Michael Stegger Jensen (S) er født i 1981.

Opvokset i Ryomgård på Djursland, hvor han har boet hele sit liv.  

Forældrene var ansatte i det kommunale som sagsbehandler og kasserer.

Har en storesøster.

Uddannet salgsleder i Coop.

Har arbejdet som afdelingsleder og souschef i Dagli’ Brugsen i Coop i 19 år.

Bor i parcelhus med sin forlovede Janne og deres søn Valdemar på 3 år.

I sin fritid prioriterer Michael tid med sin familie og er passioneret fan af fodboldklubben AGF, bandet Metallica og cykelløb på tv.  

Medlem af byrådet i 2017.

Borgmester siden januar 2022.

Michael Stegger Jensen – professionelt

I 19 år stod du op og tog på arbejde i Dagli’ Brugsen. Har du nogensinde set dig tilbage, siden du blev borgmester?

Ja, det har jeg. Jeg har været på besøg i begge brugser siden. Og det var særligt følelsesladet at besøge brugsen i Solbjerg, hvor jeg var de sidste to år. Både mine kolleger og jeg var ret påvirkede, da jeg stoppede der. Mange af mine tidligere kolleger i Coop er mine rigtigt gode venner og flere af dem, kender jeg fra min barndom. Det er mennesker, jeg har været sammen med fra morgen til aften i mange år.

Det er dine livsvidner?

Ja, de har været med i op- og nedture gennem mange år, og har været med til at trække en op, når livet ikke har været helt så sjovt. Det er venskaber for livet, der er knyttet med de her gutter.

Hvad er den største forandring i dit liv, siden du blev borgmester?

For mange ville svaret være, at arbejdsmængden er steget helt vildt, men for mig er den største forandring, at der kun er én kalender, hvilket er positivt ment. Det med både at være gruppeformand, som jeg var tidligere, og have et fuldtidsjob ved siden af, det blev for meget. Jeg skiftede fra brugsen i Tved til brugsen i Solbjerg, to år før jeg blev borgmester. Dels for at komme ned i tid, dels for at arbejde uden for Syddjurs Kommune, så borgerne ikke hele tiden kom ind for at snakke politik med mig hen over kølediskene. Personligt synes jeg, at det var fedt, at folk gerne ville snakke, men det tog jo tid fra mit arbejde, så vi løste det ved, at jeg rykkede til Solbjerg. Nu er jeg borgmester med én kalender, og det er en lettelse.

Et af dine borgmestermål var mere borgerinddragelse, er du lykkes med det?

Ja, det synes jeg bestemt, og jeg elsker at snakke med borgerne. Mine mange år i Coop har været en gave, fordi jeg har lært både at snakke med bankdirektøren og den socialt udsatte. Der er stadig mange, der gerne vil snakke hen over kølediskene, når jeg er ude at handle, og det er helt fint med mig.

Hvilken vare, for nu at blive i metaforen, er du bedst til at sælge som borgmester?

Udover politiske resultater, så tror jeg ikke, der er en vare, der kan matche borgerinddragelse og nærhed. I den verden, vi står i nu, hvor der bliver skabt så mange politiske og emotionelle kløfter, som nu mellem USA og Europa, synes jeg, at det er vores pligt som politikere at komme mere ud til borgerne. Se dem i øjnene og forklare de beslutninger, vi tager og baggrunden for, at vi tager dem. Jeg oplever, at rigtig mange borgere sætter pris på den direkte dialog og kontakt, selvom de skulle være uenige i beslutningerne.

Hvilket område banker dit hjerte allermest for?

Vores havmiljø. Sammen med andre borgmestre har jeg gjort meget ud af at skabe en masse opmærksomhed omkring det. For mig er det vigtigt ikke at pege fingre ad nogle bestemte, men sige, at alle har et ansvar. Det gælder spildevand, landbrug, fiskeri. Alle har et ansvar for at løfte ambitionsniveauet. Det gav jeg også til kende i den grønne trepartsaftale, hvis resultat jeg er tilfreds med, men hvor ambitionsniveauet undervejs simpelthen var for lavt efter min mening. Jeg tror ikke, at det lokale landbrug er så stor fan af mig, men man kan ikke gøre alle glade. Vores natur og klima er ekstremt vigtige emner for mig, selvfølgelig sammen med vores fælles velfærd.

Du kalder dig selv for en mors dreng. Ringer du til din mor, når du er klemt eller kommer i modvind?

Haha, nej, det tager jeg med Janne derhjemme eller også søger jeg gode ved råd ved nogle af mine borgmesterkolleger. Særligt, de nu forhenværende borgmestre, Jacob Bundsgaard (S) og Birgit Hansen (S) har hjulpet mig virkelig godt i gang. Det var ret emotionelt, da de begge stoppede på samme tid. Med deres forsvinden forsvandt også den tryghed, jeg havde haft i altid at kunne gribe ud efter dem, hvis jeg var i tvivl om noget. Og så stoppede Thomas Gyldal (S) fra Herlev også. Det tog lige et par dage for mig at synke.

