Kommunerne drukner hvert år i underretninger. Men rammerne for, hvordan de skal håndteres, er uklare. Det viser en ny Justitia rapport. 

Reglerne for underretninger om vold mod børn sætter for få konkrete rammer for, hvornår privatpersoner og fagpersoner skal sende en underretning til kommunen. Det mener Malte Kolze, der er hovedforfatteren bag rapporten. 

- Det skaber store udfordringer for sagsbehandlere og kan føre til, at børn ikke får den nødvendige hjælp i tide, siger han. 

Rapporten fremhæver flere centrale udfordringer i kommunernes praksis. 

Blandt andet peger rapporten på stigende sagspres og forskelle i kommunernes definitioner af vold. 

Undersøgelsen viser også, at der er betydelige variationer i, hvordan kommunerne vurderer akuthedsgraden af en underretning, hvilket gør det vanskeligt for fagpersonale at afgøre, hvornår de skal reagere. 

Manglen på klare retningslinjer betyder, at børne- og unge rådgivere ofte står i komplekse vurderingssituationer, når de modtager en underretning.

- Det kan tage lang tid at vurdere, hvad de skal gøre, siger han. 

- De kan også blive stillet over for familier, der har stærke holdninger til, hvad der bør ske, og det kan skabe dilemmaer. Heldigvis har de som regel støtte fra deres bagland, men tærsklen for, hvornår man skal handle, er ofte uklar, siger Malte Kolze.

Vanskelige vurderingssituationer for sagsbehandlere

Som loven er nu, kan man ikke kontakte den anonyme underretter for at følge op. Derfor kan det i nogle situationer være en umulig opgave at identificere barnet eller familien. 

- Det betyder, at  socialrådgiverne nogle gange kan være nødt til at stoppe med at prøve at opsøge familien og håbe på, at der kommer en ny underretning, der beskriver sagen mere tydeligt, siger han. 

Derfor lyder en af anbefalingerne fra Justitia at gøre det muligt at opsøge underretteren uden at bryde anonymiteten. 

En anden udfordring, som Justitia peger på er, at der ikke bliver brugt ensartede definitioner af begreberne ‘vold’ og ‘overgreb’.

Det giver sagsbehandlerne rum til fri fortolkning. 

- Selvfølgelig skal der være plads til et professionelt skøn, fordi hver sag er forskellig, siger han. 

-Udfordringerne er bare, at skønnet i nogle tilfælde kan blive uhåndterbart, og det gør vurderingen sværere og langsommere for sagsbehandlerne. Derfor er det vigtigt, at sagsbehandlerne har adgang til egnede ressourcer, der kan vejlede dem i skønnet, siger han. 

Ifølge Malte Kolze er der ingen præcise tal på, hvor mange børn der falder igennem systemet. 

Kommunerne bør styrke deres beredskabsplaner

Ifølge rapporten har mange kommuner ikke opdateret deres beredskabsplaner, og det udgør et andet problem.

I en undersøgelse fra Lev Uden Vold fremgår det at 28 ud af 98 kommuner stadig opererer med forældede handleplaner.

Ifølge Barnets Lov skal kommunerne opdatere deres beredskabsplan minimum hvert fjerde år. 

Beredskabsplanerne skal ifølge Malte Kolze gøre to ting: 

De skal oplyse omverdenen om kommunens strategi for at håndtere underretninger, og de skal afspejle den faktiske praksis i kommunen.   

- Problemet er, at socialrådgivere i to forskellige kommuner kan slå op i hver deres beredskabsplan og læse to vidt forskellige ting, siger Malte Kolze.  

Det kan have store konsekvenser, da der løbende kommer nye voldsparagraffer, som skal implementeres i kommunernes praksis.    

- Barnets Lov, som trådte i kraft sidste år, er et eksempel på en ny lovgivning, som kræver, at kommunerne tilpasser deres beredskabsplaner.   

På spørgsmålet om de 28 kommuner bryder loven, svarer Malte Kolze:     

- De lever i hvert fald ikke op til kravet. Reglerne om opdatering af beredskabet som minimum hvert fjerde år er videreført fra serviceloven til barnets lov, så de burde allerede have været opdateret, siger han.   

Hele rapporten kan læses her