For mange muslimer og jøder var der én verden før 7. oktober 2023 og en anden verden efter den dag – ikke bare i Mellemøsten, men også i København. Her viser to nye rapporter, at både muslimer og jøder føler sig mere utrygge i København efter angrebet. 

Og selvom der nu er indgået en våbenhvile, så er der intet, der tyder på, at konflikten i København er på vej mod det bedre. 

- Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan undgå, at det bliver en permanent konflikt her i København, siger Louise Theilade Thomsen (V), fungerende beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune.

De to rapporter tager udgangspunkt i henholdsvis jødiske og muslimske oplevelser af livet i København efter 7. oktober. 

Offentlig transport beskrives af muslimske kvinder som særligt ubehagelig og utryg at befinde sig i. Mange unge tør ikke udtrykke deres holdninger og meninger af frygt for konsekvenserne. Mange jøder gemmer deres jødiske identitet væk og føler sig udenfor fællesskaberne på arbejdspladsen og på skolerne. Og som jøde føles det ikke længere trygt at opholde sig på Nørrebro. 

Det er nedslående læsning, som gør stort indtryk på Louise Theilade Thomsen. 

- Det er meget alvorligt, når jøder føler, at de ikke kan færdes nogle steder i København, eller når muslimske kvinder siger, at de føler sig utrygge i den offentlige transport. København skal være for alle, også for religiøse minoriteter, siger hun. 

-  Det er vigtigt, at vi sender et klart signal om, at det ikke er en udvikling, vi ønsker for vores by. Vi har allerede sat en række initiativer i gang, som vi skal have evalueret, men vi skal også se på, om vi skal gøre mere. 

Palæstinas Plads skaber splittelse og forståelse

Det er en betændt konflikt, Københavns Kommune hermed spiller sig ind i.

Det er ikke første gang, at de københavnske lokalpolitikere har skullet tage stilling i nogle af konfliktens dilemmaer. 

I september stemte et flertal i teknik- og miljøudvalget på Københavns Rådhus for, at byen skal have en 'Palæstina Plads', som viste den splittelse, der også er gældende internt i borgerrepræsentationen. 

- Vi har mange veje og pladser rundt omkring i byen, der er opkaldt efter lande og byer. Det vigtigste er, at vi kommer i mål, så de mange borgere i København med palæstinensiske rødder kan se, at København også anerkender deres ønsker om et sted, som er opkaldt efter dem, fortalte teknik- og miljøborgmester Line Barfod fra Enhedslisten til DR efter beslutningen. 

Helle Bonnesen, der er medlem af teknik- og miljøudvalget for Konservative, stemte nej til forslaget. Hun glædede sig til, at sagen nu skulle i høring. 

- Nu skal sagen i høring, og det vil sige, at alle interesserede kan give deres besyv med, om vi midt i en voldsom konflikt skal vælge at navngive et område Palæstina Plads. Jeg glæder mig til at høre, hvad københavnerne siger, sagde hun ligeledes til DR.

I rapporten om jødernes oplevelser, fortæller de interviewede, at anerkendelse og støtte fra det offentlige Danmark betyder meget, særligt at politikere på landsplan samt dronningen anerkender jøders situation. 

Flere beskriver, at det får dem til at føle sig hjemme i Danmark og beroliger dem i relation til deres fremtid i Danmark og København. 

På trods af oplevelsen af stor opbakning fra folketingspolitikerne udtrykker flere stor utilfredshed med kommunalpolitikerne i København. 

Her mener flere, at man har valgt side i konflikten. En holdning, der særligt beror på beslutningen om oprettelsen af en ‘Palæstina Plads’ på Nørrebro, som mange finder upassende og sårende.

Flere interviewpersoner beskriver ifølge rapporten at have rykket sig mod højre politisk indenfor det sidste år. Det er især tilfældet indenfor kommunalpolitik, hvor flere ikke føler, at de længere kan identificere sig med de mennesker, som de tidligere har stemt på.

Oplever forskelsbehandling

I rapporten om muslimernes oplevelse, fortæller flere, at deres tillid til det danske demokrati er mindsket efter 7. oktober 2023. Mistilliden skyldes hovedsageligt en oplevelse af, at de ikke har ytrings- og religionsfrihed i Danmark. 

Muslimer mener, at andre grupper har mere frihed og beskyttelse, hvilket giver dem en følelse af at blive forskelsbehandlet. Fagpersoner på børne- og ungeområdet peger bl.a. på, at der er blevet slået meget hårdt ned på negative ytringer omkring Israel fra politiets side, mens muslimerne oplever, at negative ytringer omkring muslimer, går ustraffet hen. 

De føler sig ikke repræsenteret af partierne og politikerne, hvilket skaber en følelse af håbløshed. De oplever, at politikere overordnet bidrager til at tale muslimer ned.