Hvad så nu?

Nu står jeg i højere grad på egne ben og skal bruge alt det, jeg har lært af dem. Nu er det mig, der kan give gode råd og være den, som nye borgmestre, fx Anders Winnerskjold i Aarhus, kan række ud efter. Det synes jeg er en fin proces at være igennem. Jeg sætter pris på det netværk, jeg har fået med andre borgmestre. Jacob Bundsgaard snakker jeg en del fodbold med. Vi er begge AGF-fans, og vi sms’er tit, når der er kamp på stadion. Sport er altid et godt grundlag for at komme ind på hinanden og til at danne venskaber.

Har du oplevet nogle skuffelser i din tid som borgmester?

Man oplever hele tiden skuffelser som borgmester, det kan man ikke undgå. Jeg vil tillade mig at sige, at jeg gør mig meget umage med at være ordentlig og stå for ordentligheden. Alligevel oplever jeg ofte i Syddjurs Kommune, at interne spilleregler og aftaler ikke bliver overholdt. Jeg kalder det for politiske drillerier. Man afleverer ting for sent for at skabe lidt kaotiske scener i byrådssalen.

Det lyder irriterende.

Det er skuffende, men jeg forsøger ikke at lægge så meget i det. En af vores direktører i Syddjurs har bragt to begreber på banen. Det ene er ’langtidsskuffet’. Det er et herligt begreb. Man kan sagtens se de personer, der altid er skuffede, lige meget, hvad der foregår, for sig. Det andet begreb er ’sur for en sikkerheds skyld’, som er i samme boldgade. Lige meget, hvor meget man har opnået, så er man altid lige lidt sur. Hvis man er bevidst omkring de to begreber, så lærer man at give slip på skuffelserne. Ellers kan du jo leve med dem hele tiden. For jeg bliver jo også skuffet over mig selv, hvis jeg kommer ti minutter senere hjem til min familie, end jeg havde håbet.

Skal langtidsskuffede mennesker ikke bare have noget kærlighed?

Jo. Det værste, man kan gøre, er at ignorere dem. I stedet skal man række ud til dem, gå i dialog med dem, skrive en mail til dem eller invitere dem ind på en kop kaffe, hvor de kan få lettet deres hjerte. Kaffen gør tit, at så var det ikke så galt alligevel.

Kaffen er kærlighed?

Kaffen er at blive set og hørt.

Michael Stegger Jensen – privat

Den afdøde skuespiller Karl Stegger, for mange bedst kendt i rollen som den pengeglade skrothandler Mads Femøre i Olsen-banden filmene, var din oldefars fætter. Har det fremmet din karriere at være i familie med ham?

Nej. Ikke rigtig, haha, men nogle gange er han en god indgangsreplik, ligesom fodbold. Nogle vil nok mene, at jeg, til en vis grad, har misbrugt den forbindelse, men han er jo den danske skuespiller, der har været med i flest film nogensinde! Det føler jeg da en vis grad af stolthed over. Mange af de roller, han spillede, handlede i øvrigt rigtig meget om mad, og jeg kan også godt lide god mad.

Men du har ikke den kæmpe dunk, han havde.

Nej, og det er heller ikke min ambition at nå derop vægtmæssigt, vil jeg sige.

Men er du pengeglad? Vild med skrot?

Både og. Skrot er jo skrot, men jeg er glad for genbrug, og ikke mindst for vores Giv det videre-koncept på vores genbrugsstationer. Hvad angår penge, så havde jeg ikke alverden af dem, da jeg var i trediverne og boede alene i syv år. Jeg havde mit job i Brugsen, men jeg kunne ikke bruge penge i vildskab. Og det var fint. I dag tjener jeg jo en hel anden løn, men jeg sætter altid tæring efter næring, sætter penge af til pension, og jeg vil også gerne have høvlet så meget gæld af, som muligt, på huset, som Janne og jeg har købt. Der kommer jo en dag, hvor jeg ikke er borgmester mere.

Man er meget på som borgmester, det er en udadvendt rolle. Har du arvet nogle skuespillertalenter fra Stegger, tror du?

Ja, det tror jeg faktisk. Jeg har ikke været med i revyer og den slags, men politik er jo på mange måder et skuespil, hvor man spiller en rolle. Jeg kan godt lide at stille mig frem og holde oplæg, og jeg bruger gerne humor for at nå ud til folk. Farhumor.

Farhumor?

Ja, og det kan godt tage lidt overhånd. Det ved jeg, der er nogle, der synes. Det med at fortælle den samme vittighed tyve gange. Men det er det gode ved at være borgmester. Jeg møder mange nye mennesker hele tiden, som ikke har hørt mine vittigheder før. Humor er positivt, og den breder sig også på rådhuset og mellem dem, jeg sidder tæt på. Min kommunaldirektør og jeg er ret afstemte i vores tilgang til humor; man kan diskutere niveauet …

Så lad os en gang for alle få et konkret eksempel på farhumor.

