De danske kommuner står over for en svær udfordring, når de skal balancere de færre ressourcer. I en rundspørge blandt kommunaldirektører i landets kommuner svarer fire ud af ti, at enten økonomisk pres eller manglen på arbejdskraft er den vigtigste udfordring, som kommunen står over for.

Blandt kommunaldirektørforeningens fokusområder for 2023 til 2025 er  færre ressourcer også højt på dagsordenen sammen med bl.a. samarbejdet med civilsamfundet. Lige nu undersøges det i foreningen, hvordan sidstnævnte kan være med til at løse nogle af de udfordringer, som kommunerne står over for.

- Det handler om, hvordan vi kan understøtte civilsamfundet og samarbejde noget mere om de udfordringer vi står over for. Det hænger også sammen med arbejdsudfordringen, altså det, at vi får færre og færre ressourcer, siger Lone Lyrskov, kommunaldirektør i Silkeborg Kommune.

Det bliver fremover hende, der sidder for bordenden, når kommunaldirektørforeningen i Danmark (komdir) holder møde i hovedbestyrelsen. I august overtog hun formandsposten efter Eik Møller, der fratrådte som følge af sit nye arbejde som stadsdirektør i Odense Kommune.

Samarbejdet med civilsamfundet var desuden både et centralt tema på Kommunalpolitisk Topmøde i 2024 samt et element i regeringens 2030-plan. 

- Samarbejde med civilsamfundet handler generelt om at være i dialog omkring præmisserne for det danske demokrati, men også omkring, hvad det er for en velfærdsmodel vi har. Det skal vi i fællesskab udvikle, siger Lone Lyrskov.

I samarbejde med samfundet

I foråret udkom Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse med en rapport om kommunernes samarbejde med civilsamfundet. 
Rapporten, der bygger på en rundspørge sendt til alle landets kommuner, fastslår, at civilsamfundet indtil nu har været mest involveret i at reducere kommunernes klimaaftryk og imødegå børn og unges mistrivsel, men konkluderer, at der er potentiale for yderligere samarbejde, bl.a. i forhold til et voksende behov på ældreområdet.

Helt så enkelt er det dog ikke, fortæller Lone Lyrskov.

- Der er bl.a. nogle barrierer for samarbejdet med civilsamfundet, som vi i fællesskab kan sætte fokus på, så vi kan få noget fælles viden til brug på tværs af kommunerne. Udover at tage de succeshistorier, som allerede er der, så skal vi også lære af det, der ikke nødvendigvis er gået galt, men som ikke helt lykkedes, siger hun.

I rapporten angiver 43 pct. en lukkethedskultur over for civilsamfundets måder at handle og tænke på, som en af de største barrierer for, at samarbejdet med civilsamfundet lykkes. 

“Kommunaldirektørerne vurderer, at den største barriere for samarbejde med civilsamfundet er en kultur i kommunen, hvor man ikke er orienteret mod og har forståelse for civilsamfundets måde at tænke og handle på”, står der i rapporten. 

I rapporten "Lokaldemokrati i nybrud" fra 2021 svarede kommunaldirektørerne, at de til tider oplever, at borgerinddragelsen clasher med den mere traditionelle opfattelse af demokratiet: 

"Politikere, som vægter det repræsentative demokrati højt, og som mener, at vælgerne har sammensat byrådet til at prioritere og træffe beslutninger, kan være mere skeptiske over for brugen, omfanget og vægtningen af borgerinvolvering mellem valg. Her skal kommunaldirektørerne hjælpe byrådet med at sikre, at der er en klar og tydelig forventningsafstemning om borgerdialogen på tværs af forskellige politikerroller", står der i rapporten.

Men ifølge rapporterne giver det god mening at inddrage borgerne og civilsamfundet, for der er masser af gevinster at hente.

Således svarer hhv. 45, 34 og 28 pct. af kommunaldirektørerne, at bedre opgaveløsning; ejerskab og forankring; og flere ressourcer, er nogle af de gevinster, der er ved at samarbejde med civilsamfundet. 

Yderligere svarer 99 pct. at de er enige i, at det kan styrke civilsamfundet og 87 pct. at det kan styrke kvaliteten af ydelserne i kommunen.

Travlt efterår

Overordnet glæder den nye formand sig til det kommende halve år, hvor hun har formandsposten, indtil generalforsamlingen vælger en ny formand og næstformand til landsmødet i maj. 

Udover samarbejdet med civilsamfundet og udfordringerne for den borgernære velfærd er der nok at tage fat på, påpeger hun.

- Med de reformspor og den implementeringspakke, som vi ser både med ældreloven, sundhedskommissionen, det grønne Danmark, ekspertudvalget på beskæftigelsesområdet, og vi er heller ikke færdige på socialområdet endnu, så bliver der nok at se til med at lave forandringsledelse og implementeringer. 

- Og der ligger frisættelsesdagsorden også og gemmer sig derinde. Jeg synes, der ligger nogle spændende perspektiver som vi skal kigge ind i for at se, hvordan vi kan understøtte de medarbejdere, vi har, teknologisk og digitalt, så vi får frigjort nogle hænder til at lave borgernær velfærd, siger Lone Lyrskov.