- Den eneste handlemulighed, jeg har for at få Brøndby længere ned på listen, ville være at skifte mine borgere ud – og det er jeg sådan set ikke interesseret i. 

Sådan lyder det fra Maja Højgaard (S), der er borgmester i Brøndby, kommunen med landets mest udbredte børnefattigdom. 

I fire ud af fem kommuner vokser flere børn op i fattigdom. Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Brøndby Kommune topper listen med en andel på 8,5 pct. efterfulgt af Lolland med 7,9 pct. og Guldborgsund med 7,4 pct.

Maja Højgaard er ikke overrasket over placeringen.

- Hvis man ikke har så mange penge, er det oplagt at bo i Brøndby. Brøndby har mange billige boliger. Der er andre kommuner, hvor det er blevet meget dyrere at bo, eller hvor der ikke er nogle almene boliger, siger hun.

Borgmester i Guldborgsund Simon Hansen (S) er enig. 

- Med de strukturer, der er i Danmark, vil det altid være attraktivt at flytte ud af storbyerne og til vandkantsdanmark, fordi leveomkostningerne er lavere,  siger han.

Går ud over børnene

Udover Brøndby og Guldborgsund, er Høje-Taastrup, Slagelse, Kalundborg, Odsherred, Vordingborg, Fredericia og Langeland også blandt de ti kommuner, der har den højeste andel af børn, der vokser op i relativ fattigdom.  

 - Børnefattigdom er skævt fordelt i Danmark. I nogle områder er den næsten ikke-eksisterende, mens den andre steder er meget udbredt, siger Sune Caspersen, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

I Vordingborg Kommune er borgmester Mikael Smed (S) ærgerlig over, at mange børn i kommunen lever i relativ fattigdom. 

- Vi har mange borgere med lave indkomster og korte uddannelser. Jeg er rigtig ærgerlig over, at det går ud over børnene i sidste ende, siger han.  

I den anden ende af skalaen ligger Dragør Kommune. Her er det kun ét ud af 59 børn, der lever i relativ fattigdom. 

På trods af den flotte placering, er det ikke noget, kommunen har haft særligt fokus på, fortæller kommunens borgmester Kenneth Gøtterup (K).  

- Det er ikke et område, vi har særligt meget fokus på, men det er klart, at undersøgelsen giver anledning til at kigge på, om vi gør det godt nok, siger han. 

Årsagen skal snarere findes et andet sted. 

- Vi har en høj andel af pensionister, der ikke har små børn. Derudover har vi et ret højt uddannelsesniveau og få arbejdsløse. Derfor har vi ikke så mange fattige børn, fortsætter Kenneth Gøtterup. 

Organisationer kræver handleplaner

21 organisationer fra netværket “Børn i fattigdom - Nej tak”, som består af civile og faglige organisationer, der alle arbejder for at bekæmpe børnefattigdom, er fælles om et udspil, der opfordrer alle kommuner til at udarbejde en lokal handleplan mod børnefattigdom. 

Ifølge organisationerne er det nødvendigt at styrke den økonomiske støtte til udsatte familier samt sikre bedre adgang til fritidsaktiviteter og uddannelse for børn i økonomisk sårbare hjem.

Handleplaner glimrer ellers ved deres fravær, viser en rundspørge, som Kommunen.dk har foretaget blandt de ti kommuner med højest andel af børn i relativ fattigdom. 

- Vi har ikke en handlingsplan, men bekæmpelse af børnefattigdom er et tema i alle vores politikker. Det gode børneliv og hvordan man kan leve det, selv medforældre, der ikke tjener mange penge, er altid et fokuspunkt i både vores sundhedspolitik og vores samlede børne- og ungepolitik, siger Maja Højgaard fra Brøndby. 

Heller ikke Kalundborg Kommune, der også er på top ti over kommuner med mest børnefattigdom, er klar med en konkret handleplan. 

- I stedet for at arbejde med børnefattigdom, arbejder vi med at få flere i beskæftigelse, så familier kan få flere penge mellem hænderne, siger borgmester Martin Damm (V). 

Hjælpen skal komme fra Christiansborg

Børnefattigdom skaber frustration blandt landets borgmestre. Rundspørgen viser, at flere kommuner arbejder på at finde løsninger, men borgmestrene erkender samtidig, at problemet rækker ud over den kommunale værktøjskasse.

- Det er klart kommunens opgave at sørge for, at de børn, som ikke har mange penge, har et godt liv på alle mulige måder, siger Maja Højgaard og fortsætter: 

- Men den del af fattigdommen, der handler om ydelser, det er jo staten, fastslår hun.

Martin Damm er enig. 

- Hvis vi virkelig skal ændre noget, så er det Christiansborg, der skal rykke. Det er dem, der bestemmer ydelserne, siger han. 

Det samme mener Mikael Smed, der efterspørger justeringer i ydelserne. 

- Når ydelserne ikke følger med inflationen, så vil der være flere, der lever i relativ fattigdom, siger han. 

- Vi kan ikke give mere, end hvad reglerne og lovene tillader, fastslår han.  

 Ingen quickfixes

Når det kommer til fremtidige initiativer, har borgmestrene ikke nogle nye tiltag på vej. 

- Der er ingen quickfixes, så havde vi selvfølgelig gjort det, siger han og fortsætter, siger Simon Hansen fra Guldborgsund. 

- Hvis der ikke sker grundlæggende strukturelle ændringer, vil fordelingen af børn, der lever under fattigdomsgrænsen, aldrig ændre sig. Målet må være, at ingen børn skal leve i fattigdom i Danmark, men det er staten, der bestemmer indkomsterne til de udsatte borgere, siger han. 

Maja Højgaard stemmer i. Desuden kritiserer hun kontanthjælpsloftet, som det er i dag. 

- Der er talt nogle ting med i kontanthjælpsloftet, som gør børn fattigere. Hvis det skulle være ideelt, skulle man ikke regne ting som boligstøtte med i loftet. Fra d. 1. juli 2025 forsvinder kontanthjælpsloftet heldigvis, og det betyder, at samlet set flere børnefamilier vil opleve, at der er flere penge, siger hun. 

Spørger man Kenneth Gøtterup fra Dragør, erkender han dog, at dele af bekæmpelsen af børnefattigdom ligger hos kommunerne.

- Det er jo i kommunerne, børnene bor, siger han og fortsætter. 

- Derfor mener jeg faktisk, at kommunerne har et ret stort ansvar, siger han.