Kommunalvalgets flødeskum: Vælgere og politikere gider ikke kulturpolitik
Kommunalvalgets flødeskum: Vælgere og politikere gider ikke kulturpolitik
Måske var du i biografen og se den seneste James Bond film. Måske gik turen til Glyptoteket for at kigge på statuer. Eller også bingewatchede du Kastanjemanden derhjemme eller tog på stadion og så en superligakamp. Hvad end weekenden gik med, er det sandsynligt, at kultur var indblandet.
Kulturens mange facetter optager en stor del af vores fritid. Men paradoksalt nok betyder kunst, kultur, sport og fritidsliv nærmest ingenting, når vi stemmer 16. november.
Den ene vælgerundersøgelse efter den anden viser, at kultur er et lavt prioriteret emne blandt vælgerne. Det gælder både til folketingsvalg og kommunalvalg. For nylig spurgte Voxmeter for Momentum, hvilke områder der afgør, hvem vælgerne stemmer på til kommunalvalget. Ældre, sundhed, klima og folkeskolen lå i top. Kultur kom på en tiendeplads.
Det er lettere at nasse kultur fra nabokommunen. Jeg kan godt cykle ind i nabokommunen og gå i teatret og på biblioteket, men jeg kan jo ikke gå ind på deres borgerservice.
Stig Jarl er overhovedet ikke overrasket. Han er lektor emeritus ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Ved hvert valg bliver han ringet op af journalister, der stiller det samme spørgsmål: Hvorfor fylder kultur ikke noget i valgkampen?
- Det er et spændende spørgsmål og helt reelt at stille. Netop fordi kultur er noget af det, der er utroligt nær for borgerne, siger Stig Jarl.
- En del af svaret er, at borgerne simpelthen oplever andre emner som mere væsentlige til et valg. Børnepasning, skoler, ældre og sådanne emner virker simpelthen mere presserende.
Han kalder det flødeskumstankegang.
- Jeg tror, store dele af befolkningen mener, at kultur er noget, vi bruger penge på, når alt det “basale” er i orden. Det er egentlig det samme, stakkels Joy Mogensen (S) kom for skade at sige sidste år i begyndelsen af coronakrisen, hvorefter hun blev skældt ud af kulturlivet.
Ingen kulturpolitik
Det er da også svært at pege på en kommune, hvor kulturområdet spiller en afgørende faktor i denne valgkamp. I Ringkøbing-Skjern er der kritik af mængden af turister og af kommunens medfinansiering af et lokalt oplevelsescenter. Men
andre lokale problemstillinger vil sandsynligvis dominere valgkampen.
- Der er næppe politikere, der går til valg på at sænke musikskolepriser på samme måde, som man gør med prisen på SFO-pladser eller daginstitutionspladser, siger Stig Jarl.
- Der kan selvfølgelig være undtagelser med lokale problemstillinger, hvor et byggeri eller udvidelse af en kulturinstitution skiller vandene. Men selv de partier, der i landspolitik markerer sig på kulturpolitik, mangler mærkesager i kommunerne.
Derfor er der også et stort skel mellem de kommuner, der bruger mest og mindst kultur. Man finder næppe så stor forskel på andre områder
Stig Jarl mener, at kun et parti markerer sig med kulturpolitik.
- I enkelte kommuner bruger Liberal Alliance stadig tid i deres valgkamp at pointere, at kulturudgifter er for høje, og at man ikke mener, kulturinvesteringer er kommunens opgave. Her fører Liberal Alliance kulturpolitik i en form - altså ved ikke at ville bruge penge på kultur.
Han tror dog ikke, den politik vækker bred opbakning i befolkningen.
Nasser på naboen
I modsætning til andre områder, er der kun få krav til, hvordan kultur skal forvaltes. Kommunen skal have et bibliotek, støtte lokale foreninger, tilbyde undervisning i en musikskole og så ellers ikke så meget mere.
- Kommunerne har store frihedsgrader i forhold til at bruge penge på kultur. Der er ingen krav til et egnsteater, et spillested eller et museum. Derfor er der også et stort skel mellem de kommuner, der bruger mest og mindst kultur. Man finder næppe så stor forskel på andre områder, siger Stig Jarl.
Han nævner Odder Kommune som et eksempel.
- Odder er en af kommunerne med lave kulturudgifter pr. indbygger. Kommunen ligger geografisk godt i forhold til Horsens og Aarhus, så man slipper godt afsted med det, fordi borgerne bruger meget kultur i de byer.
- Det er lettere at nasse kultur fra nabokommunen. Jeg kan godt cykle ind i nabokommunen og gå i teatret og på biblioteket, men jeg kan jo ikke gå ind på deres borgerservice.
Fem typer af kulturforbrugere i Danmark
Danmarks Statistik udgav i oktober en analyse af danskernes kulturforbrug på baggrund af data fra deres kulturvaneundersøgelse. Analysen peger på, at der i Danmark er fem grupper med forskellige kulturvaner.
16 pct. af befolkningen har et bredt kulturforbrug og forbruger stort set alle typer kultur mere end befolkningen generelt. Personer med videregående uddannelser er stærkt overrepræsenterede, mens personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er underrepræsenterede. Der er en klar overvægt af personer med bopæl i hovedstaden og tydelig overrepræsentation af kvinder.
28 pct. af befolkningen har et lavt kulturforbrug, da de forbruger mindre af alle typer kultur sammenlignet med befolkningen generelt. Personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er stærkt overrepræsenterede i gruppen, mens personer med videregående uddannelse er underrepræsenterede. Bopæl i en landkommune og alder på 65 år eller mere er også karakteristisk for gruppen.
22 pct. af befolkningen indgår i gruppen “scenekunst og livesport”, som er karakteriseret ved et forholdsvist højt forbrug af scenekunst både hjemmefra og uden for hjemmet og ved oftere at være tilskuere til livesport. Scenekunst er i denne analyse defineret bredt og omfatter både klassisk teater, stand-up, revy m.v. Kendetegnende for gruppen er, at mænd er svagt overrepræsenterede, men ellers ligner personerne i gruppen i høj grad befolkningen som helhed.
12 pct. af befolkningen tilhører gruppen “museer og billedkunst”, hvor man i høj grad opsøger billedkunst og går på museum. I gruppen er der forholdsvis mange fra 55 år og op, og bopæl i hovedstads- og storbykommuner forekommer også hyppigere
22 pct. af befolkningen skiller sig ud ved en større brug af bibliotek samt større interesse for litteratur. Der er en overvægt af personer med videregående uddannelse og relativt mange under 55 år.
Kilde. Danmarks Statistik
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
