Kunder tager del i innovation på tech-messe
Kunder tager del i innovation på tech-messe
Når Danish.Care slår dørene op for Nordens største fag- og branchemesse for hjælpemidler og velfærdsteknolog – Health & Rehab Scandinavia – i dagene 2.-4. september i Bella Center, er det business as usual for branchen og arrangørerne. Over 220 udstillere fra Danmark og den øvrige verden vil være parate til at vise publikum state of the art inden for hjælpemidler, sundheds- og velfærdsteknologi anno 2020.
Mere end 8.500 branchefolk, beslutningstagere og brugere fra Danmark og hele Skandinavien forventes at besøge messen i løbet af de tre dage i maj, hvor programmet også byder på en lang række faglige seminarer, events og workshops, hvor deltagerne kan hente ny viden og inspiration til arbejdet med teknologi ude i landets kommuner. Det faglige program udvikles i samarbejde med udstillerne og branchens øvrige interessenter og partnere.
Gennem sin lange historie har messen altid haft status som ’Gateway to Scandinavia’; altså den messe, hvor nye teknologiske løsninger bliver introduceret på det større skandinaviske marked, og hvor verden følger med i tendenser og trends inden for sundhedsinnovation i et fælles nordisk perspektiv. Vi har i Danmark altid haft en styrkeposition, når vi taler innovationsevne inden for sundhed og velfærd, og jeg kan godt løfte sløret for, at niveauet for Health & Rehab Scandinavia 2020 er højt.
Corona har udsat messen til september
Health & Rehab Scandinavia 2020 var oprindelig programsat til 12.-14. maj, men er af hensyn til indsatsen imod ukontrollabel spredning af Coronavirus blevet skubbet til 2.-4. september.
Health & Rehab Scandinavia – messen for hjælpemidler og velfærdsteknologi, der afholdes i Bella Center, er Danmarks største messe og mødeplads for social-, sundheds- og plejesektoren med over 8.000 besøgende og over 200 udstillere.
Ny 'Zone of Innovation'
Men Health & Rehab Scandinavia 2020 bliver ikke kun spændende for den etablerede branche. Startup-virksomheder får i år mulighed for at udstille deres produktideer, løsninger, services eller teknologier på lige fod med de store etablerede producenter og leverandører i en helt ny Zone of Innovation. Her får unge spirende virksomheder og iværksættere mulighed for at skabe nye relationer, møde fremtidige kunder og komme i direkte dialog med branchens centrale aktører. Og som endnu en nyhed vil en af zonens udstillere vinde den nystiftede startup-pris CareTech Challenge.
Som brancheforening for hjælpemidler og velfærdsteknologi har vi i Danish.Care et ansvar for - sammen med branchen - at løfte innovationen på sundheds-, velfærds-, og plejeområdet i Danmark for derved at sikre, at der kontinuerligt udvikles nye og bedre teknologier til gavn for den enkelte borger, med stor værdi for den offentlige velfærd og med solide gevinster for samfundsøkonomien og et måske endnu større potentiale for dansk eksport. Challenge er en national konkurrence, hvor kun de mest lovende løsninger får chancen, og hvor man belønnes for at gøre sig umage. Helt på linje med det bedste fra de store og toneangivende europæiske messer.
Nogle er ganske tidlige og skal tilpasses målgruppens ønsker og behov, hvor andre løsninger er tæt på ’færdige’ i form at prototyper, der i bund og grund kan sættes i produktion.
Teknologier in-the-making
Det, CareTech CHALLENGE helt konkret tilbyder 28 startups fra (i skrivende stund) Danmark, Sverige, Finland og Letland, er muligheden for at brænde igennem som ’velfærdsinnovatører’, opnå stor synlighed, få sin teknologi eller løsning valideret af publikum og fageksperter og mærke interessen fra både brugere, borgere og branchen generelt.
Der er tale om startup-virksomheder, som på messen markedsintroducerer et nyt produkt eller en ny teknologi, der ikke tidligere har været vist på Health & Rehab og ikke er solgt kommercielt til aftagerfeltet af kommuner og regioner og slutbrugere i Danmark. Har man allerede solgt sit produkt til interesserede kommuner, hører man til i den ordinære udstilling sammen med de godt 220 andre kommercielle udstillere.
Niveauet for CareTech CHALLENGE er højt, og løsningerne repræsenterer en bred vifte af indsatsområder fra den ’kommunale hverdag’.
Her en lille teaser-liste:
Meget at glæde sig til
- En Virtual Reality-platform til rehabilitering, prævention og motivationsfremmende træning.
- En digital løsning til stroke/apopleksipatienter.
- En løsning til parkinsonpatienter.
- Et produkt til at påminde brugere og deres hjælpere om at huske tandbørstning.
- En løsning der kombinerer kunstig intelligens (AI) med ’gamification’ til fysisk rehabilitering.
- En mobil applikation til siddende træning.
- Et multifunktionelt ’mulitbord’, der kan gøre borgeren mere selvhjulpen.
- En ny løsning til bedre komfort for kørestolsbrugere.
- Sportsproteser til amputerede.
- En IoT-baseret løsning, der kan forhindre dehydrering.
- Skadeforebyggende udstyr til indendørs sportsgrene.
- Mekanisk sikkerudstyr til rollatorer, der sikrer uhensigtsmæssig acceleration.
- En softwareplatform, der motiverer til fysisk aktivitet gennem VR og træning.
- En IoT-monitoreringsløsning til ældre, der bor alene.
- Virtual Reality-løsning, der træner praktiske færdigheder.
- En højteknologisk stok.
- Måling af biomarkører i blod til hjemmebrug og med dataoverførsel til lægen.
- Diagnosticering af Parkinsons via hardware- og software-løsning.
- Hjælpemiddel til mennesker, der oplever besvær med hænderne.
- Løsning til falddetektion og forebyggelse.
- Løsning til forebyggende motionssystemer, der motiverer seniorer til daglig motion.
- Ny løsning til bedre badoplevelse for MS-patienter.
- Hjælpemiddel til at højne sikkerhed og komfort og reducere risiko for glide- og faldulykker.
- Intelligent add-on device til rollatorer.
Listen her er foreløbig, men der er skruet helt op for iderigdommen i de forskellige løsninger. Nogle er ganske tidlige og skal tilpasses målgruppens ønsker og behov, hvor andre løsninger er tæt på ’færdige’ i form at prototyper, der i bund og grund kan sættes i produktion. Interessen fra aftagerfeltet er helt essentiel for vores innovationszone. Deltagerne skal dagligt pitche og præsentere deres løsning over for publikum i Bella Center fra Speaker’s Corner, der ligger sammen med zonen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.