Størstedelen af de interviewede muslimer vil derfor ikke stemme ved valg, da de har mistet troen på det politiske system. 

En sag fra foråret kan have været med til at bidrage til den følelse. Efter der var blevet afholdt et pro-palæstinensisk børnearrangement i et kommunalt kulturhus på Nørrebro, skærpede kommunen reglerne om brugen af kommunale kulturhuse og gjorde det klart, at der ikke må føres udenrigspolitik fra de kommunale kulturhuse.. 

Det fik flere pro-palæstinensiske stemmer til at kritisere kommunen for forskelsbehandling, da forvaltningen i forbindelse med krigen i Ukraine stillede faciliteter til rådighed, hvis man ønskede at organisere arrangementer, der var pro-Ukraine.

Det er dog inden for skiven, da kommuner i ekstraordinære situationer kan varetage udenrigspolitiske hensyn, hvis det sker på opfordring fra regeringen med bred opbakning fra Folketinget, har Ankestyrelsen præciseret. 

Sagen kan dog have bidraget til en følelse af forskelsbehandling og manglende demokratisk samtale, som Manila Ghafuri, forperson for Afghan Network and Resources, udtrykte det til TV2 Kosmopol i den forbindelse:

- For mig er det ikke et udtryk for demokrati. For mig er det faktisk et udtryk for magt og kontrol over, hvad befolkningen skal og ikke skal. Så bliver der jo lukket ned for at tale om og diskutere oppositionspolitik. 

Konfliktfyldt balancegang

Det er derfor en svær balancegang, når man skal forsøge at bygge bro i konflikten.

- Det er meget konfliktfyldt, siger Louise Theilade Thomsen og fortsætter:

- Vi skal selvfølgelig være påpasselige med, hvad vi gør, og det skal være i dialog med de relevante organisationer. Men jeg synes også, det er vigtigt, at vi som kommune sender et klart signal om, at vi gerne vil gøre noget, og at vi ser meget alvorligt på denne udvikling.

Hun håber, at man netop som kommune kan have en fordel, når man går til den opgave, hvor nationale politikere og debatter i medierne hidtil ikke har lykkedes. 

- Vi kan sætte os sammen med de lokale organisationer og tale om initiativer på en konkret skole. Det bliver nært, lokalt og konkret, og vi kan spille en mere direkte rolle i forhold til de mere abstrakte og overordnede diskussioner i medierne, siger Louise Theilade Thomsen.  

Kommunen skal derfor både have en rolle som facilitator, men også en direkte rolle i forhold til at sætte gang i kampagner, der opfordrer til dialog. 

- Som kommune har vi mulighed for at have en faciliterende rolle ift. dialog på vores skoler, i vores kulturtilbud og andre tilbud, hvor vi også kan klæde medarbejdere på til opgaven. Men vi har også en direkte rolle, hvor vi kan sætte fokus på udfordringen i bybilledet med kampagner, siger hun. 

- Vores opgave handler først og fremmest om at sætte initiativer i gang og om at skabe rammerne for dialog. 

Skal tage ansvar for de ansatte

De to rapporter er bestilt af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune og bygger på kvalitative interviews med 15 jøder og 15 muslimer i København i samarbejde med både Det Jødiske Samfund og Muslimernes Fællesråd. 

Rapporterne indeholder desuden en række konkrete anbefalinger til kommunale indsatser. Louise Theilade Thomsen hæfter sig særligt ved de anbefalinger, som omfatter dialog mellem parterne eller ude på skoler eller kultur- og idrætsinstitutioner. 

En række anbefalinger er desuden rettet mod børn og unge, hvor rapporten anbefaler, at  kommunerne kan støtte skoler og uddannelsesinstitutionernes mulighed for at undervise i kultur- og religionshistorie, hvilket Louise Theilade Thomsen også er optaget af. 

- Det er en konflikt, der rammer særligt børn og unge. Vi skal derfor se, om vi kan sætte ekstra ind i folkeskolerne både i forhold til, hvordan vi håndterer mobning og konflikter, der relaterer sig til det her, men også om vi kan sætte ind med øget undervisning i religionshistorie, kultur og generelt have fokus på dialog mellem folk, der er uenige, siger hun. 

Louise Theilade Thomsen understreger, at kommunen også har et ansvar for at klæde de ansatte på skolerne og på institutionerne på til at håndtere de potentielle konflikter. 

- Vi skal som kommune tage ansvar for, at de, der skal håndtere konflikterne ude på skolerne og institutionerne, føler, at de har de rette kompetencer og materialer. Det kan både være opkvalificering, men også at vi skal udvikle nye værktøjer eller undervisningsmateriale, siger hun. 

Rapporterne og deres anbefalinger skal diskuteres på et udvalgsmøde i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget senere i dag, 17. januar.