem til to:

- At de er enormt tilfredse med dækningen, fordi den er enormt positiv og ikke så kritisk, som den kunne være. Eller at de er tilfredse med dækningen, fordi de mener, at det er god, kritisk og balanceret journalistik.

Tilfredsheden kan nemlig godt skjule, at journalisterne dybest set ikke har så mange ressourcer og så meget kampgejst at gøre godt med længere. Derfor kan kommuner i højere grad være med til at forme journalistikken, siger Søren Schultz Jørgensen.

- Dilemmaet kan være, at det jo er godt for kommunerne, at de synes, at dækningen er god, men at det ikke er sikkert, at det i sidste ende er godt for borgerne, siger han.

Ifølge kommunerne selv er der ikke sket den store udvikling i den redaktionelle dækning gennem de seneste to til fem år.

75 pct. af de deltagende kommuner oplever ikke forskel i dækning fra for to år siden til nu, mens 63 pct. ikke mærker forskel fra for fem år siden til nu.

Men af de, der gør, er der til gengæld flere kommuner, som oplever, at dækningen er blevet større, ikke mindre.

- Det er også overraskende. Men det kan godt være, at 'kommunaljournalistikken' er den sidste del, der bliver skåret fra. Jeg tror, det er den sidste bastion, man vil forlade, fordi man så opgiver at dække de ting, der er generelle for hele kommunen, siger Søren Schultz Jørgensen.

Favrskov forsvundet fra avisen
En af dem, der har oplevet dalende redaktionel dækning, er Favrskov. 

Her er der sjældent journalister til stede ved byrådsmøder, og Favrskov er blandt de 23 pct. i rundspørgen, som ikke mener, at der er tilstrækkelig redaktionel dækning af den lokale politik.

Det skyldes bl.a. at Aarhus Stiftstidende ikke længere fast dækker Favrskov i avisen. 

- Det vil sige, at der er mange borgere, som ikke kan finde nyheder om deres lokalområde i avisen. Det betyder fx, at vi skal finde nye kanaler til vores annoncering og være endnu mere opmærksomme på, hvilke målgrupper vi rammer på de forskellige medier, siger kommunikationskonsulent i Favrskov Dorthe Lerche.

- Det er ærgerligt, at det går den vej, fordi vi går glip af noget eksponering, debat og interesse, siger hun.

Siden Stiften droslede ned på dækningen i Favrskov, er der af aviser kun Midtjyllands Avis, som primært dækker den vestlige del af kommunen, og ugeavisen Lokalavisen Favrskov til stede i kommunen. Nogle gange sniger TV2 Østjylland, TV Midtvest og Jyllands-Posten sig også til at dække særlige historier, fortæller hun.

Dorthe Lerche forklarer, at kommunen har et ønske om, at mediedækningen i højere grad bidrog til at skabe omtale og interesse i og for hele kommunen og de mange emner og områder, som påvirker borgerne.

- Dækningen skal jo ikke kun handle om, når vi jubler, hejser et flag og synes, det hele er fantastisk. Det må gerne være en blanding. Det er ikke kun den meget positive dækning, jeg efterspørger. Jeg efterspørger egentlig mest en mere grundig dækning af os. Det betyder noget for vores lokale demokrati, at pressen, både den skrevne, digitale medier, tv og radio, fortæller om det, der sker lokalt, siger Dorthe Lerche.

Færre og færre holder avis, og mange søger kun sporadisk lokale nyheder. Derfor har det også en effekt på det lokale demokrati, når borgerne ikke oplever nærhed i dækningen, siger Dorthe Lerche.

Særligt fordi det, der foregår i kommunerne, er tættest på deres hverdag:

- For dem, som ikke følger naturligt med, kan en politisk beslutning pludselig være en kæmpe overraskelse. Derfor mener jeg, at mere af pressens bevågenhed burde vendes kommunernes vej og handle om stort og småt og knap så meget om Christiansborg, siger hun.