Der var alkoholfrie øl på bordet, da 3F onsdag middag havde inviteret til gravøl på Folkemødet for landets jobcentre, som ifølge regeringsgrundlaget skal nedlægges. 

Og foruden øl var der også usædvanligt stor enighed at finde blandt områdets centrale aktører, som sad i panelet: KL-formand Martin Damm (V), forkvinden for Dansk Socialrådgiverforening, Signe Færch, og formanden for Danske A-kasser, Eva Obdrup.

- Gravøl plejer at være en trist affære. Og som ret ny forkvinde for socialrådgiverne har jeg mødt mange, som tror, at jeg er ked af det. Det er jeg ikke, konstaterede Signe Færch.

- Jeg har ikke mange varme følelser for det system, man har bygget op. Det bygger på mistillid, som går to veje: Til medarbejderes faglighed til at hjælpe folk videre, og til borgere, fordi man tror, at alle nok prøver på at snyde, sagde hun.

Damm: Først pisser de på os

Martin Damm fastslog, at KL har lavet mange oplæg om, hvordan man burde ændre beskæftigelsesindsatsen.

- Her er 30.000 siders regulering, som man burde sætte en tændstik til, sagde han.

- Jobcentrene er blevet et hadeobjekt, men hvem har lavet dem? Det har Folketinget. Det lyder måske lidt voldsomt, men man har lidt følelsen af, at først pisser de på os, og bagefter beskylder de os for at lugte, tilføjede han.

- Det er sjovt, for vi er rørende enige, sagde Eva Obdrup fra a-kasserne. 

Hun talte om gravøl på en kedelig baggrund, hvor enkeltsager er blevet til storpolitik og endt i et voldsomt stort antal regler. 

A-kasser tripper

A-kasserne vil meget gerne overtage en række af jobcentrets nuværende opgaver, erklærede Eva Obdrup.

- Vi har haft forsøg i en del a-kasser med at modtage nyledige, og det er gået rigtig godt. Den opgave vil vi gerne løse. Og noget skal ligge hos kommunerne, fordi de opgaver løser I godt. Vi skal bruge kræfterne fornuftigt, og a-kasserne er topklar, sagde hun.

Både Martin Damm og Signe Færch erklærede sig enige i, at det kan give mening at flytte nogle opgaver fra jobcentrene til a-kasserne. Men ikke alle.

- 80 pct. af de ledige i jobcentrene har andre problemer end ledighed. Hvis vi skal lade de 80 pct. i stikken, vil vi få et ret trist samfund. Det ville ikke komme til at blive særligt kønt, sagde Martin Damm.

En fjerdedel skal spares væk

De tre var enige om, at der godt kan spares penge på beskæftigelsesindsatsen, hvis der sker en kraftig sanering i de mange regler. Men at det lige skal blive til 3 mia. kr., havde de svært ved at se begrundelsen for.

- Hvis man virkelig er indstillet på at gøre det mere simpelt, kan man gøre det og spare penge på det. Men at sige up front, at det vil give bestent beløb, det er virkelig en dårlig metode, mente Martin Damm.

Ifølge 3F bruges der i øjeblikket 5,4 mia. kr. om året på samtaler, jobformidling og drift af jobcentre, der bruges 6,5 mia. kr. på kurser, uddannelse og andre indsatser, mens det helt store beløb bruges på forsørgelsesudgifter, som ikke står til at blive ændret. Dermed udgør sparekravet på 3 mia. kr. omkring en fjerdedel af de udgifter på området, der kan skrues på.

Martin Damm fastslog, at hvis området skal gøres billigere, skal Christiansborg være parat til at gøre systemet langt mere simpelt og leve med, at der ikke kan tages en masse særhensyn.

- Det tror jeg vil være svært for dem. Så skal der godt nok presses på i forhold til Christiansborg, fastslog han.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe Jørgensen (S) har for et par uger siden nedsat en ekspertgruppe, som skal komme med forslag til indretningen af fremtidens beskæftigelsessystem.