Politiske plakater har mere end 100 år på bagen, men i starten så de anderledes ud. Det var tekster med politiske budskaber, der senere blev tilføjet symbolske billeder og tegninger. I dag ses de primært i lygtepælene under valgkampe som portrætbilleder og partilogoer trykt på plastikplader.

Men står det til ”Valgplakater – Nej Tak!”, skal det være fortid. Lygtepælene bør stå tomme under kommunalvalgkampen, da plakaterne belaster klimaet unødigt. Sådan lyder det fra initiativtager Morten Lond, der er byrådskandidat for Venstre i Aarhus.

- I forhold til klima er der rigtig mange vælgere, der synes, det er hyklerisk, at man som kandidat vil gøre Aarhus til en grønnere by, mens man alligevel hænger plakater op. Produktionen af plakater udleder CO₂ svarende til cirka 300 husstandes årlige energiforbrug, siger han baseret på egne beregninger.

Morten Lond er 29 år og har været aktiv i politik, siden han meldte sig ind i Venstres Ungdom for 12 år siden. Han har deltaget i valgkampe som både frivillig, kampagneleder og nu kandidat og oplever, at mange kandidater er trætte af plakaterne. Derfor er det tid til en koordineret indsats for at gøre dem til fortid.

Langsigtet projekt

Foruden at belaste klimaet er danskerner trætte af intetsigende portrætter, og selve ophængningen er farlig for de frivillige, mener Valgplakater – Nej Tak!. Men hovedfokusset er på det store CO2-aftryk.

- Plakaterne er lavet af plast, og selvom det er genbrugsplast, så ender de i sidste ende med at skulle afbrændes, så de ikke ender med at ligge i naturen flere hundrede år, siger Morten Lond.

Initiativtageren har selv hængt 1.000 valgplakater op gennem årene, men der kommer ikke flere til.

Kandidater fra andre partier rundt om i landet har også sluttet sig til Valgplakater – Nej Tak!, men det er endnu ikke blevet et “kæmpe initiativ”, lyder det fra Morten Lond. Håbet er, at der over fremtidige valg er flere kandidater, der tilslutter sig, så der kan lægges pres på partierne for et stop.

Søger andre veje

Enkelte steder er plakaterne allerede væk. På Fanø aftalte partierne allerede for 40 år siden at droppe plakaterne, og sådan er det stadig. Men det er en frivillig aftale, og kommunale forvaltninger har flere gange slået fast, at lovgivningen ikke giver byråd muligheden for særlige lokale regler.

Målet for Valgplakater – Nej Tak! er ikke et forbud, men at lægge pres på kandidaterne. Fortsætter de med at undskylde sig med, at andre også bruger plakater, kan kravet om et forbud dog godt komme på tale.

Fravalget kan virke som en nem måde at få omtale på, men for Morten Lond svarer det slet ikke til det arbejde, han lægger i projektet. Ifølge kommunalforskere kan valgplakater flytte stemmer og få flere til at stemme personligt, men Lond betvivler effekten, nu sociale medier spiller en større rolle.

- Er jeg bekymret? Ja, det er jeg nok lidt, men sådan er det, når man tager et politisk valg. Men det kan også have en kraftig negativ påvirkning, hvis man siger noget, man ikke selv retter sig efter, siger byrådskandidaten.

De sparede penge fra valgplakaterne bruger Morten Lond i stedet på annonceringer på sociale medier. Her oplever han, at han får mere ud af pengene og samtidig kan se data på, hvor langt han når ud og til hvem. Han håber, flere kandidater også kommer til at omlægge deres kampagne og sige “nej tak!” til valgplakater.