På et temamøde i går, var der et par stykker, der sad og frøs, fordi vinduerne var åbne. Og så sagde jeg: Så gå over i hjørnet. Der er 90 grader.

Okay, så det er niveauet?

Ja, det er niveauet. Der er nogle, der bliver lidt lange i blikket. Men vi er mange, der hygger os ved det.

Beskriv dit forhold til dine forældre.

De bor i Ryomgård, 800 meter fra os. Jeg er tæt forbundet med dem begge, selvom jeg er en mors dreng. Min mor har altid forkælet mig og udvist meget omsorg, hun serverer mine livretter og står altid klar til at hjælpe med små udfordringer i hverdagen. Min mor er meget talende og udadvendt, mens min far er mere stille. Han og jeg har set cykelløb på tv sammen, siden jeg var helt lille. Det hygger vi os meget med. Der er ikke meget snak undervejs mellem os, men det gør ikke noget.

Hvad siger de til, at sønnike er blevet byens borgmester?

Det er de stolte af, og de deltager i mange af de arrangementer, jeg deltager i. Min mor meldte sig ind i partiet efter, at jeg blev politisk aktiv. Min far har været medlem fra før, jeg blev født. Han har været sekretær i partiforeningen i mange år og er en loyal støtte i baglandet, som jeg har stor respekt for. Da jeg var yngre, ville jeg gerne gøre lidt oprør og stemme på et andet parti end ham, men problemet var, at alle mine tests viste, at jeg var socialdemokrat. Så jeg opgav oprøret og stemte på Svend Auken.  

Jeg har læst, at Karl Stegger havde en ubarmhjertig barndom, og alt så håbløst ud – men så mødte han sin store kærlighed. Du har ikke haft en dårlig barndom …

Men jeg har mødt min store kærlighed.

Du mødte hende lidt sent i livet?

Ja, det var i december 2019. Jeg var 38 år.

Var du så byens eftertragtede single og stud indtil da?

Nej, jeg var i to lange forhold, fra jeg var sytten til, jeg var i begyndelsen af trediverne. Og så syv år som single. Jeg havde brug for at finde den rette. Jeg var meget bevidst om, at den næste skulle være den helt rigtige. Jeg datede nogle forskellige uden at ramme, men så kom Janne.  

Hvorfor er Janne den rigtige?

Hun er smuk, og hun er klog. Hun er en brik, der passer perfekt til mig. Vi er ikke helt ens. Hun går ikke så meget op i sport, men har andre interesser. Hun er god til hjemmet og det kreative. Jeg synes, vi supplerer hinanden rigtig fint.

Du blev far som 40-årig, fordi …

jeg ville finde den rigtige. Jeg ville ikke have barn for enhver pris. Da jeg mødte Janne, var vi bevidste om, at vi ikke skulle vente fem år med at finde ud af, om det skulle være eller ikke. Vi var jo ikke helt unge, så et år efter vi mødtes, blev hun gravid.

Har du et karaktertræk, udover farhumor, som er mindre flatterende?

Jeg kan godt have en tendens til at tage ting for personligt. Blive nærtagende.  

Måske fordi du er din mors kæledægge og altid har fået at vide at du er dejlig?

Det tror jeg bliver en tand for psykologisk. Jeg har en søster, der altid har sagt det modsatte. Altså, jeg har en fantastisk søsteMåske fordi du er din mors kæledægge og altid har fået at vide at du er dejlig?r, vi har et godt og tæt forhold. Politisk står vi dog ufatteligt langt fra hinanden. Hvis jeg skal have skærpet mine argumenter, så skal jeg bare ringe til hende, så får jeg dem testet. Hun har altid udfordret mig, og hun har virkelig ikke aet mig på kinden. Det er nok meget godt.

Er du præcis der, hvor du skal være i dit liv?

Ja, jeg skal ikke i Folketinget. Af den simple årsag, at det familiære afsavn ville være alt for stort. Jeg skal ikke være væk fire dage om ugen. Og som borgmester har jeg et talerør, som er meget større, end hvis jeg var i en gruppe på 50 folketingspolitikere, hvor man får et enkelt ordførerskab. Det, jeg brænder for, er Syddjurs Kommune. Men jeg kommer ikke til at være i politik i mange år frem. Det er et job, der slider, det kan vi også se på de tre kolleger, der har trukket sig.

Skal du tilbage til Coop engang?

Det er meget tvivlsomt - med al respekt. Det var et fantastisk job, men det bliver noget andet, jeg skal. Jeg finder helt sikkert noget andet, hvor jeg kan gøre en forskel for mennesker. Og for naturen.