Det er mørkt og råkoldt foran synagogen i Krystalgade, så forbipasserende skutter sig i store jakker og skynder sig videre. Midt i det hele og uden at kny står to mænd med automatvåben. Det gør der altid. Siden angrebet på kulturhuset Krudttønden og synagogen for ti år siden har terrortruslen mod jødiske institutioner været så høj, at det er nødvendigt med tungt bevæbnet politi døgnet rundt til at vogte blandt andet synagogen.

Bevogtningen fungerer godt, mener Dan Rosenberg Asmussen. Han var formand for Det Jødiske Samfund, da de dødelige attentater fandt sted, og for nylig blev han igen valgt ind i bestyrelsen.

- Det skaber den nødvendige tryghed, og derfor er der i det jødiske samfund en dyb taknemmelighed for, at der er den høje sikkerhed omkring samtlige jødiske institutioner, siger han.

På Krystalgade har de to mænd fra Livgarden, som assisterer politiet med overvågning, stillet sig med front mod hinanden. Den ene på fortovet, den anden midt på vejen, der er lukket for biler. Begge har automatpistolen hvilende i et bånd over skulderen, men med hånden klar, hvis truslen på et øjeblik realiseres.

For mange er det ikke længere et særsyn med politi, der bærer automatvåben i offentligheden.

- Man vænner sig til meget, siger Dan Rosenberg Asmussen.

Rundtom i Europa er der også en intens sikkerhed omkring jødiske institutioner, så Dan Rosenberg Asmussens oplevelse er, at turister er vant til synet. Selv føler han sig tryg og taknemmelig.

- Men jeg ved også, at nogle kan få forstærket deres frygt og bekymring ved at se soldater, fordi de så bliver mindet om risikoen for terror. Det er heldigvis et mindretal, siger han.

Efter at den militante palæstinensiske gruppe Hamas den 7. oktober 2023 angreb Israel, er der set en kraftig stigning i antallet af antisemitiske hændelser. Det gælder også i Danmark, hvor en mand eksempelvis er sigtet efter straffelovens terrorparagraf for et brandattentat mod en jødisk kvindes hjem.

Selv om Dan Rosenberg Asmussen håber, at døgnbevogtningen en dag bliver overflødig, har krigen i Gazastriben rykket den dato længere ud i fremtiden.

- Det er ikke lige nu, jeg ser muligheden for, at terrortruslen er væk. Men vi arbejder ikke desto mindre ihærdigt på gennem dialog og oplysning at gøre vores til, at man over tid nedbryder fordomme og had, der kan omsættes til terror, siger han.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) har kaldt angrebene på Krudttønden og synagogen for terror, og danske domstole har også slået fast, at de var netop det. PET vil til Ritzau ikke oplyse, hvor mange potentielle angreb tjenesten har afværget siden attentaterne den 14. og 15. februar 2015.

Angrebene og de dræbte huskes. Som det sker hvert år, markerer Finn Nørgaard Foreningen den 14. februar årsdagen med en konference på Christiansborg. Desuden vil venner af Dan Uzan, der blev dræbt ved synagogen, da han stod vagt den 15. februar, holde en mindehøjtidelighed i Krystalgade på tiårsdagen.

Der bliver også afholdt mindekoncert i synagogen 2. marts.