- Jeg skal som spids- og borgmesterkandidat bruge tiden på at mødes med borgere og virksomheder og hele tiden have fingeren på pulsen i forhold til, hvad der sker i kommunen. Hvad går godt? Hvad kan vi gøre anderledes? Og hvad kan vi tage op med regionen og Folketinget? siger Knud Vincents om rollefordelingen i Venstre i Slagelse Kommune.

- Det kan jeg, fordi min organisation fungerer. Vælgerforeningsformanden holder forbindelsen til medlemmerne og har en tæt kontakt til kandidatgruppen om det politiske, og vores kampagneleder tilrettelægger kampagnen, sørger for alt vores materiale og fordeler opgaverne mellem de frivillige, supplerer Knud Vincents.

Venstre i Slagelse har haft kampagneledere ved de sidste to-tre kommunalvalg. Det er typisk en VU’er med interesse og flair for kommunikation og kampagne, og det fungerer ifølge Knud Vincents rigtigt godt.

Den ukendte kampagneleder

En lignende model arbejder de efter i Socialdemokratiet i Holbæk, hvor Thomas Billehøj ved sidste valg stod i spidsen for en succesfuld kampagne for nuvæ- rende borgmester Christina Krzyrosiak Hansen.

- Det er helt klart en god ide at få en kampagneleder, så spidskandidaten kan få noget ro på og fokusere på det politiske og vælgerne. Min rolle var at være fast sparringspartner i valgkampen for Christina Krzyrosiak Hansen og så skabe fokus i kampagnen og planlægge spids- og borgmesterkandidatens kampagne og aktiviteter, siger han.

Kampagnelederen skal især tænke kampagne, kommunikation og planlægning af aktiviteter og lokale events, men der ligger også en stor ledelsesopgave i at rekruttere og motivere frivillige fra lokalområdet samt kandidatens netværk til kampagnen.

- Jeg lærte alle kandidaterne og de fleste frivillige i kampagnen at kende, og jeg var ofte selv på gaden med de andre frivillige for at inspirere og motivere, forklarer Thomas Billehøj.

Omvendt har kampagnelederen har ikke haft en synlig rolle overfor borgerne.

- Vælgerne vidste ikke, hvem jeg var, og jeg bor ikke i Holbæk Kommune. Jeg gik ind i opgaven for at få personlig udvikling og selvfølgelig for at hjælpe partiet og Christina med at gøre en helt konkret forskel, siger Thomas Billehøj.

Nu har Thomas Billehøj givet stafetten videre til en ny kampagneleder fra DSU, men han han været med i overleveringen og følger stadig kampagnen tæt.

De mindre partier

Selvom kampagneledere er mere og mere udbredte, så er det langt fra normen i de mindre partier. Her er vælgerforeningsformand og kampagneleder ofte en og samme person. Hos De Radikale i Lyngby-Taarbæk er det fx vælgerforeningsformanden, Paul Jeppesen, som agerer kampagneleder sammen med partiets kampagneudvalg, som primært består af kandidater. Hans største ledelsesudfordring er derfor ikke at lede et stort antal frivillige, men at få tiden til at slå til:

- Vi mangler tid til at gøre alt det, som vi gerne vil i valgkampen – både politikudvikling og kampagne. Vi kan lave rigtigt mange planer, men det er svært at nå det hele. Derfor er min opgave også at opmuntre vores kandidater og frivillige til at give lidt ekstra og arbejde sammen som et hold. Det gør de også. Vi har to radikale indvalgt i dag, men vi arbejder for et tredje mandat, siger Paul Jeppesen.

God kampagneledelse handler - uanset partiets størrelse - om at arbejde for et fælles mål, sætte et godt hold og ikke mindst opbygge holdånd og kampgejst hos kandidater og frivillige.